tirsdag den 30. juli 2013

Den sidste uge

Ikke i den forstand at det er den sidste uge i mit liv, men det er min sidste ferieuge.

Og har jeg så nået alle de ting jeg planlagde?

Øh, bø, nø ... næ.

Tiden er fløjet afsted og jeg har dårlig nok nået halvdelen af det jeg oprindeligt planlagde. Det er som om det altid sker. Jeg havde jo planlagt, oprydning, havearbejde, færdiggørelsen af min roman og afslapning.

Uge 1:

Jeg lagde ud med havearbejdet og kastede mig endnu engang ind i kampen mod det psykotiske ukrudt og tænkte det var en god begyndelse. Havearbejde og oprydning i den første uge. Og så fik vi gæster ... Og vi fik gæster ... Og vi skulle til en familiefest (min ene kusine holdt studentergilde) ... Og vi var ude at spise med nogle venner og i biografen (fik god mad og så Worldwar Z, så det var skam hyggeligt nok) ... og vi fik gæster. Så var den uge slut og jeg var fuldstændig smadret. Hele min krop skreg på hvile og når den gør det, så gør den det med kramper og føleforstyrrelser i benene, dyb træthed og hukommelsesbesvær.

Uge 2:

I fremtiden kendt som: Zombiugen (Meget passende, da jeg så Worldwar Z ved afslutningen af sidste uge). Af ren nød tilbragte jeg næsten hele denne uge i sofaen foran fjernsynet og legede zombie (lejlighedsvis afbrudt af en smule kreativitet med at lave kort, dog intet, som krævede voldsom tankekraft). Har vist tidligere nævnt at når jeg skriver zombie mener jeg ikke den type, som æder naboerne, men nærmere den type, som sidder og stirre tomt på en skærm og ikke husker særlig meget af det der bliver vist. Og så meget søvn. Ikke desto mindre havde zombiestadiet den ønskede effekt. Efter et par dage forsvandt kramperne og tankerne blev en anelse skarpere. Har stadig en smule føleforstyrrelser, men det kan jeg leve med så længe de ikke bliver værre.

Uge 3: 

Ja, det er så den jeg er i nu. Jeg lagde hårdt ud med at kravle ud af zombiestadiet og småpanisk gennemtænke alle de ting jeg ikke havde nået. Oprydning, havearbejde og min tekst. Det var ikke svært at beslutte hvad der var vigtigt. Fuck haven, ukrudtet går ingen vegne (gid det ville). Derfor er ugens planer: Arbejde på manuskript med en smule oprydning ind imellem.

Manuskriptet

Lige en smule ekstra om teksten. Har flere gange nævnt at jeg var igang med at redigere den og det var jeg også, men hver gang jeg gik den igennem havde jeg den samme følelse. Der var et eller andet galt med den. Den levede ikke helt op til den standard jeg forventer af mig selv, men jeg kunne bare ikke sætte fingeren på hvor problemet var. Historien var god nok, den var det jeg havde planlagt den skulle være, min hovedperson var som altid fræk og charmerende, til tider direkte selvglad. Men der var et eller andet galt. Og så satte en betalæser fingeren lige på problemet og udpegede det jeg ikke selv havde været i stand til at finde. Mit problembarn. Den eneste person i teksten jeg aldrig har brudt mig særlig meget om. Med en smule hjælp fra skrivebuddies/betalæsere fandt jeg en løsning. Et sætning forrykkede det hele og mit problembarn begyndte at vokse og udvide sig. Han er stadig usympatisk, men jeg kan meget bedre lide ham nu. Så ...

Videre med teksten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar