mandag den 11. august 2014

Jagten på Inspirationsbilleder

Når jeg skriver bruger jeg ofte inspirationsbilleder. Det er billeder jeg finder på nettet eller andre steder, som jeg føler har en relevans for det jeg sidder og skriver på. Jeg har fundet en god sjat af den slags billeder til Dæmondræberen. Det kan være lidt af et trick at finde billeder som passer perfekt med de billeder man allerede har skabt i sit hoved.

Jeg mangler nu at skrive under 10 kapitler af Dæmondræberen #3 (eller i det mindste 10 kapitler af den første rå kladde), det betyder at jeg så småt er gået igang med at lede efter inspirationsbilleder til det næste univers jeg vil arbejde med. 
Jeg havde allerede et billede (som faktisk gav den aller første ide til universet), men efterhånden som ideen har udviklet sig følte jeg der var behov for flere billeder.

Jeg plejer gerne at sige, at Google er Gud, ud fra det kriterie at hvis viden er magt, så må Google være meget magtfuld. Man kan finde så utrolig meget ved hjælp af Google. Jeg ved ikke hvor ofte jeg søger på Google i løbet af en dag, men det er en del.

Jeg gik derfor igang med at søge efter inspirationsbilleder ... og hvor ville jeg dog ønske at jeg havde brugt nogle andre søgeord. Skal lige huske at sige, at den næste historie jeg arbejder på ideen til indeholder feer. Ikke de søde nuttede små feer, men de oprindelig fra folkesagn. Om den bliver en realitet ved jeg ikke endnu ... har i hvert fald set billeder, som virker meget forstyrrende på ideen. 
Da jeg gik igang med at søge med ordene: Male fairy 
(ADVARSEL!!! Søg ikke) 
forventede jeg at finde billeder som det herunder blandt en masse små nuttede tegneseriefeer. Jeg mener ... der må da være nogle som ved, at feer startede i mørket:


Har ingen rettigheder til dette billede, som er fundet via Google.

Jeg må have levet i en illusion, for det var SLET ikke den slags billeder jeg fandt. Skal lige hilse at sige, at det ovenstående billede blev fundet med søgeordene: Male elf.

Fremover forventer jeg ikke noget bestemt, når jeg søger med Google ... og hvis jeg lander på noget der ikke ligner det jeg forestiller mig, så forlader jeg siden med det samme.  Inden mine mentale billeder bliver fuldstændig traumatiserede.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar