mandag den 31. marts 2014

Send me an angel ...

Ih, hvor har jeg glædet mig til at jeg kunne dele denne med jer.

Jagten på den perfekte mand

I et tidligere indlæg skrev jeg kort om jagten på et billede til forsiden af Udvalgt - Dæmondræberen#2. Det var virkelig lidt af en kamp. Efter jeg havde gennemset tusindvis af billeder og var begyndt at føle mig som prinsessen fra Klodshans (Duer ikke ...) fandt jeg den perfekte person. Man skulle tro, at det er en ren fornøjelse at kigge på billeder af mænd, men niks. Efter flere dages jagt og alt for mange billeder følte jeg en overvældende trang til at hvæse. Derfor var det et lykkeøjeblik, da jeg fandt ham. 

Den perfekte mand 

I samme øjeblik jeg så det første billede af "manden" vidste jeg bare at det var min engel. Han ville bare være så perfekt med vinger. Så kom det næste problem ... Det var så godt som umuligt at finde et billede, hvor benene var med og overkroppen ikke var bar. (Har dog fuld forståelse for, hvorfor fotografen gang på gang tog billeder af den bare overkrop) Jeg gennemså tusindvis af billeder i min stædige jagt, mens jeg lyttede til denne sang:


Og følte mig vildt besværlig, fordi jeg bare ville have den person. Alle andre blegnede i sammenligning. Når man rent faktisk er så heldig at finde en virkelig person der ligner ham fra fantasien, så kæmper man for at få ham. Jeg samlede derfor alle billeder jeg kunne finde af ham og de blev sendt videre til illustratoren (Mette Breth) og så krydsede jeg fingre for at bare et enkelt af dem kunne bruges. Og der var et enkelt. ;o)

Hvis I har læst Oprører - Dæmondræberen#1 begynder I nok at kunne gætte jer til, hvem der fik pladsen på forsiden, så uden flere udsættelser ... Må jeg præsentere:

Ærkeenglen Michael på forsiden af Udvalgt - Dæmondræberen #2
Illustration af Mette Breth

Jeg synes simpelthen at den er fantastisk. Mette Breth har endnu engang udført et fantastisk arbejde med at hive mit fantasibillede ud i virkeligheden. Jeg elskede forsiden til Oprører og nu har jeg fået endnu en at elske. I samme øjeblik jeg så coveret var min første tanke. "Jamen, goddag. Dejligt at se dig udenfor mit hoved."


Derudover er bagsideteksten også blevet offentliggjort, så den vil jeg slutte af med og så et linkt til Tellerups side, hvor man kan finde den. http://tellerup.dk/?Bog=1779


Mit navn er Benjamin. 

Jeg er nephilim … et blandingsbarn.

Jeg var lykkelig indtil et blændende væsen besatte mig. 
Nu har jeg kun vrede, had og et brændende ønske om at få et nogenlunde almindeligt liv. 

I begyndelsen huskede jeg intet, men det gør jeg nu, 
og minderne har givet mig et mål: 
Dæmonen Dominic.

Hans undergang bliver min frihed.

UDVALGT er andet bind i serien Dæmondræberen 
– en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og det onde.

5 kommentarer:

  1. Uhh jeg gættede rigtigt med hvem der var på coveret. Den bliver sikkert ligeså god som dæmondræberen... hvis ikke bedre.
    :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. ;o) Jeg håber at du kan lide den og det er jo stadig Dominic, som har den største hovedrolle. ;o)

      Slet
  2. Næste gang du bliver træt af at kigge på mænd, så kalder du bare, ikke? ;)

    Ih, jeg glæder mig altså til den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Ha. Skal jeg huske på, men det var jo det hele værd. ;o)

      Håber du kan lide den. ;o)

      Slet
  3. Det lyder hårdt :P Jeg vil nu ikke have noget imod at kigge på mænd. Men okay, jeg kunne godt forstille mig, at det vil være træls, hvis der er gået lang tid, og man stadig leder efter den perfekte mand.

    Jeg synes at det er blevet et utroligt smukt cover. Og jeg glæder mig til at læse bogen :)

    SvarSlet