En hård uge

Undskyld for det manglende indlæg i tirsdags, men jeg har desværre været syg og energien er først nu begyndt at vende tilbage. Det har så sandelig været en hård uge på mere end end facon.

Sygdom 

I søndags begyndte jeg at føle de første symptomer på at jeg var ved at blive syg og ganske rigtigt. 
De sidste to år har jeg været syg på min fødselsdag, så jeg er faktisk ganske taknemmelig for at sygdommen i år valgte at ramme ugen før. Jeg er som sagt i bedring, bortset fra at min hals føles som om jeg har ædt savsmuld og resten af min krop som om nogen har testet deres morgenstjerne på den.

Lucy

Sygdommen føles også en del hårdere at komme igennem denne gang, da det med hvile bare ikke var muligt pga. det nyeste medlem af vores husstand. Lucifer ... Undskyld jeg mener ... Lucy er den nye dame i huset og det der med at sove længe duer bare ikke hos hende. Derudover skal jeg ærligt tilstå, at jeg har fundet ud af hvorfor hvalpe ser så nuttede ud: Det er så man kan modstå trangen efter at kvæle dem, når man om morgenen træder i en våd pyt på gulvet, når de tisser på gulvet, efter man lige har vandret rundt udenfor med dem i ti minutter iført morgenkåben og med dundrende hovedpine, når de tygger i møbler, tøj, sko, opladere, ledninger, tæer og fingre. Navnet er meget passende.

Drengelitteraturprisen

Sidst men ikke mindst har jeg hørt fra Drengelitteraturprisen og min novelle 'Goodbye' er ikke blandt de fem udvalgte. Min lille perle nåede ikke igennem og jeg sidder lidt og sørger over at den ikke blev valgt som en af de fineste. Det er så på det punkt at Lucy og sygdom er positivt, for jeg har simpelthen ikke haft energien til at sørge alt for dybt.