Frygt

Dette indlæg handler om en følelse eller måske nærmere en tilstand, som jeg har tænkt meget på gennem de seneste måneder. 

Frygt.

Disse tanker blev inspireret af en konfrontation med en gammel frygt og en højst uvelkommen ny. 
De er begge tåbelige, men selvom jeg er klar over dette kan jeg ikke overbevise frygtcenteret i min hjerne om at det skal slappe lidt af. Det går bare i fuld alarmberedskab uden at spørge om min mening først. 
Det fik mig også til at tænke på, hvad jeg virkelig frygter. Hvad der kan få min puls til at stige, gøre håndfladerne fugtige og få skrækken til at risle gennem kroppen. 

1. Mørke. 

Det er vist noget mange mennesker er bange for. Selvom det dog ikke er mørket, men det som kan skjule sig i det, der skræmmer. I mine teenageår var jeg meget bange for mørke efter en ubehagelig oplevelse. Det blev bedre, men hvis jeg køre gennem en mørk skov om natten kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på, hvad der kan gemme sig mellem træerne. Ofte forstiller jeg mig ækle zombier ... hvilket bringer mig videre til den næste irrationelle frygt.

2. Zombier

Ved godt at der ikke findes zombier (endnu), men jeg er rædselsslagen for de omvandrende kadavere. 
Giv mig vampyrer, varulve, slimede monstre, spøgelser, dæmoner og diverse andre af gysets væsner, men ikke zombier. Har flere gange fået en ide til en zombiehistorie, men hver gang jeg går i gang med at skrive om det første "måltid" for en flok zombier kan jeg ikke fortsætte. Desuden skriver jeg også bedst om natte og derfor åbner jeg op for diverse zombiemareridt, hvis jeg tænker på dem på det tidspunkt. En levende fantasi kan helt bestemt have sine ulemper. Hvilket vores yngste kat også måtte erkende, første gang hun skrabede på vores soveværelses vindue, for at komme ind. Hun havde nær skræmt livet af mig og jeg skulle i hvert fald ikke op og fjerne persiennerne, for at se, hvad der var udenfor. Tænk nu hvis det var en zombie? Katten kom ikke ind. 
Min frygt for zombieangreb om natten blev dog formindsket, da jeg meget koldblodigt nåede til den konklusion, at vores naboer ville blive spist først og deres skrig advare os. Hele vores grund er hegnet ind med et højt hegn (på grund af hunden) og hvis det er de mere almindelige zombier vil de gå efter det letteste bytte (naboerne) først. Undskyld til naboerne, men hvad gør man ikke for at få en god nattesøvn? 

3. Nåle/sprøjter

Dette er den gamle frygt jeg nævnte tidligere. Har i mange år været meget bange for nåle/sprøjter. Nærmere betegnet den slags, som skal stikkes gennem min hud, så lægerne kan nuppe noget blod eller rygmarvsvæske eller når der skal lægges et drop. Frygten dukkede op da en sygeplejerske i mine teenageår prøvede at holde mig fast, så hun kunne tage en blodprøve. På dette tidspunkt var jeg allerede utryg ved sprøjter, men den oplevede fik frygten til at blusse op. Jeg kan ikke engang se en sprøjte i fjernsynet uden at få kuldegysninger. 
På grund af min sygehistorie er dette en frygt, som jeg ofte må se i øjnene og jeg har gennem årene udviklet diverse teknikker, så jeg kan håndtere den og ikke flygter skrigende. De virker og jeg ligger helt stille, når jeg bliver stukket og får ikke længere hjertebanken og svedige håndflader.

Billedet er fundet med google og jeg har ingen rettigheder til det

4. Små rum. (Nærmere betegnet en MR-skanner)

Den sidste frygt jeg vil nævne er den nye, som jeg opdagede da jeg skulle have lavet en MR-skanning. Det er absolut ikke første gang jeg har fået lavet sådan en og før i tiden faldt jeg gerne i søvn undervejs eller lå og forstillede mig, hvad alle bankelydene ellers kunne minde om. Sidste gang havde jeg dog meget svært ved at slappe af. I samme øjeblik jeg lagde mig op på den smalle briks og fik spændt noget der minder om et gitter over hovedet begyndte jeg at mærke panikken. Da jeg blev rullet ind i maskinen og kunne mærke varmen mod toppen af mit hoved blev det ikke bedre. Man får udleveret sådan en boblelignende tingest,som man kan klemme, hvis man har brug for at komme ud og jeg måtte virkelig tvinge mig selv til ikke at mase den eller bare orme mig ud af maskinen. Den eneste tanke, som afholdt mig fra det, var at jeg så bare skulle ligge derinde i længere tid, så den afbrudte billedeserie kunne blive taget forfra. Som sagt en meget uvelkommen frygt. Her kom den levende fantasi til nytte, så jeg kunne distancere mig fra frygten, men hver gang briksen bevægede sig følte jeg igen et sug i maven.

At se frygten i øjnene

Der er selvfølgelig også andre ting, som jeg ikke bryder mig om, men ingen der kan sætte min puls i vejret, som disse fire.

Som jeg nævnte tidligere er det ikke ting, som en rationel person burde være bange for, men sådan er det vist ofte. Mange af de ting vi frygter idag er ikke noget, som man burde anse for en trussel. 

For mig er det vigtigste bare om jeg kan se frygten i øjnene og ikke lade den påvirke min handlinger så meget, at den ødelægger ting for mig. 

Mod er ikke manglen på frygt, men evnen til at se ud over den, når det virkelig gælder.