onsdag den 11. juni 2014

Ferie på Rhodos

Så er jeg hjemvendt fra Rhodos. En anelse mere solbrændt og en del oplevelser rigere. 
Som jeg lovede før jeg tog afsted vil dette indlæg derfor handle lidt om denne ferie. Jeg advare på forhånd om, at jeg ikke er overvældende god til at skrive om ferieoplevelser. Der er simpelthen alt for mange indtryk.

Vi boede på Avra Beachresort med all inclusiv. Der går nok længe før jeg glemmer de store buffeter både til morgen, middag og aften. Og desserterne. Åh, desserterne.  Når jeg bliver rig og berømt ansætter jeg en græsk kok bare til at lave desserter til frokost og aften. Af en eller anden grund fik jeg ikke taget noget billede af maden. Muligvis fordi jeg havde alt for travlt med at æde den.  

Ferien startede ud med overskyet vejr, blæst og regn, men det gjorde mig bestemt ikke noget. Jeg har aldrig været god til det der med bare at ligge og stege i solen. Desuden var det også mere behageligt at tage ud og se på ting, når solen ikke bagte ned i nakken. Et andet plus ved blæsevejret var at havet blev så oprørt, at det blev fik nogle usædvanlig smukke nuancer.

Det er nok svært at se, men der ligger en tremaster ude i horisonten

Det mest spændene vi så, var Stormesterens borg. Jeg kunne have fået mange flere timer til at gå med at vandre rundt på smukke mosaikgulve i værelser og sale, som førhen var beboet af korsriddere. Læse de store skilte og alle de små ved siden af hvert potteskår. Jeg elsker den slags steder, hvor man næsten kan føle de aftryk fortiden mennesker har sat. Det er som at træde tilbage i tiden. Jeg kunne sagtens se mig selv sidde på en af de små bænke ved vinduerne med min skrivebog i hænderne og bare suge inspirationen ud af murene.

Stormesterens borg. Jeg er den lille klat midt på trappen.

Ugen bød også på flere gåture i den gamle bydel, som var smuk og tilføjede et pust af historie, sammen med et ton af forskellige butikker. Vi besøgte også den hvide by, hvor jeg tog turen op af de stejle veje på æselryg. Et gnavent æsel vel at mærke.

Donkey? 

Og så var ugen pludselig gået og det var tid til at komme hjem. Jeg hjembragte alt fra honning til smykker og creme. Jeg var også lige ved at pakke et par grækere ned i kufferten, men måtte jo tænke på overvægt. Desuden havde jeg på fornemmelsen at min kæreste ville sætte pris på familieforøgelsen.

Mig med grækerne, som nær var kommet med i kufferten
Den sidste aften på hotellet stiftede jeg bekendtskab med Rhodos insektliv, da denne fyr prøvede at lande ovenpå mit hoved, da jeg sad ude på terassen. Mit hår er ikke en landingsbane, så vi blev ikke ligefrem gode venner.

Kan ikke ses på billedet, men den var ca. 7-8 cm lang.
Og så fik jeg endda også skrevet et kapitel mest jeg var på Rhodos. Et meget langt kapitel, så det ender muligvis med at blive til to kapitler i stedet for et.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar