tirsdag den 17. december 2013

Hvad er det med mig og mine mænd...

Beklager det meget sene indlæg, men december måned er travl, når man arbejder i en
blomsterbutik og mit energinivau er vist på minimum.

Og lad mig nu vende tilbage til titlen på dette indlæg:
Nu lyder det som om jeg samler på de dersens mænd og det gør jeg vel også på en måde. I virkeligheden har jeg kun en dejlig mand, men i mit hoved er der flere, hvilket skaber en del problemer.

Dominic

Jeg er gået igang med at skrive på den tredje og sidste bog om Dominic og det er som altid en fornøjelse. Han er typen, som råber "Se mig, se mig, lyt til mig, lyt til mig!" mens han breder vingerne ud og suser gennem mit hukommelsesarkiv. Og jeg har absolut ikke noget imod at lytte til ham eller for den sags skyld se på ham.  På trods af hans flabede kæft, så har han været et vidunderligt selskab og er det stadig. Jeg elsker han nok netop fordi han er sådan en nar og så har jeg jo også muligheden for at kaste mentale sko og andre ting efter ham, hvis han bliver alt for irriterende.
Dette er perfekt, når nu jeg netop er igang med at skrive om ham, men her er mit problem.

Lucien (midlertidigt navn)

Igennem det sidste års tid (eller mere) har en ny ide været igang med at udvikle sig bagerst i mit hukommelsesarkiv. I begyndelsen var det ikke noget problem og Dom og Co blev ikke udfordret af denne ide, men nu er ideen næsten færdigudviklet og med det kom problemet. Lucien er et navn jeg (indtil videre) har givet den mandlige hovedperson i det nye univers. Han er ingen Dominic, men jeg forudser et stormfuldt bekendtskab med ham, for han er allerede begyndt at konkurrere med Dom om min opmærksomhed. Jeg skriver stadig på bog tre, hvor Dom og co har min fulde opmærksomhed, men om natten, når jeg lukker øjnene for at sove, er det en anden sag. Dom har gennem de sidste par år været en tilbagevendende gæst i mine drømme, men nu er Lucien også begyndt at stikke hovedet ind og han er lige så insisterende, som Dom. Jeg bliver ved med at proppe ham ned i hans skuffe i hukommelsesarkivet, men han bliver ved med at flyve op igen. De pokkers mænd. Kvinderne er meget lettere. De fortæller mig bare deres historie og holder sig pænt i baggrunden indtil jeg skal bruge dem.

Men jeg burde vel egentlig ikke klage. Jeg har to lækre mænd i mine drømme, som kæmper om min opmærksomhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar