Begyndelsen

I morgen bliver Oprører - Dæmondræberen: 1, officielt udgivet og derfor tænkte jeg at det kunne være skægt at starte med den absolutte begyndelse: Hvordan Oprører blev skabt.

Starten på Dominic

Illustration af Mette Breth

Jeg havde set en del film og læst en del bøger om faldne engle og vampyrer. Okay, det gør jeg så stadig, men på lige netop dette tidspunkt fik det mig til at tænke: Hvorfor skal heltene i disse film og bøger altid være så plagede? Dette skabte ideen til en hovedperson, som i stedet for at være faldet havde hævet sig op. En der ikke svælgede i fortidens onde gerninger, men nød sin frihed og det faktum, at han/hun var bedre end han/hun havde været. Hvordan jeg nåede frem til at det skulle være en mandlig hovedperson ved jeg faktisk ikke. Måske var det fordi jeg ved tidligere lejligheder altid selv har følt at mine bedste personligheder var mænd. Måske er jeg bare i god kontakt med min indre maskulinitet eller også var jeg en mand i et tidligere liv.

En novelle

På dette tidspunkt var jeg inde i et novelleflip og jeg skrev den ene efter den anden. Derfor planlagde og skrev jeg i løbet af få dage en novelle med navnet: Ikke som de andre. Jeg var faktisk ret tilfreds med den og på disse 15 A4 sider fik jeg det første glimt af Dominic. Han havde endnu ikke fået sit navn og personligheden var kun svage aftegninger af hvad den ville blive, men under alle omstændigheder forelskede jeg mig i ham og ønskede at lære ham bedre at kende.

Besat

Jeg satte mig for at forvandle novellen til en roman og med en hel hær af post-it og uanede mængder kaffe gik jeg igang (det var faktisk på dette tidspunkt at jeg begyndte at drikke kaffe). Til tider var det så frustrerende at få alle brikkerne til at passe, at jeg gik ud i bryggerset, lukkede døren og skreg. Det hjalp og langt om længe faldt alle brikkerne på plads. Flere rækker af post-it var klistret op på en skabslåge og del 1 af Oprører var planlagt i grove træk og jeg kunne gå videre til researchen. Jeg havde planlagt indtil flere fortidskapitler og pløjede mig derfor igennem utallige websider, så flere dokumentarer og lånte et læs bøger på biblioteket  mens Dominic hviskede til mig. Jeg følte mig ret besat, hvilket vel er meget passende, når man tænker på, hvad Dominic er. Langt om længe blev jeg færdig med alt for arbejdet og kunne gå igang med at skrive.

Skrivningen

På dette tidspunkt var jeg arbejdsløs, så jeg havde masser af tid til at skrive og den første del af Oprører - Dæmondræberen 1, blev skrevet på cirka 3 måneder, fulgt af en intens omgang redigering. Og hvor jeg dog nød det. De svage glimt af Dominics personlighed, som jeg havde opdaget, da jeg skrev novellen var nu kraftige og levende og jeg elskede ham. Han var min type favorit-røvhul. Havde et hjerte af guld, men man skulle skrabe en del skidt af, før man nåede ind til det. Han var perfekt i alle sine uperfektheder.

Ideen til del 2

Mens jeg skrev på del 1 begyndte ideen til del 2 at dukke op. Faktisk blev den inspireret af en af mine skrivebuddies, som er bibliotekar  Selvom jeg havde nok i Dominic vidste jeg at der var brug for en kvinde til at skabe balance i historien og så tænkte jeg på hvilken type kvinder der kunne matche ham. Hive ham ind uden at lænke ham. Første tanke var en biblotikar, et menneske. Hvilket bragte mig videre til tanken om at det jo bare ville være almindeligt og at et menneske er så skrøbeligt. Jeg havde brug for en kvinder der om nødvendigt kunne give Dominic en røvfuld. En han ikke ville være nødt til at beskytte. En som kunne kæmpe ved hans side ...

Del 1 af Oprører og planlægning og skrivning af del 2

Da jeg var færdig med redigeringen af del 1 sendte jeg den afsted til Tellerup og krydsede fingre for den ... i hvert fald et øjeblik, for så gik jeg igang med at planlægge del 2. Denne forløb cirka på samme måde, som ved del 1 og så kunne jeg gå igang med at skrive. Og endnu engang nyde Dominics selskab, mens jeg ventede på at høre fra Tellerup. Jeg har altid vist, at Tellerup var det forlag jeg gerne ville udgives hos. Mange af mine favoritbøger er udgivet ved Tellerup, så jeg kunne ikke forstille mig bedre selskab. Så min glæde kunne ikke have været større, da de sagde ja og jeg underskrev kontrakten på Oprører - Dæmondræberen: 1.

Ny udgivelsesdato

Jeps, endnu engang ... Men denne gang er den ikke udsat, men lige det omvendte.

Oprører - Dæmondræberen: 1 udkommer nu d. 25 September 2013.

Jeg håber virkelig at alle vil nyde at læse den. 

Jeg kan absolut ikke klage over denne måned eller for den sags skyld dette år. Hvor har det dog været et vidunderligt eventyr indtil videre.  Jeg bliver ved med at tænke at nu må jeg da snart vågne op, men sådan er det vel, når ens drømme bliver til virkelighed. 

Fantasy bogmesse på Herlufholm ... del 2

Billede fra Herlufholm fantasy bogmesses facebookside

Som lovet kommer her det sidste indlæg om Herlufholm fantasy bogmesse og jeg starter op hvor jeg sluttede det sidste indlæg.

Afslutningen på lørdagen.

Lige som sidste år havde vi en hyggelig aften med snak, hvor en del forskellige områder bliver dækket ind. Lige fra katte, hunde, hvide tæger, sexscener og problemer med at skrive dem, afslutninger på romaner og hvor meget plads en ræv kan have (for bare et nævne et par stykker). Der blev konsumeret lækre hjemmelavede pandekager og pustet luftmadrasser op. På et tidspunkt blev Anika nødt til at køre hjem, da hun desværre havde planer dagen efter, men samtalen fortsatte efterfølgende, inden vi som det sidste aftalte hvornår vi skulle op dagen efter og så gik vi i seng.

Hvornår når røven gulvet?

Min nat på luftmadrassen blev en smule urolig, da den var utæt. Derfor havde min hjerne åbenbart besluttet sig for at vække mig med jævne mellemrum, så jeg kunne mærke efter om min røv havde nået gulvet. Absolut unødvendigt, for det var en af de ret tykke luftmadrasser, så min bagdel nåede aldrig så langt ned.

Søndag morgen, messestart og en møgparaply.

Vi nåede alle ud af fjerene (jeg boblede ud af luftmadrassen) og alle fik gjort sig klar. Der blev drukket kaffe, spist morgenmad, snakket lidt ekstra, luften blev lukket ud af madrasserne og baggagen pakket ud i bilen sammen med os, så vi kunne ræse mod messen. Om søndagen var vejret en anelse mere svingende, så jeg var glad for at jeg havde pakket paraplyen ned i tasken. Vi fortsatte op til Tellerups stand, for at hilse på og tullede lidt rundt blandt de andre stande, før vi besluttede os for at vi ville ud på en rygetur. Nu var det begyndt at regne og jeg fiskede paraplyen op fra tasken. Jeg trak i stangen og stod pludselig med den i den ene hånd og skærmen i den anden. Min første tanke var at nu var lørdagen ellers gået så godt uden at jeg glemte noget eller ødelagde andet (Luftmadrassen burde nok have været et hint om at søndagen ikke ville blive så perfekt). Derfor fortsatte jeg med at kæmpe for at fikse paraplyen ... uden held. Jeg har brug for en ny paraply. Og mens jeg kæmpede holdt det op med at regne. 

Billede fra Tellerups facebookside

Fordrag og en misset mulighed for gratis kage.

Efter rygeturen skyndte vi os indenfor igen og kunne se, at det allerede var komplet umuligt at komme ind til Josefine Ottesens jubelæumstale og jeg havde ellers glædet mig til at høre den og ikke mindst den gratis kage, som programmet lovede. Derfor fortsatte vi ind til Tellerups stand, hvor vi fik hilst lidt mere. Blandt andet på Nanna Foss, som kort efter skulle holde fordrag om hvordan det er at debutere hos Tellerup. Vi indfandt derfor vores pladser til fordraget, som hun klarede enormt godt. Må tilstå, at jeg var en anelse misundelig. Alle har bare så meget tjek på alt det der og jeg smiler bare fjollet, men jeg sugede til mig som en svamp og håber at jeg kan gøre det lige så godt, når jeg engang skal indfinde mig på en scene. Jeg trøster mig selv med, at det da i det mindste vil være underholdende, hvis jeg falder smilende ned fra scenen.

Afslutningen på søndagen.

De næste par timer brugte vi på at smutte rundt til alle standene og købe de ting vi havde udset os fra begyndelsen, rygeture og hyggesnakke. Derefter blev det tid til at Pernille og jeg påbegyndte vores hjemtur, da vi begge har et stykke at rejse. Derfor sagde vi farvel og satte kurs mod bilen. Herlufholm fantasy bogmesse var slut for denne gang for vores vedkommende og jeg glæder mig allerede til at deltage næste år.

Hvad jeg bragte med mig hjem ...

Der var tonsvis af ting jeg gerne ville have ejet, men jeg begrænsede mig og købte faktisk kun tre bøger og en halskæde, men jeg hjembragte to yderligere bøger. Selvfølgelig min egen charmerende dæmon, som nu har fundet en plads på hylden. Stadig ikke sat helt ind på plads, for jeg kan ikke lade være med at se på den og nyde coveret.

Den anden bog var Pernille Eybye's Forfald. Det 6 bind i hendes Blodets bånd serie. Forsiden er prydet af vidunderlige Viking, som jeg helt sikkert er en stor fan af. Så nu står den fint på min æreshylde side om side med resten af serien og Oprører.

De tre bøger jeg købte var de tre bind i Christian Guldagers serie Skyworld, som jeg glæder mig til at læse.

Og sidst men ikke mindst kom jeg hjem med en fin halskæde, som jeg købte i fantasygate.dk stand. Har altså en svaghed for drager.

Fantasy bogmesse på Herlufholm og ømme kæbemuskler

Billede fra Herlufholm fantasy bogmesse facebookside

I fredags fandt jeg to luftmadrasser frem, pakkede en lille taske med tøj og en anden taske med absolutte nødvendigheder (skrivebog, nødkit, smartphone og pengepung) og så var jeg klar til at rejse til Sjælland lørdag morgen og deltage i fantasy bogmessen som blev afholdt for andet år på Herlufholm kostskole. 

Starten på rejsen

Efter en urolig nat stod jeg op og gjorde mig klar til afgang. Kæresten kørte mig til Vissenbjerg, hvor jeg havde aftalt med en af mine skrivebuddies (Pernille Eybye) at hun samlede mig op, så vi kunne køre videre sammen. Opsamlingen skete uden problemer og så var vi på vej. Det er altid vidunderligt at være i selskab med en god veninde og skrivebuddies.

Billede fra Tellerups facebookside 

Ankomst hos endnu en skrivebuddie

Pernille og jeg nåede frem til endnu en skrivebuddie (Carina Evytt), hvor den sidste del af firkløveren (Anika Eibe) allerede var ankommet. Da vi bor spredt ud over Danmark er det noget særligt, når vi ved denne slags lejligheder mødes ansigt til ansigt ... og altid underholdende. Efter vi havde hilst pakkede vi os ind i Anikas bil og kørte mod Herlufholm kostskole. 

Herlufholm fantasybogmesse

Vi nåede frem til kostskolen og bevægede os op mod de lokaler, hvor messen blev afholdt. Ligesom sidste år kunne jeg ikke lade være med at beundre omgivelserne. Det føles virkelig som om man er trådt ind i en magisk verden. Især, når man passere en ork eller en kvindelig ridder. Som noget af det første satte vi selvfølgelig kurs mod Tellerups stand, så vi kunne hilse på Forlægger, redaktør og resten af holdet. 

Verdens bedste gave 

Billede fra Tellerups facebookside

Da vi nåede Tellerups stand og havde hilst på hinanden fik jeg til min store overraskelse overrakt en fin gave. Da jeg endelig fik fjernet både papir og tape havde jeg lyst til at danse eller springe rundt i hele lokalet, mens jeg svingede stokken over hovedet. Da jeg nu er 30 begrænsede jeg mit til at lave et glædeshop (måske også meget godt, da stokkesvingeriet kunne have været en smule skadeligt for dem omkring mig) og så satte mit ansigt sig vist fast i et smil. Mine kæbe muskler var ret ømme ved afslutningen af weekenden. 
I pakken var de første fire eksisterende eksemplarer af min debutroman og ih, hvor var de dog smukke. Hardback, god vægt og dejlig tykkelse. Med det vidunderlige cover som Mette Breth har skabt. Det  føles virkelig som om hun har plukket billedet af dejlige charmerende dæmoniske Dominic lige ud af mine tanker. Perfekt. Så føltes det hele pludselig mere virkeligt. Resten af messen slæbte jeg rundt på et eksemplar i tasken og tog flere gange mig selv i at sidde og gnide på den, bare for at være sikker på at den stadig var der.

Fordrag, solskin og hygge

Resten af dagen tilbragte vi med at lytte til forskellige fordrag. Bla. Lene Dybdahl, Dennis Jürgensen, Camilla Wendel og Martin Vinther Madsen. Det var som altid interessant at høre, hvordan andre forfatteres tilgang er til deres skriveri og absolut også lærerigt. Mellem fordragene gik vi rundt og kiggede ved de forskellige stande, var på rygeture ude i solskinnet og hyggede os.

Afslutningen på lørdagen

Da messen lukkede ned om lørdagen fortsatte vi for at få noget at spise. Dette gjorde vi det samme sted som sidste år og det var lige så godt som jeg huskede og samtaleemnerne var som altid utraditionelle og forhåbentlig også underholdende for dem ved nabobordet. Da vi forlod resturanten var vi alle mætte og vendte tilbage til Carina Evytt, hvor vi fortsatte samtalen og tre af de fire udgaver af Oprører - Dæmondræberen 1 blev signeret og givet til deres nye ejere. Jeg beholdt selv det eksemplar, som jeg havde gået og gnubbet på hele dagen. 

Fortsætter i næste indlæg, så der kommer endnu et i denne uge ...

En travl uge

I sidste uge skrev jeg, at jeg havde haft en hårdt uge, så i dette indlæg holder jeg uge-stilen. Det var sgu godt at jeg var syg i sidste uge, for i denne ville jeg simpelthen ikke have tid til det.

Mandag

Jeg stod tidligt op for at tage på arbejde. Duer bare ikke til det der med at stå tidligt op. De første par timer vandre jeg bare rundt som en zombie (muligvis årsagen til at jeg ofte kommer til at træde i en våd pøl fra hundehvalpen aka. djævlehunden). Derfor står jeg ofte op 2-3 timer, før jeg skal møde på arbejde. Min lillebror havde fødselsdag og jeg havde et projekt jeg skulle have lavet færdig for nogle venner. Så var den dag gået.

