Anmeldelser

Undskyld det manglende indlæg i sidste uge. Hverdagsjobbet stjal al min energi. Ferien er så sandelig slut. Fik ikke engang skrevet mere end et enkelt lille kapitel, hvor jeg glemte at slå nogen ihjel. Henrettelsen er derfor udsat.

På trods af den hårde uge og to årsager til at jeg var mere vred end jeg har været længe (vil ikke komme nærmere ind på årsagerne) fik jeg en ny anmeldelse, som reddede ugen. Den motiverede også til dette indlæg.

Anmeldelser

Da Oprører blev udgivet begyndte min jagt på anmeldelser. Siden da har jeg fundet ud af, hvorfor nogen forfattere/kunstnere aldrig læser deres anmeldelser. Hverken de gode eller de dårlige. 
Ikke desto mindre kan jeg ikke lade være med at lede efter dem. Det er jo det eneste sted man får feedback på det man har lavet.

Gode anmeldelser

Af årsager jeg endnu ikke helt har regnet ud (hvad er det lige jeg har gjort rigtigt og hvordan gør jeg det igen?), så har jeg fået flest gode anmeldelser på Oprører, hvilket er fantastisk. Jeg sætter så utrolig meget pris på at nogen der har læst den gider fortælle, at de godt kunne lide bogen og hvad de godt kan lide. Det giver nærmest et sus i maven hver gang jeg læser en. Lidt lyserød sky fornemmelse.
De mange gode anmeldelser har dog også givet mig seriøst dårlige nerver. De lægger en smule pres på de næste bind. Oprører er jo kun min debutroman og jeg havde af en eller anden grund forventet at den ville gå diskret under radaren. 
Det er dog for sent at stoppe nu. Historien er planlagt til det sidste kapitel i det sidste bind (som jeg nærmer mig med ikke så hastige skridt). Alle hint er lagt ud, alle brikkerne placeret på brættet og nu skal historien bare bringes til sin afslutning.

Dårlige anmeldelser

Selvom jeg hellere vil have at en læser enten hader eller elsker frem for bare at føle ligegyldighed overfor det jeg har skrevet, så gør en dårlig anmeldelse alligevel ondt. 
Jeg har heldigvis ikke fået så mange, men jeg glemmer nok aldrig hvordan det føltes da jeg læste den første. Fuck, hvor gjorde den ondt. Det føltes lidt som om anmelderen hev mit hjerte ud af brystkassen og trampede på det, proppede det tilbage i kroppen og så bare som en eftertanke stak en masse nåle i det ... Okay, jeg overdriver måske en anelse, men ikke meget. Hver gang jeg skriver en tekst lægger jeg en lille del af mig selv i den og der er brugt store mængder tid og indsats på at skrive den. 
Men som sagt vil jeg hellere have had end ligegyldighed og nogle dårlige anmeldelser kan man lære en masse af og forbedre sit skriv. En af de mest frustrerende ting er dog, når man som forfatter har forklaringen på dele, som bliver bemærket som dårlige. Når man ved at forklaringen på dem venter i næste bind, men man ikke kan afsløre dem endnu. Argh! 
Mennesker er jo også forskellige og jeg forventer ikke at alle vil kunne lide det jeg skriver. Jeg håber bare at nogen får glæde af det

I bund og grund er det som sagt for sent at trække sig nu. I det mindste med Dæmondræberen. Det er en serie og den skal bringes til sin afslutning uanset, hvor mange både gode og dårlige anmeldelser den får. 

Men mange tusind varme tak til dem, som gider at bruge tid på at skrive en anmeldelse og derved fortælle mig, hvad I synes. Eller skriver en besked til mig på min facebookside. Det betyder som sagt alverden.