mandag den 7. april 2014

Krimimesse 2014

For andet år i træk gik turen til Krimimesse i Horsens gamle fængsel. Dette gav en mulighed for en hyggelig tur med skrivebuddies og en eftermiddag i Horror'ens tegn.

Sidste år

Fik vist ikke skrevet et indlæg om vores tur sidste år, så her kommer et kort resume:
2013 var det første år, hvor jeg deltog i Krimimessen (krimier er ikke lige min store interesse), men en eftermiddag med Horror lokkede og desuden bød det på muligheden for en tur med skrivebuddies. Horror-delen var lærerig og ganske underholdende, men hold kæft, hvor var det koldt. Undskyld sproget, men det var virkelig så koldt, at det fortjener et bandeord. I 2013 var Krimimessen indhyllet i en snestorm og jeg frøs så meget, at en af mine skrivebuddies meget venligt tilbød at bære min kaffe, fordi jeg rystede så meget, at jeg var bange for at spilde den ud over det hele. På grund af kulden og snestormen sluttede vi også vores hyggetur i samme øjeblik messen lukkede.

Billedet er taget af en af mine skrivebuddies

I år

Dette år var en anden sag. Dagen startede ud med at være våd og blæsende, men jeg var forberedt. Havde iført mig lag på lag, min nye læderjakke (købt for mine første seriøse royalty) og pakket en poncho i tasken (som jeg aldrig fik brug for). Derudover var manken blevet tæmmet med hårnåle, elastik og så meget hårspray, at det nærmest var vandtæt (som I kan se på billedet). Jeg var klar til at modstå vind, regn og kulde. Havde også valgt kun at medbringe stokken og håbede at mine ben var blevet gode nok til at jeg kunne holde hele dagen. Ellers er jeg ikke sky for at smække røven i gulvet, hvis jeg trænger til at sidde og der ikke er nogen frie stole. Af en eller anden grund tror de fleste mennesker, at min grimme stok er et fasionstatement.

Formiddagen

Vi startede tidligt ud og kl. 8.30 stod jeg klar på Kildebjerg rasteplads og ventede på at to af mine skrivebuddies skulle komme og samle mig op. De ankom, jeg kyssede kæresten farvel, fik pakket mig selv, tasken og stokken ind i bilen og så var vi afsted med kurs mod Horsens.

Da vi nåede Horsens blev den ene skrivebuddie læsset af til et møde hun skulle deltage i før messen og den halve firkløver fortsatte i fængsel, hvor vi blev mødt af den fjerde skrivebuddie, som var kørt selv. Vi nuldrede rundt, så på bøger og fik lidt at spise og drikke. Vi mødte flere kollegaer og fik en snak. Det er altid hyggeligt at være i bøgernes verden.
Jeg frøs ikke det mindste og var i højt humør. Havde ikke engang lavet en af mine kvaje-ting endnu ... mener jeg ikke. Og så fik jeg øje på Chris Carter. Har ikke læst nogle af hans bøger, men vidste hvem han var. Kvajet (mig) udpegede ham derfor for de andre skrivebuddies. Har altid lært at det ikke er pænt at pege og da han kiggede i min retning gik jeg i panik og vinkede istedet. Han fik et underligt (kender jeg hende) udtryk i ansigtet og vinkede tøvende tilbage. Det var så i det øjeblik at jeg dukkede ned og gemte mig bag min ene skrivebuddie. Jeg er virkelig en klaphat indimellem.
Vinderen af årets Horrorpris.

Den sidste skrivebuddie dukkede op og vi var klar til at overvære overrækkelsen af prisen for årets horrorudgivelse. Den ene skrivebuddie´s roman var nomineret, så vi havde selvfølgelig håbet på at hun ville tage sejren Hendes bog "Dæmoner" er en af mine favoritbøger.   
Vinderen blev den grafiske roman "Made Flesh (Fordærvet)" af Lars Kramhøft og Tom Kristensen og den var bestemt en værdig vinder. Brugte søndagen på at læse den og den gav det myrekryb under huden, som jeg forventer af en god horror-historie.



Hvis I vil vide hvem tegningen forstiller må i læse historien

Eftermiddagen

Efter prisoverrækkelsen moslede vi ned til teltet, hvor der blev solgt bøger og fik købet nogle stykker, hvorefter vi fortsatte til Arresten, hvor der skulle være Horror-eftermiddag. Her fik vi lyttet til en masse fordrag og lusket os til signeringer af de bøger vi havde købt. Da forfatteren til Made Flesh/Fordærvet skulle signerede den for mig genkendte han mig og jeg blev helt paf. Krimi er ikke helt mit forum og jeg havde forventet at være helt icognito, derfor blev jeg overrasket over at han læser denne blog. Derfor siger jeg mange tak for signaturen, hvis han læser dette. ;o)
Det sidste fordrag vi hørte var Mathias Clasen, som gjorde et fantastisk job med at give et underholdende og lærerigt fordrag. Da Horror-
eftermiddagen var overstået og klokken var omkring de 5, besluttede vi os for at det var tid til at lede efter et sted, hvor vi kunne spise aftensmad. 


En is

Vi fandt en hyggelig italiensk resturant, hvor vi fik et bord uden forudbestilling og så hyggede vi os som altid med samtaler om geniale plot og hvilke personer der skal dø på tekst. Maden var god, men den ene ting ved måltidet, som jeg er nødt til at nævne var den is jeg fik til dessert. En coppa Mojito. En limeis med hint af mynte. Det er nok den bedste is jeg har smagt i mange år. Næste gang jeg er i Horsens og skal have noget at spise springer jeg bare hovedmenuen over og køber is for alle pengene. Vil aldrig sige at noget mad er bedre end sex, men den is nåede næsten op på siden af bacon.

Afslutningen

Som en sidste prik over i'et fik jeg et signeret eksemplar af I månens skygge af min ene skrivebuddie Pernille Eybye. En perfekt afslutning på en perfekt dag. Og så gik turen hjemad ... Og håret sad stadig, hvor det skulle.

Det sidste indkøbte eksemplar til samlingen

4 kommentarer:

  1. Det gør han :) Og du er velkommen. Tak for din støtte :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Ha. Det var så lidt og endnu engang tillykke. ;o)

      Slet
  2. CHRIS CARTER! <3

    Åh, han er jo min all-time evige yndlingsforfatter når det kommer til krimier. Selvom du ikke er til genren, så synes jeg du bør gå i gang med hans første, Krucifiksmorderen. Han skriver SÅ eminent at det er helt vanvittigt. Hvis ikke du har problemer med det engelske sprog, vil jeg dog anbefale originalerne. Den danske oversættelse halter mere og mere for hver bog der udkommer, næsten. :S

    Og så elsker jeg altså dine skønne fortællinger fra hvad der rør sig i dit liv, ikke kun af egne skriverier, men også af alt andet. Og din selvironi. ;)

    SvarSlet
  3. Hæ Hæ. Endnu en bog til den voksende stak, som jeg skal have læst i fremtiden. ;o) Tak for anbefalingen.

    Mange tak. Bloggen er også ren hygge og selvironi har jeg masser af. Jeg føler selv at det er et vigtigt karaktertræk at være lidt af et kvaj og kunne grine af det. Er jeg nok også nødt til, for jeg laver på daglig basis et eller andet, som jeg bagefter tænker var lidt tåbeligt. Idag har jeg onduleret et hegn (eller også prøvede det at ondulere mig), fordi jeg ville have det sat op om nogle planter der skal beskyttes mod vores hund. Dette var efter jeg havde gravet et gigantisk hul til en busk jeg absolut ville beholde. Jeg tror muligvis jeg hader den busk nu. Og så slog jeg mig selv i hovedet med et kosteskaft. Perfekt dag. ;o)

    SvarSlet