tirsdag den 6. august 2013

Ferieafslutning og ...

Så endte min sommerferie for i år og jeg vendte tilbage til arbejdet i blomsterbutikken.
Dette bliver forresten kun et meget kort indlæg, da jeg virkelig håber at få muligheden for at give jer et ekstra senere på ugen, men nu får vi se. ;o)
Jeg havde lagt så mange planer for ferien, men (som jeg tidligere har nævnt) nåede jeg dårlig nok halvdelen af dem. Ikke desto mindre nåede jeg et par af de vigtigste ting:

Redigering
Jeg blev langt om længe færdig med at redigere mit manuskript. Det tog mig en del længere end normalvis, men nu er det gjort. Så kan jeg bare vente ... og gå igang med at skrive det næste. Eller det vil sige, lige så snart jeg har fået planlagt hvordan jeg skal skrive det. Selvom man har handlingen (i store træk) i hovedet, så er der mange små detaljer, som skal på plads.

Afslapning
Den anden vigtige ting jeg nåede var: Afslapning. Gennem de sidste måneder før ferien  kunne jeg virkelig mærke at jeg trængte til at holde ferie. Jeg følte mig komplet drænet for energi. Mine ben fik det værre og værre og jeg begyndte at glemme.

Alle de ting jeg ikke nåede.
Ja, dem må jeg jo bare tage lidt af gangen. Selvom det ville være sejt, hvis jeg kunne give mig selv mere tid, så er det desværre ikke tilfældet. Desuden har man jo altid noget man da lige skal nå. ;o)

Arbejdet
Men nu er jeg som sagt tilbage på arbejdet og blomsterbinding er lidt som at cykle. Man glemmer det ikke, når man først har lært det.

Og det var så det for denne gang. Som sagt et meget kort indlæg, men forhåbentlig får jeg muligheden for at lave endnu et senere på ugen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar