tirsdag den 13. august 2013

Rengøringsmidler er usunde for kreative hjerner

Og det står jeg ved. 

Dagens lidt sene og korte  indlæg kommer til at handle om hvad jeg har lavet de sidste par dage. Beklager hjernen er blank (giver som sagt rengøringsmidlerne skylden).

Rengøring

Jeg var ellers begyndt at skrive på den næste roman, men de sidste par dage har jeg været i rengøringshelvede. Kæresten er lykkelig over at huset er blevet mere rent, men efter min mening er der bare for rent. Jeg trives i kaos, mellem papirlapper, støv og edderkopper (bortset fra de største. De får et lab med skoen) og nu sidder jeg i et hus, der dufter af rengøringsmidler.
Og i ren protest over dette er min hjerne åbenbart gået på ferie. Jeg var ellers lige gået igang med at skrive på et kapitel, men der er ikke kommet flere ord til de sidste par dage. Ak.

Friske lokker

Mellem pudseklude og støvsugninger nåede jeg lige til frisøren idag. Jeg har spinket og sparet, for at få råd til det, så jeg kunne blive efterårs klar. Min tidligere farve var falmet tilbage til den kedelige brune og jeg har virkelig savnet mit grønne hår, men nu er de vilde farver tilbage og jeg elsker dem som altid. Hurra for en vidunderlig frisør, som lytter omhyggeligt til alle mine skøre hårplaner og derefter bringer dem til virkelighed. 

1 kommentar:

  1. Rengøringsstøtte til forfatterne!

    Danmark - red de kreative hjerner! ;oP

    Håret ser suuuper flot ud!

    SvarSlet