mandag den 24. marts 2014

Killing my darlings ...

Igen, igen har jeg alt for mange emner, som jeg gerne vil fortælle om og alt for lidt tid eller energi til at tage fat på dem alle. Så derfor kommer ugens indlæg til at handle om ... Dam dam da dam:

Manuspleje (Som er det, som Tellerup kalder deres redigering).


Jeg påbegynde sidste uge med at komme godt igang med skriveriet af Dæmondræberen #3 og havde store forhåbninger til at jeg ville nå at skrive mindst to kapitler i løbet af ugen. Det blev til 1½, for om torsdagen modtog jeg den første manuspleje af Udvalgt - Dæmondræberen #2. Hvis I tænker over hvordan sådan en ser ud, så kan I se et billede af Nanna Foss' her: https://www.facebook.com/TellerupAS/photos/a.378832142132289.131122.178605088821663/848499535165545/?type=1&theater

Farverige minder

Siden jeg sidst sad med manusplejen til Oprører var mine minder om den blevet farvet i et meget lyserødt skær og jeg huskede den med glæde. Havde lykkeligt glemt at om, min indledende skræk, da jeg så mit manuskript badet i blod (min redaktørs rettelser og kommentarer var skrevet med rødt) og hvordan min hjerne føltes som en vredet karklud ved slutningen af hver dag. Alt dette var glemt og jeg glædede mig enormt meget til at få manusplejen på Udvalgt. Så kom den ...

Stadig ikke så slemt

Jeg åbnede dokumentet og det føltes stadig ikke så slemt ... muligvis fordi min redaktørs kommentarer denne gang stod med lilla og jeg kastede mig over det. Minder fra sidste gang blev igen vækket til live. Blandt andet smerten i hånden, når man sidder og klikker 'accepter' eller 'afvis'.

Ikke længere så lyserødt

Det er nu mandag og jeg har været igang med at manuspleje siden torsdag. Hele min weekend blev brugt foran computeren og minderne er ikke længere så lyserøde. Igår nat (omkring ved et-tiden) havde jeg det som om min hjerne sagde. "Godnat, du må selv klare resten." Uden at spørge om min tilladelse først og så sad jeg bare og stirrede på den lilla kommentar, mens min hjerne på vågeblus sagde. "Øhhhhhhhhh..." 
Manuskriptet er nu ved at blive badet i blod (mine rettelser og kommentarer er røde) og jeg mangler stadig mere end halvdelen.

Manusplejemusik

Til sidst vil jeg lige dele min manusplejemusik. Denne sang har været på repeat det sidste stykke tid, mens jeg myrdede mine darlings (accepterede at slette hele sætninger). Mine darlings bliver til - The nobodies.

Marilyn Mansons - The Nobodies

Men i bund og grund føler jeg at manusplejen er en forhandling. Jeg går med til at myrde nogle af mine darlings, så jeg kan beholde andre.


4 kommentarer:

  1. Nåda...Det lyder hårdt med manuspleje... Skal jeg miste modet på at blive forfatter? Nej. Jeg elsker at skrive. Fed musik! Har hørt det før men havde glemt alt om hvor god den er.
    Hilsen Natasia. Og hvor er jeg glad for at du gad signerer min bog ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Ha. Det føles også slemt lige nu, men jeg ved at jeg vil elske det færdig resultat og det er det vigtigste. Og du skal da også bare blive ved med at skrive.
      Ja, gik lige lidt væk fra mit favoritband, fordi denne sang passede så perfekt til manusplejen. ;o)
      Og det var så lidt. Det var hyggeligt at møde dig.
      Mvh

      Slet
  2. Udmærket musikvalg :)

    Jeg hører en del Manson, mens jeg skriver. Der er god stemning i musikken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. ;o) Jeg synes også den passer perfekt.

      Jeg har også lyttet en del til Manson, mens jeg skriver. Det handler om at finde noget musik, som inspirere og ikke forstyrre. Der fungere Manson udemærket. ;o)

      Slet