Tirsdag

Ugens eneste "fridag", hvor jeg havde planlagt at sove længe og så  skrive. Øh ... Ja. Havde planlagt. Jeg blev vækket kl. 7.30 - 8.00 af en utålmodig hundehvalp som insisterede på at være nuttet og uartig. Dagen endte med at blive brugt på hundepasning og så fik jeg lavet et par enkelte kort, ordnet opvasken og lavet mad.

Onsdag

Arbejdsdag (heldigvis ikke en af de tidlige, men er så til gengæld først hjemme kl. 18.00). Derefter får jeg besøg af en veninde, som skal have hjælp til at skrive nogle bordkort, fulgt af (forhåbentlig) en pause foran fjernsynet, så kæresten og jeg kan se os selv i fjernsynet. Bliver vildt underligt. Og så skulle den dag være ovre.

Torsdag

Endnu en fridag fra arbejdet, hvor jeg virkelig håber at djævlehunden lader mig sove længe, for det er nemlig min fødselsdag. Idag fylder jeg *host* 30. Derfor håber jeg lidt på en hyggelig dag, mens jeg får planlægger hvad jeg skal bruge i weekenden og så skal jeg ud at spise med forældre, bror og kæreste om aftenen. 

Fredag

Arbejdsdag (endnu en af de sene). Fulgt af pakning til weekenden og så skal jeg nok tidligt i seng.

Lørdag

Afsted til Herlufholm fantasybogmesse. Deltog også sidste år, hvor jeg fulgtes med skrivebuddies og jeg glæder mig enormt meget til at gentage successen fra sidste år.

Søndag 

Også fantasybogmessen, før vejen går hjemad igen.
Skal nok skrive et indlæg om messen i næste uge.

Ved godt at de fleste nok ikke vil anset dette for at være en særlig travl uge, men det er det for mig. Som jeg tidligere har nævnt er mit helbred ikke helt i top og når jeg så samtidig lige har været syg med virus, så føler jeg mig fuldstændig flad. Jeg har også brugt mange år på at overbevise alle om at jeg er absolut usocial, så jeg ved ikke lige hvad der gik galt. 

En hård uge

Undskyld for det manglende indlæg i tirsdags, men jeg har desværre været syg og energien er først nu begyndt at vende tilbage. Det har så sandelig været en hård uge på mere end end facon.

Sygdom 

I søndags begyndte jeg at føle de første symptomer på at jeg var ved at blive syg og ganske rigtigt. 
De sidste to år har jeg været syg på min fødselsdag, så jeg er faktisk ganske taknemmelig for at sygdommen i år valgte at ramme ugen før. Jeg er som sagt i bedring, bortset fra at min hals føles som om jeg har ædt savsmuld og resten af min krop som om nogen har testet deres morgenstjerne på den.

Lucy

Sygdommen føles også en del hårdere at komme igennem denne gang, da det med hvile bare ikke var muligt pga. det nyeste medlem af vores husstand. Lucifer ... Undskyld jeg mener ... Lucy er den nye dame i huset og det der med at sove længe duer bare ikke hos hende. Derudover skal jeg ærligt tilstå, at jeg har fundet ud af hvorfor hvalpe ser så nuttede ud: Det er så man kan modstå trangen efter at kvæle dem, når man om morgenen træder i en våd pyt på gulvet, når de tisser på gulvet, efter man lige har vandret rundt udenfor med dem i ti minutter iført morgenkåben og med dundrende hovedpine, når de tygger i møbler, tøj, sko, opladere, ledninger, tæer og fingre. Navnet er meget passende.

Drengelitteraturprisen

Sidst men ikke mindst har jeg hørt fra Drengelitteraturprisen og min novelle 'Goodbye' er ikke blandt de fem udvalgte. Min lille perle nåede ikke igennem og jeg sidder lidt og sørger over at den ikke blev valgt som en af de fineste. Det er så på det punkt at Lucy og sygdom er positivt, for jeg har simpelthen ikke haft energien til at sørge alt for dybt.