Det er nu ikke fordi jeg mangler ideer til indlæg. Lige i denne uge er skrivningen af dem bare et stykke nede på min to-do-liste. Derfor bliver det som sagt kun et lille kort et i denne uge ...
Når ideer plager.
Fejlfinding
I løbet af de sidste par uger/måneder har jeg haft travlt med redigering og i det hele taget bare brugt fritiden på at læse manuskripter igennem for fejl. Jeg elsker mine tekster, men når man læser det samme igennem for mindst 15 gang kan det godt være en smule kedeligt på visse områder. Efter jeg blev færdig med det første udkast af det sidste manuskript kunne jeg dog godt mærke at min hovedperson trængte til en pause. Han var i hvert fald holdt op med at plage mine drømme.Besættelse
For mig har skrivning altid været en besættelse, noget jeg føler et tvingende behov for at gøre og hvis jeg i perioder holder op, så bliver jeg trist og føler der mangler noget. Alle ordene, ideerne, tankerne og følelserne bygge sig op.Når jeg er bedst.
Jeg har længe vidst at jeg skrev bedst, når personlighederne i teksterne kom helt tæt på. Når jeg nærmest kunne føle at de sad ved siden af mig, hvis jeg lukkede øjnene. At et let vindpust kunne være åndedrættet. Når mine drømme var plaget af deres tilstedeværelse. Ved godt at jeg lyder lidt smågak, men jeg føler mig faktisk mest i balance med mig selv, når dette sker. Misforstå mig ikke. Jeg ved godt at de ikke virkelig eksistere, men det er bare lettere at skrive om deres smerter og glæder, hvis jeg forstiller mig at de er.Dette bringer mig videre til de plagsomme ideer.
På grund af fejlfindingen har jeg ikke skrevet mere end et par ord indenfor de sidste par uger. Ikke fordi jeg mangler ideerne, men fordi jeg ved jeg aldrig bliver færdig med fejlfindingen, hvis jeg tillader mig selv at begynde på skriveriet. Derfor kæmper jeg for at blive færdig, så jeg kan vende tilbage til skriveriet. Og nu er min hovedperson vendt tilbage for at plage mine drømme. Er vist klar til at komme videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar