Ideer og en lille historie

Her kommer så et sent indlæg ... og jeg er fuldstændig blank. Jeg har simpelthen ingen ideer til noget fornuftigt at skrive. Den sidste uge har jeg haft travlt med at være social i sommervarmen og brugt en del tid på at dagdrømme.

Ideerne

Ideer til forskellige tekster og mere eller mindre usammenhængende tanker er kommet væltede. På nuværende tidspunkt føler jeg mig komplet forvirret ... og ret irriteret. Så kan man tale om dårlig timing. Jeg havde jo en plan for ferien og den bliver virkelig forstyrret af alle ideerne. Jeg skal redigere, slappe af og arbejde i haven og huset. Jeg har ikke tid til at holde styr på ideer om elvere, vampyrer, monstre med bloddryppende tænder, en verden hvor det er tilladt at slå ihjel og forstillingen om kæmpe sandorme som æder mennesker (ikke samlet i det samme univers).

Suk. Hvorfor kommer ideerne altid væltende på de mest ubelejlige tidspunkter.

Til slut vil jeg lige dele en meget lille historie med jer, før jeg vender tilbage til dagdrømmende ... eller er det bare drømmene på dette tidspunkt?

Jeg kom gående ned ad gaden. Månen var næsten fuld og lyste klart på den skyfri himmel. Jeg åbnede min taske for at finde en cigaret, da en vampyr pludselig sprang frem fra skyggerne og begravede tænderne i min strube. Jeg reagerede instinktivt og flåede mine våben op af tasken. Vampyren hvæsede og trak sig væk fra mig, da jeg sprøjtede ham med vievand, bombarderede ham med hvidløg og til sidst plantede en tilspidset pæl i hans døde hjerte. 
Det var godt at jeg tilfældigvis havde alle disse våben på mig. Hurra for store tasker. 
Jeg undslap kun med mærkerne som bevis ... 

Eller ... 

Jeg skulle hive noget ukrudt op. Det sad bedre fast end jeg havde forventet, så jeg fik overbalance og ramte en bambuspind, før jeg slog hovedet ind i husmuren.

Ved godt hvad for en historie jeg bedst kan lide.