mandag den 21. juli 2014

Sommerferie 2014

Min sommerferie for denne omgang er ved at være slut og jeg ved ikke helt helt, hvor de 2 uger blev af ... eller det ved jeg sådan set godt. De blev tilbragt med Dominic og resten af banden.


Planen før ferien


Allerede før jeg gik på ferie vidste jeg nøjagtig, hvad jeg ville. Jeg kunne allerede mærke skrivefeberen, så derfor skulle der bare skrives. Jeg satte et mål: Jeg ville nå sidetallet 200. Ved feriens opstart var jeg på ca. 165 sider, så det var ikke urealistisk.
Derudover havde jeg også tænkt mig at slappe lidt af med en god serie på fjernsynet og muligvis læse.


Ved afslutningen af ferien.


Det der med at slappe af, se serie og læse blev ikke rigtig til noget. Vups. 
Da først ferien begyndte tog skrivefeberen fuldstændig over. Jeg er nået til sidetal 227 og mangler nu kun 10 kapitler af Dæmondræberen #3. Det betyder at jeg på to uger har skrevet mere end 60 sider og jeg fatter det ikke. Det er virkelig mange sider for mig på så kort tid. 


Det imellem


Jeg fik som sagt, hverken set serier eller læst, men mellem alt skriveriet blev der dog tid til et par andre ting. 
Var blandt andet på Ørbækmarked, hvor jeg fik tatoveret lidt skrift omkring min ene dragetatovering. 
Jeg brækkede min lilletå, da jeg kom til at sparke til en kommode ude i vores gang. Tror kommoden vandt og den blev bestemt ikke imponeret af mine lange række eder og forbandelser. Tåen ser nu farlig fornem ud i blå og lilla og når jeg prøver at bevæge den eller går på den, så giver det et lille jag af smerte. Det er dog ikke så slemt (muligvis pga, nerveskaderne i mine ben) og jeg har ikke engang været ved lægen. De gør alligevel ikke noget ved en brækket lilletå. Suk. Min første brækkede knogle og så er det noget så usejt, som en lilletå. 
Og så var jeg ude at sejle med mine forældre, fangede fladfisk til aftensmaden og blev en smule solbrændt. Fregnerne er igen flyttet ind på min næse ... Grrrrr.

Alt i alt en god ferie. 

Min sidste feriedag for denne omgang (har en uge mere lidt senere) vil blive tilbragt på hospitalet, hvor jeg skal have lavet en ENG-undersøgelse (elektroneuronografi). 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar