mandag den 26. maj 2014

Kaos

Inspireret af at min fantasi for øjeblikket er fuldstændig ude af kontrol. Ved godt at det lyder underligt, men lad mig forklare.

Normalitet

Normalvis har jeg rimelig kontrol over min fantasi. Når jeg får en ny ide skriver jeg den bare ned og så går den lidt i glemmebogen indtil jeg igen er klar til at kigge på den. Så finder jeg også ud af, om den var noget værd. Hvis den går 100 % i glemmebogen, så er den ikke værdig til at jeg arbejder videre med den. Den skal helst blive ved med at plage ... bare en anelse.
Jeg har vist tidligere nævnt at jeg lidt tænker på min hjerne som et gigantisk (bruger absolut ikke det ord for at virke selvglad, sådan føles det bare for øjeblikket) arkiv. 
Det er fyldt med reoler der går fra gulv til loft, skabe, skuffer og arkivskabe med snirklede gange imellem. Der er afdelinger med fantasivæsner, hverdagsting, sangtekster og hvad jeg nu ellers suger til mig af viden. I midten af arkivet står et skrivebord, hvor jeg samler alle usammenhængende ideer og tanker til en roman. Jeg er lidt af et rodehoved, så selvfølgelig er dette skrivebord også et gigantisk rod, hvor ideer der muligvis ikke burde passe sammen bliver forbundet. Diverse karaktere vandre i disse gange, mens jeg bygger dem stærkere i min fantasi. Dette er fint, hvis de alle sammen tilhøre det samme univers. En vis dæmon har slænget sig over skrivebordet i nogle år nu. 

Kaos

For øjeblikket er skrivebordet mere rodet end sædvanlig. Jeg har så mange ideer. Gangene i arkivet er fyldt med mere eller mindre færdigudviklede karaktere og de opføre sig som en flok stangstive holigans. Vælter rundt og laver rod i det hele (mere end jeg bryder mig om). Der var endda et tidspunkt, hvor jeg fik et mentalt billede af dem, mens de kastede med bananer efter hinanden. 
Ironisk nok er den mest artige karakter min dæmon Dominic. Men uanset hvor artig han er, så bliver han hevet med ind i kaosset. Fik pludselig en tanke, hvor han bider en elver med dyreagtige træk, som skubbede til ham (vildfaren ide). 
Jeg overvejer kraftig at finde en mental pisk frem og give alle karakterene tæv eller bare proppe dem brutalt ned i skuffer. 
En ting er sikkert ... Det virker ikke at bede dem pænt om at stille sig op på en række og vente med ordene: "Jeg skal nok kigge på jer, når jeg får tid ... men kan ikke sige, hvornår det bliver."

Nåh ja, forhåbentlig indfinder de sig snart i den kø af sig selv eller også forsvinder de mindre værdige ideer. Eneste plus - jeg tænker ikke på hverdagsagtige bekymringer før sengetid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar