Den sidste uge

Ikke i den forstand at det er den sidste uge i mit liv, men det er min sidste ferieuge.

Og har jeg så nået alle de ting jeg planlagde?

Øh, bø, nø ... næ.

Tiden er fløjet afsted og jeg har dårlig nok nået halvdelen af det jeg oprindeligt planlagde. Det er som om det altid sker. Jeg havde jo planlagt, oprydning, havearbejde, færdiggørelsen af min roman og afslapning.

Uge 1:

Jeg lagde ud med havearbejdet og kastede mig endnu engang ind i kampen mod det psykotiske ukrudt og tænkte det var en god begyndelse. Havearbejde og oprydning i den første uge. Og så fik vi gæster ... Og vi fik gæster ... Og vi skulle til en familiefest (min ene kusine holdt studentergilde) ... Og vi var ude at spise med nogle venner og i biografen (fik god mad og så Worldwar Z, så det var skam hyggeligt nok) ... og vi fik gæster. Så var den uge slut og jeg var fuldstændig smadret. Hele min krop skreg på hvile og når den gør det, så gør den det med kramper og føleforstyrrelser i benene, dyb træthed og hukommelsesbesvær.

Uge 2:

I fremtiden kendt som: Zombiugen (Meget passende, da jeg så Worldwar Z ved afslutningen af sidste uge). Af ren nød tilbragte jeg næsten hele denne uge i sofaen foran fjernsynet og legede zombie (lejlighedsvis afbrudt af en smule kreativitet med at lave kort, dog intet, som krævede voldsom tankekraft). Har vist tidligere nævnt at når jeg skriver zombie mener jeg ikke den type, som æder naboerne, men nærmere den type, som sidder og stirre tomt på en skærm og ikke husker særlig meget af det der bliver vist. Og så meget søvn. Ikke desto mindre havde zombiestadiet den ønskede effekt. Efter et par dage forsvandt kramperne og tankerne blev en anelse skarpere. Har stadig en smule føleforstyrrelser, men det kan jeg leve med så længe de ikke bliver værre.

Uge 3: 

Ja, det er så den jeg er i nu. Jeg lagde hårdt ud med at kravle ud af zombiestadiet og småpanisk gennemtænke alle de ting jeg ikke havde nået. Oprydning, havearbejde og min tekst. Det var ikke svært at beslutte hvad der var vigtigt. Fuck haven, ukrudtet går ingen vegne (gid det ville). Derfor er ugens planer: Arbejde på manuskript med en smule oprydning ind imellem.

Manuskriptet

Lige en smule ekstra om teksten. Har flere gange nævnt at jeg var igang med at redigere den og det var jeg også, men hver gang jeg gik den igennem havde jeg den samme følelse. Der var et eller andet galt med den. Den levede ikke helt op til den standard jeg forventer af mig selv, men jeg kunne bare ikke sætte fingeren på hvor problemet var. Historien var god nok, den var det jeg havde planlagt den skulle være, min hovedperson var som altid fræk og charmerende, til tider direkte selvglad. Men der var et eller andet galt. Og så satte en betalæser fingeren lige på problemet og udpegede det jeg ikke selv havde været i stand til at finde. Mit problembarn. Den eneste person i teksten jeg aldrig har brudt mig særlig meget om. Med en smule hjælp fra skrivebuddies/betalæsere fandt jeg en løsning. Et sætning forrykkede det hele og mit problembarn begyndte at vokse og udvide sig. Han er stadig usympatisk, men jeg kan meget bedre lide ham nu. Så ...

Videre med teksten.

Ideer og en lille historie

Her kommer så et sent indlæg ... og jeg er fuldstændig blank. Jeg har simpelthen ingen ideer til noget fornuftigt at skrive. Den sidste uge har jeg haft travlt med at være social i sommervarmen og brugt en del tid på at dagdrømme.

Ideerne

Ideer til forskellige tekster og mere eller mindre usammenhængende tanker er kommet væltede. På nuværende tidspunkt føler jeg mig komplet forvirret ... og ret irriteret. Så kan man tale om dårlig timing. Jeg havde jo en plan for ferien og den bliver virkelig forstyrret af alle ideerne. Jeg skal redigere, slappe af og arbejde i haven og huset. Jeg har ikke tid til at holde styr på ideer om elvere, vampyrer, monstre med bloddryppende tænder, en verden hvor det er tilladt at slå ihjel og forstillingen om kæmpe sandorme som æder mennesker (ikke samlet i det samme univers).

Suk. Hvorfor kommer ideerne altid væltende på de mest ubelejlige tidspunkter.

Til slut vil jeg lige dele en meget lille historie med jer, før jeg vender tilbage til dagdrømmende ... eller er det bare drømmene på dette tidspunkt?

Jeg kom gående ned ad gaden. Månen var næsten fuld og lyste klart på den skyfri himmel. Jeg åbnede min taske for at finde en cigaret, da en vampyr pludselig sprang frem fra skyggerne og begravede tænderne i min strube. Jeg reagerede instinktivt og flåede mine våben op af tasken. Vampyren hvæsede og trak sig væk fra mig, da jeg sprøjtede ham med vievand, bombarderede ham med hvidløg og til sidst plantede en tilspidset pæl i hans døde hjerte. 
Det var godt at jeg tilfældigvis havde alle disse våben på mig. Hurra for store tasker. 
Jeg undslap kun med mærkerne som bevis ... 

Eller ... 

Jeg skulle hive noget ukrudt op. Det sad bedre fast end jeg havde forventet, så jeg fik overbalance og ramte en bambuspind, før jeg slog hovedet ind i husmuren.

Ved godt hvad for en historie jeg bedst kan lide.

Soundtrack til en tekst

Når jeg skriver har jeg 90% af tiden høretelefoner på. Musik gør det en del lettere at lukke af for diverse forstyrrende elementer i virkeligheden, så man kan leve sig ind i en anden verden.
Som de fleste mennesker har jeg mine favoritbands og musikgenre. Disse bliver ofte valgt ud fra om de kan sætte min hjerne i gang og sørge for at jeg holder tempoet på tasterne. I mit tilfælde er og har det altid været rock krydret med en anelse klassisk, som virker bedst.
Dette bringer mig videre til titlen på indlægget:

Soundtrack til en tekst.

Det er ikke altid at jeg finder en sang der bare passer perfekt til en tekst, men når jeg gør, så køre sangen som et soundtrack i mit hoved hver eneste gang jeg tænker på den pågældende tekst. Jeg har også hele to soundtrack til min debutroman, men dem vil jeg komme ind på senere. Lige nu vil jeg bruge en novelle som eksempel.

Soundtrack til Sort forbandelse.

Da jeg i sin tid skrev det første udkast til novellen Sort forbandelse havde jeg endnu ikke hørt denne sang og jeg følte at der var noget som ikke helt fungerede ved teksten. Teksten bliv gemt på min harddisk og lagt til side i mit hukommelsesarkiv til videre arbejde og så glemte jeg alt om den, mens jeg arbejde på min debutroman. Der gik næsten et år og i denne tid blev jeg præsenteret for denne sang af en kollega i forbindelse med romanen. Ikke så meget pga teksten, men mere pga forsangerens stemme. Har bare en svaghed for hæse dybe stemmer.

Skillet - Monster

Sangen bed sig fast og en nat på et fremmede hotelværelse (efter at have lyttet til sangen på min telefon) fik jeg ideen til hvordan jeg kunne forbedre Sort forbandelse.
I samme øjeblik jeg igen var hjemme fik jeg skrevet ændringen til, mens jeg lyttede til sangen og idag er Sort forbandelse til salg som en e-bogs novelle. Hver gang jeg tænker på historien får jeg en overvældende trang til at lytte til sangen.

Sommervarme, psykotisk ukrudt og en morderisk trillebør

I har nok ikke svært ved at regne ud hvad dette indlæg kommer til at handle om.

I disse dage skinner solen varmt over lille Danmark og så er det svært at blive indenfor. Det er ti gange lettere at blive foran computeren og arbejde, når det er minusgrader udenfor og alt er dækket af sne.

Jeg elsker varmen og netop nu er haven fyldt med blomster og med dem følger en overvældende vækst af ukrudt.

Psykotisk ukrudt

Vores have er forholdsvis stor og hvert år vælter ukrudtet frem overalt. Når jeg kæmper for at flå en møgbøtte (mælkebøtte) med en ½ meter lang rod op af jorden falder tanken psykotisk ukrudt mig ind. Denne tanke bliver ikke formindsket, når møgbøtterne bliver fulgt af arrige brændenælder, ukendt ukrudt med en skarp lugt der får mig til at nyse og seriøst vokseværk og så er der ukrudtet med de små satans burre der hænger fast i mit hår og tøj. Krigen er indledt.

Morderisk trillebør

Nu er jeg en smule klodset, så når jeg går i haven er det ikke kun stikkende, stinkende, psykotisk ukrudt jeg skal frygte. Selv haveredskaberne kan være livsfarlige.
Ukrudtet er ikke det eneste der vokser og kæresten og jeg har haft travlt med at beskære diverse buske, træer og hække. De største grene bliver kørt gennem en flismaskine og en trillebør er hurtigt fyldt, så flisen kan blive bragt rundt til de forskellige bede. I løbet af en uge er det lykkedes mig at klemme tæerne på den ene fod under kanten på trillebøren og nær falde over den mens jeg kørte med den. Det var dog en kost der fældede mig, da jeg klottede over den. Jeg behøver nok ikke at nævne hvordan mit forhold til en stige er.

Krigsskammer

Ved afslutningen af hvert slag i haven kommer jeg ind med nye skrammer. Havearbejde kan være direkte farligt, men der er nu ikke nogen bedre måde at komme af med frustrationer end når man flå ukrudt op af jorden. Derudover er det dejligt at kunne fylde hele huset med blomster fra haven.

Verandaen

Endnu en fordel ved det gode vejr er at jeg kan sætte mig ud på verandaen med en kold drink og cigaretterne, tage hørebøfferne på og redigere. Så bliver det nok ikke meget bedre.

Ferie ... Eller ...

Nu nærmer industriferien sig med hastige skridt og som de fleste andre holder jeg øje med kalenderen og tæller ned.

Ferieplaner

Når jeg er på arbejde i blomsterbutikken summer stemningen nærmest af forventning fra alle kunderne og mange fortæller om deres ferieplaner. Om det sted de skal hen osv. 

Jeg har dog ingen fancy ferieplaner. Selvom det da ville være lækker at rejse en tur længere sydpå, så er pengene bare ikke til det. Derfor har jeg lagt andre planer. Jeg skal holde arbejdsferie/zombieferie (ikke den kødædende slags, men sofaslagsen).

Energi

Ind imellem ville jeg virkelig ønske at jeg havde den energi, som alle mine planer, drømme og ønsker kræver, men det er desværre ikke tilfældet. I løbet af de sidste par uger har jeg tydeligt kunne mærke at min krop trængte til ferie. Mine ben er blevet værre, jeg føler mig altid træt og nu er jeg også blevet mere glemsom. Det er ting jeg i løbet af et halvt liv med sygdom har lært at være opmærksom på, da regningen altid kommer med dobbeltrenter, hvis jeg ignorere tegnene. 

Zombie

Jeg har meget svært ved at lade være med at lave et eller andet. Om det så er at skrive, male, tegne, lave kort, flette armbånd, flette blomster, læse osv. Det eneste der kan aflede mig fra at lave alt muligt andet er at se serier. Derfor har jeg i løbet af årene fået for vane at flade fuldstændig ud foran fjernsynet og se hele serier af gangen. Det er det jeg kalder mit zombiestadie. Jeg sidder der bare, kigge på fjernsynet og lader hjernen køre på det laveste blus. Efter 1-2 uger i dette stadie begynder jeg ofte at føle energien og lysten til at skabe vender tilbage.

Arbejdet

Den anden plan for ferien er arbejde. Både på vores hus og haven (har psykotisk ukrudt), som seriøst trænger til en ordentligt omgang. Og det andet er redigering. Jeg kæmper stadig med at få redigeret den seneste roman og det er ferien sat af til, så forlaget forhåbentlig kan få manuskriptet efter ferien. Derudover kribler det i hele min krop efter at komme igang med at skrive på den næste roman, men jeg har sat mig for at redigeringen skal ordnes først, for ellers får jeg da aldrig taget mig sammen. Det er meget sjovere at skrive det første udkast end at sidde og gennemlæse en tekst for 3 gang i søgen efter 'havde' for mange gange i det samme afsnit.