Man plejer gerne at starte med det dårlige, men jeg fortrækker at tage størstedelen af det gode først, plante det dårlige i midten og så slutte af med endnu en god ting.
2013 var året hvor jeg fik udgivet min debutroman Oprører - Dæmondræberen 1. Året hvor en livsdrøm blev til virkelighed. Egentlig ganske passende, da 13 er mit lykketal.
Der har været mange første gangs oplevelser i dette år og det er helt bestemt gået alt for hurtigt og har til tider føltes fuldstændig uvirkeligt, men sådan er det vel, når man danser gennem en drøm (i drømme kan man godt danse med en stok).
Førstegangsoplevelser før udgivelse
- Manuspleje af en roman. Helt sikkert en oplevelse for sig selv og et kæmpe arbejde. Havde håndledskrampe i flere dage.
- Forside. At følge skabelsen af en drømmeforside skal helt bestemt også med på listen. Har slet ikke ord for, hvor taknemmelig jeg er for at Mette Breth skabte et så fantastisk cover og virkeliggjorde det jeg kun havde tænkt.
- Korrekturlæsning. Endnu en oplevelse og tidspunktet, hvor jeg for alvor erkendte hvor vigtigt det er at man elsker sin egen tekst.
- Stå med bogen i hænderne. Dette kan helt sikkert betegnes som et af de øjeblikket jeg vil huske resten af mit liv. Selvom det stadig ikke føltes virkelig og jeg blev nødt til hele tiden at sige til mig selv: "Ja, Louise, det er dig der har skrevet den." "Ja, Louise. Den er virkelig." "Ja, Louise. Den er virkelig ... prøv at slå dig selv i hovedet med den, hvis du ikke tror dig selv." Endte faktisk med at blive en smule træt af mig selv. ;o)))
Årets Bogmesser
Krimimessen Horsens:
For første gang gik turen til Krimimessen i Horsens. Bortset fra et bekendtskab med Sherlock Holmes bøgerne, så har krimier aldrig været min stil, men turen gjaldt også mere en mulighed for at se skrivebuddies og horrorrelaterede fordrag. Det var en virkelig kold oplevelse og næste gang tager jeg skitøj på. Jeg rystede så meget af kulde, da jeg ikke engang turde bære min egen kaffe af frygt for at spilde det hele. Den ene skrivebuddie forbarmede sig over mig og endte med at bære den. Dette hjalp bestemt ikke til at afbekræfte at jeg er ret klodset, hjælpeløs og forvirret. På trods af kulden var det dog som altid hyggeligt at være i selskab med skrivebuddies.Fantasybogmessen på Herlufholm
For anden år gik turen også til Herlufholms fantasybogmesse. endnu en mulighed for hyggeligt samvær med skrivebuddies og denne gang i fantasiens tegn. Det var også her, at jeg fik overrakt de første fire eksistrende eksemplarer af Oprører. Tre af dem gik til mine skrivebuddies, mens jeg selv tog et enkelt eksemplar med hjem. Det var to hyggelige dage og vidunderlige dage.Bogforum 2013
Endnu en mulighed for at mødes med skrivebuddies og have de mest inspirerende og underholdende samtaler. Føler mig stadig som et barn i en slikbutik, når jeg kommer ind i de store haller fyldt med bøger. Dette års bogforum bød også på en del førstegangsoplevelser.Førstegangsoplevelser efter udgivelse
- Læse anmeldelser. Dette var helt bestemt noget jeg havde frygtet, men det viste sig at det var unødvendigt. Oprører er blevet bedre modtaget end jeg overhovedet kunne have drømt om. I et tidligere inndlæg lovede jeg at lave en liste over anmeldelser, men den må komme senere.
- Lektørudtalelse. Endnu en ting jeg havde frygtet og hvor det ikke var nødvendigt.
- Signering. Min første signering (har bemærket at jeg vist frygter en hel del, så lad os bare sige at jeg ikke nævner det mere nu). Til min overraskelse sad jeg ikke alene i særlig lang tid af gangen.
- Meet n' greet ved Boggnaskernes stand. Husker ikke halvdelen af hvad jeg sagde, men håber at dem jeg snakkede med/til fik noget ud af det.
- Novelle i en novelleantologi. Min novelle fandt også en plads i Tellerups novelleantologi - Historier til Drenge.
- Interview. Blev interviewet for første gang, hvilket absolut også var en oplevelse.
- Lave en forfatterside på facebook. Føltes vildt underligt.
- Se Oprører i en boghandel. Absolut også opfyldelsen af en drøm, at se mit navn på en bog i en boghandel og endnu en ting, som slet ikke føles virkelig.
Det dårlige
2013 har som sagt bragt på så mange vidunderlige ting og opfyldelsen af livslange drømme, at jeg virkelig begyndte at overveje, hvornår at jeg vågnede op. Det gjorde jeg så for nogle måneder siden. Som jeg i tidligere indlæg har nævnt er jeg desværre ikke et 100% rask. Jeg arbejder til daglig i et fleksjob og bortset fra at jeg bliver hurtigere træt og ikke altid er helt sikker på benene, så mærker jeg ikke voldsomt meget til sygdommen. Det ændrede sig for nogle måneder siden, da min krop begyndte at vise de første advarselstegn. Hvis jeg havde lyttet på dette tidspunkt og bare meldt mig syg fra mit blomsterbinderarbejde ville det måske ikke være blevet så slemt, men det gjorde jeg ikke. Derfor sluttede jeg 2013 af med at jeg næsten ikke kunne gå (selv med stok), føler det som om der kravler myre under huden i mit ansigt og når de smutter er området delvist lammet og mit energinivau er på absolut lavpunkt. Min sidste arbejdsdag (nytårsaftensdag) blev afsluttet med tåre i øjnene.Sidste højdepunkt
Og så tager vi den sidste gode oplevelse, for at slutte af på toppen af et bjerg i stedet for på bunden af en dal.I slutningen af december 2013 fik jeg udgivelsesdatoen på Dæmondræberen 2, som kommer til at hedde: Udvalgt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar