torsdag den 2. august 2012

Min skriveprocess - Start til slut

Jeg vil her give et indblik i min skriveprocess fra start til slut. Det skal ikke forstås sådan, at den ikke vil virke for  andre, eller for den sags skyld vil. Mit indtryk er, at det er meget individuel fra forfatter til forfatter. Hvis du er kørt fast er det da altid et forsøg værd.


Begyndelsen

Selvfølgelig starter enhver tekst med en ide. En lille ide med enhver chance for at vokse sig større under de rette forhold. Derfor vil jeg gerne understege dette: SKRIV DEN NED!!!(Jeg har ikke tal på, hvor mange ideer jeg har mistet, fordi: "Jeg da med sikkerhed kunne huske dem senere."
Jeg har selv en fin læderindbundet notesbog, hvor alle mine små ideer bliver skrevet ned, så de eventuelt kan blive fundet frem senere og forvandle sig til en novelle eller roman. Nogle af dem kan endda udvikle sig fra det ene til det andet. Mange ideer når aldrig ud over dette stadie, men man kan vel se det som en naturlig udvælgelse.
Når skrivetrangen kommer over mig (hvis jeg vel at mærke ikke allerede er igang med en tekst) så udvælger jeg den ide, jeg brænder mest for. Den der bliver ved med at hoppe rundt i baghovedet og fortsat udvikler sig.


Næste skridt

Uanset om ideen jeg har valgt er til en novelle eller en roman er en oversigt til teksten et virkelig godt næste skridt. Så ved jeg altid, hvor jeg vil hen med teksten, hvad der skal med, og hvordan den skal slutte. Så slipper jeg også for at historien løber fuldstændig løbsk undervejs, og jeg skal aldrig bruge tid på at overveje, hvad jeg skal skrive som det næste.
Når jeg skriver en novelle laver jeg bare en kort oversigt over de forskellige afsnit. En roman kræver lidt mere arbejde. 
Når det gælder en roman, laver jeg først en kapiteloversigt der starter som en flok farverige post-it, der bliver flyttet rundt og formere sig, indtil jeg er tilfreds med historiens rytme. Disse skriver jeg så ind på computeren i den ordnede rækkefølge og printer, så jeg altid kan have kapiteloversigten med mig, uanset, hvor jeg er. I mit tilfælde er kapiteloversigten skåret helt ind til benet og skitsere kun det allermest nødvendige. Derfor skriver jeg også en afsnitoversigt til hvert kapitel, og det er her, detaljerne kommer ind. Her skriver jeg nøjagtig hvilke begivenheder, ting eller mennesker jeg skal lave research på, hvilke følelser jeg ønsker at give udtryk for i hvert afsnit og eventuelle ´hint´ der skal med, så læseren til sidst kan sige "Nårh! Det var det, DET betød."
Først nu er jeg klar til at gå igang med at skrive på selve teksten.


Selve teksten

Det er vist meget forskelligt fra person til person, hvilke forhold de skriver bedst under, så derfor kan jeg kun skrive for mig selv. Hos mig begynder enhver tekst i en notesbog. Alle mine første "kladder" bliver skrevet i hånden. Der er kun tale om en  meget rå kladde uden den store finesse, og der er stor forskel på den og det endelige resultat. Jeg føler dog, at der er store fordele ved at skrive teksten i hånden. For det første opfanger jeg flere fejl og gentagelser og så kan jeg have den med mig overalt, og skrive når inspirationen rammer. I mit tilfælde sker dette ofte efter klokken tolv (ligesom Grimlins) og kan derfor være ret irriterende, hvis jeg skal op på arbejde dagen efter. Min teori er dog, at det er fordi, at på dette tidspunkt sænker der sig en ro over omgivelserne. Ingen psykotisk kvidrende fugle, få biler der drøner forbi og ikke så mange menneskelige forstyrrende elementer. Det er bare mig, min fantasi, teksten, pennen, blokken og musik i hørebøfferne.
Når jeg har færdigskrevet råkladden til et kapitel, er det tid til at skrive det ind på computeren. Det er her, den første forvandling sker. Der kommer tilføjelser og uddybelser til hele kapitlet, så det ofte ender med at være dobbelt så langt som den oprindelige kladde. Indimellem skriver jeg endda hele afsnit direkte ind på computeren (hvad der end skal til for at få ordene ud). Alle tricks gælder i kampen for at undgå at sidde og stirre tomt på papir eller skærm.
Nu anser jeg i første omgang dette kapitel for færdigt og går igang med at skrive på det næste. Et par dage efter vender jeg dog tilbage til det første og påbegynder redigeringen. Jeg har bare brug for at få teksten lidt på afstand, for at kunne se fejlene. Sådan fortsætter jeg et kapitel af gangen.


Målet i sigte

I starten nøjes jeg med at sætte mig små mål, så en roman på 35 eller flere kapitler ikke føles som en uoverskuelig opgave. Jeg tager et afsnit af gangen og sætter mig et mål på 25 sider. Når jeg endelig når frem til side 25 (computersider) sætter jeg 50 sider som det næste mål, og sådan fortsætter jeg, indtil jeg er færdig med den første udgave af romanen.


Redigering

Bare fordi man er færdig med at skrive selve historien betyder det bestemt ikke, at teksten er klar til forlag og så videre. Det er nu, det virkelig hårde arbejde starter. Redigeringen. I mit tilfælde laver jeg gerne tre-fem gennemlæsninger af hele teksten og laver rettelser. Uanset hvor god en tekst er, så bliver man ret træt af at læse den til sidst. Dette er for mig det perfekte tidspunkt at sende teksten videre til det næste skridt, fordi jeg vil alligevel ikke opdage flere fejl, hvis jeg begynder at blive irriteret på teksten.


Betalæseren

Det næste punkt på tekstens rejse er betalæserene. De vidunderlige, tålmodige, ærlige, opmuntrende og belærende betalæserene. De tager sig tid til at læse teksten igennem, lave rettelser og gøre opmærksom på hvor historien halter. Hvilket fører til min sidste gennemlæsning med rettelser og redigering før jeg føler at teksten er klar til at stå på egne ben og forsøge sig i forlagsverdenen.


Det var så min skriveprocess fra start til slut. Det er et enormt stort arbejde at skrive en roman, men hvis man virkelig er besat af at skrive, så gør man det igen og igen og igen og ...

2 kommentarer:

  1. Hej Louise

    Jeg skrev ellers en kommentar her den anden dag, men nu er den væk?
    Interessant at læse hvordan andre griber det an, for selv om vi har ting tilfælles, er der bestemt også ting vi ikke gør ens. Og gudskelov for det! Det er jo det, der gør bøgernes mangfoldighed. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anika.

      Har ikke set den anden besked, desværre.
      Og du har fuldstændig ret. Vi er alle alle forskellige og hvor er det dog dejligt. Vi skriver jo heller ikke det samme, så det er jo heller ikke så underligt at forskellighederne allerede starter på skrivestadiet.
      Tak for kommentaren.
      ;o)

      Slet