Det sidste farvel
I fredags sagde vi farvel til vores hund Chia. Det hele var overstået på under 5 minutter fra hun fik den første sprøjte med bedøvelse til den sidste udånding. Det var på dette tidspunkt jeg begyndte at græde. Selvom vi vidste at det var det rigtige og Chia virkede som om hun var klar til at give slip, så fjerner det ikke savnet. Hun ligger nu begravet under vores japanske kirsebær og vores hus forvandlede sig til et sted med minder. Gode minder, men de gør stadig ondt. Det som var rutine bliver til savn.Netop af den grund besluttede jeg mig for at det var bedst at komme væk hjemmefra om lørdagen og få tankerne på noget andet, så jeg ikke gik og var så trist.
Smuttur til Sjælland
Derfor gik turen til Copenhagen Comics. Jeg havde længe overvejet at tage afsted, men kunne ikke rigtig beslutte mig før fredagen, hvor vi sagde farvel til Chia. Derfor pakkede jeg min taske, greb fat i stokken og kæresten kørte mig til Odense banegårdscenter, hvor jeg tog toget til København. Dette lyder måske let nok for de fleste, men jeg har absolut ingen stedsans og glemmer og taber ting. En dag ender jeg nok med at glemme mig selv.Rejsen derind gik dog perfekt (til min egen overraskelse) og jeg fandt også ind til Øksnerhallen uden de store problemer (endnu en overraskelse). Tellerup havde en stand på messen, så der var muligheden for at snakke med folk jeg kendte og jeg fik købt nye medlemmer til samlingen på reolen. Det var en dejlig dag og lige hvad jeg havde brug for. Rejsen hjem bød kun på et kort øjebliks panik, fordi jeg faldt i søvn og ved opvågningen frygtede jeg var kørt forbi Odense. Det var jeg heldigvis ikke og jeg stod af som planlagt og blev hentet af kæresten. Glemte ikke en eneste ting, selvom der var endnu et kort panikøjeblik da jeg kom hjem, fordi jeg frygtede jeg havde glemt min stok i toget. Den lå dog ude i bilen.
De følgende dage sad jeg med næsen begravet i mine indkøb og læste mere end jeg har gjort i lang tid. Virkelig dejligt. Elsker at læse, men det er som om min egen skrivning har tyvstjålet al min sædvanlige læsetiden. Og dette bringer mig videre til det sidste punkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar