tirsdag den 22. januar 2013

Når ens karaktere udvikler sig i en retning man ikke havde planlagt og gør hvad der passer dem.


Begyndelsen


I starten af skriveprocessen - i ideperioden - begynder de første svage aftegninger af de personer der skal bære teksten at tage form. Personerne er efter min mening noget af det vigtigste ved en tekst. Det er deres handlinger, følelser og personligheder der skaber historien. Derfor forsøger jeg altid at skabe de perfekte personligheder til den historie jeg ønsker at fortælle. Former dem efter mine ønsker. Ind imellem indeholder de hver især en lille bid af min egen personlighed. Andre bliver skabt med hensigten at være så anderledes som muligt. Når personerne føles så levende at jeg kan se dem for mig i mine tanker og kapiteloversigten og afsnitsoversigten er færdig er jeg klar til at gå igang med at skrive selve teksten. Og alt glider som planlagt ... Endnu.


Som planlagt


Jeg er begyndt at skrive. Alt glider som jeg har planlagt. Personerne gør nøjagtig hvad jeg havde tænkt og bygger historien op omkring sig, så alt glider perfekt. Men så sker det ...


Når personerne begynder at stritte imod.


Pludselig beslutter en personlighed sig for at bevæge sig i en lidt anden retning end jeg havde planlagt. Han eller hun var planlagt til at være koldblodig og hjerteløs, men beslutter sig pludselig for at udvikle hjerte eller omvendt. Den følelse personligheden skulle skabe hos læserne bliver ændret og jeg bider negle, mens jeg taster og personen på trods af mine ønsker bliver ved med at bevæge sig i sin egen retning og jeg håber at denne ændring ikke vil spolere min plan for historien. 

Det forbløffer mig altid når dette sker. Jeg har skabt personlighederne. De er ikke virkelige. Eksistere kun i mit eget hoved (og selvfølgelig på papiret) så hvordan kan det lade sig gøre. Hvordan kan de pludselig ændre retning? 



4 kommentarer:

  1. Hvem søren er det, som er begyndt at gå sine egne veje? En jeg kender? ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ Hæ. Ja, det er det skam. Du har indtil flere gang bemærket det tidspunkter, hvor jeg forsøger at gøre ham mere samvittighedsfuld - mod hans vilje. ;o)

      Slet
  2. Ahh, SÅ ved jeg godt hvem det er. Tsk tsk. Tænk at personen ikke vil høre efter, haha. Mine egne personer er de reeene englebasser! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ Hæ. Ja, det er mine desværre ikke. Specielt ikke dem med lejlighedsvist englefyld. Faktisk en smule ironisk, at den eneste personlighed der bliver ved med at opfører sig som han skal, er dæmonen. ;oD

      Slet