Blog, roman & skrivefeber

Ustabil

Først vil jeg lige beklage at mine indlæg på bloggen har været så ustabile, men der er så mange ting der kræver min opmærksomhed, så mange ting jeg gerne vil nå ... og det ender alligevel med at jeg ofte går i min zombietilstand (ikke en der betyder at jeg æder naboerne) og synker ned i sofaen foran fjernsynet. Jeg lover dog højt og helligt, at jeg nok skal blive en anelse mere stabil. Overvejer at sætte en fast dag af om ugen, hvor jeg lægger noget herind, men nu videre.

En af de der ting.

En af de ting, der kræver en stort del af min opmærksomhed for øjeblikket, er min skrivefeber og den roman som nyder godt af det. Romanen vokser dag for dag, mens min egen personlige deadline rykker nærmere. Og mens skrivefeberen raser skal den udnyttes.

Skrivefeber

Hvis man aldrig har følt den, er det svært at forklare, hvordan den føles, men jeg vil gøre et forsøg - også så dem der synes jeg er vildt fraværende får et indblik i, hvorfor. ;o)
Kender I følelsen af at være fyldt med urolig energi. Ikke den type der gør dig vildt frisk, men den type der kræver opmærksomhed og selvom du er dødtræt kan du ikke sidde stille, før du har lavet en bestemt ting og hvis du ignorere feberen og bare sidder hen bliver du ramt af en underlig fornemmelse, hvor du hverken er glad eller ked af det? Det er sådan skrivefeber føles for mig. Jeg er simpelthen bare nødt til at skrive. Den urolige energi er der konstant, men hvis jeg får skrevet bliver den midlertidig beroliget, før den blusser op igen.

Søvn og andre irriterende nødvendigheder

Når jeg virkelig er grebet af skrivefeber kommer ideerne væltende. Ofte, når jeg skal til at sove og jeg er lige nødt til at stå op for at skrive ideerne ned, før jeg kan gøre mig noget håb om at falde i søvn. Når jeg sidder og skriver flyver tiden afsted og jeg stopper ofte først på det tidspunkt, hvor min mave fortæller mig, at nu er det tid til at spise. Når jeg er i byen dukker der ofte ideer op og de fortsætter med at plage mig indtil de er skrevet ned. Årsagen til at jeg altid har en blok med alle steder.

For mig er skriving en brændende passion - grænsende til besættelse - og i de perioder, hvor feberen er faldet til ro føler jeg at der mangler noget.

Derfor håber jeg at andre bære over med mig og når jeg får det der blanke udtryk i øjnene, så er det ikke fordi jeg keder mig eller er uinteresseret i hvad der sker omkring mig ... feberen brænder bare. ;o)