Nyforelsket

Billedet er fundet på nettet og jeg har ingen rettigheder til det.

Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg har fundet en ny mand i virkeligheden. Den gamle fungerer stadig ... altså bortset fra, når jeg beder ham om noget, som han ikke gider. På den anden side er jeg selv exceptionelt god til at udsætte de ting jeg ikke gider.

Når jeg skriver nyforelsket tænker jeg på i en tekst og de personligheder som befolker det pågældende univers.

Det er den følelse man har, når man får en ny ide, udvikler den og bare føler man svæver, når personlighederne begynder at tage form og man er vild med dem. Holdt svævende af sommerfuglene i maven ... nøjagtig som ved en nyforelskelse.
Det var den følelse jeg havde dengang jeg startede på Dæmondræberen. Dominic bed sig bare fast og jeg blev så forelsket i ham og det univers han præsenterede, at jeg måtte skrive mere end et bind.

Problemet, når man skriver på en serie er dog at den nyforelskelse godt kan blive en anelse slidt jo mere man skrive. Man elsker stadig, men sommerfuglene i maven er forsvundet og svæveriet er så som så. Når personlighederne falder ind i deres roller ... eller som en af mine skrivebuddies beskrev det: Når de begynder at blive sløve som en kniv efter lang tids brug.

Jeg befinder mig netop nu i en skrivefeber, som kan være svær at skelne fra en nyforelskelse. På en uge har jeg skrevet cirka et kapitel om dagen og det er fantastisk.
Da jeg skrev på de sidste kapitler erkendte jeg dog, at jeg er blevet nyforelsket. Ordene kommer så hurtigt at min hænder dårlig nok kan følge med og jeg har ikke lyst til at lægge teksten fra mig. Jeg er igen nyforelsket i Dominics personlighed og de andre han har hevet med sig. Lidt ironisk at det sker nu, hvor jeg om 15 kapitler skal til at sige farvel til ham og vi ikke længere skal på flere nye eventyr. Hverken i fortiden eller nutiden.

Trøster dog mig selv med, at jeg nok aldrig kommer til at sige helt farvel til ham. Han vil altid være i mit baghoved, som den personlighed der langt om længe gav mig et ja fra et forlag og jeg vil altid se ham sidde på forsiden af Oprører. 

Disse tanker fik en anden af mine skrivebuddies til at spørge om jeg så skulle have gang i flere ægtemænd (skriftversionen) på samme tid. Åh, shit. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg gider sgu ikke holde styr på en hel bunke mænd i min knold. Ville jo være nødt til at give dem en mandhule i mit hukommelsesarkiv og installere en mental playstation. Argh!!!

Og nu vil jeg vende tilbage til manuskriptet og nusse lidt om de sidst skrevne kapitler.