Manuspleje, Messer, Cover og planlægning

Mit energinivau er ikke lige på det højeste, så jeg beklager, hvis jeg er ret ustabil herinde. Forhåbentlig blevet det snart bedre. Er dog mellem romaner lige for øjeblikket (nærmere betegnet mellem manusplejer) så jeg lider af en smule skriveabstinenser og ender måske med at skrive et par indlæg her til bloggen, som kan blive lagt ud i løbet af de næste par uger.

Dette bliver også lidt af et blandingsindlæg.

Manuspleje

Dæmondræberen #3, som indtil videre har fået titlen: Revolution, er i fuld gang med at blive manusplejet. Denne gang havde jeg ikke nået at udvikle et rosenrødt syn på manusplejen, men syntes alligevel ikke den var så slem. 
Jeg klarede den første manuspleje, som jeg plejer. 
Første gennemgang: Småtingene. 
Anden gennengang: De store rettelser, Som gerne tager et stykke tid, fordi jeg hele tiden rejser mig og vandre rundt, for at finde løsningen på problemet. 
Tredje gennemgang: Hele teksten bliver læst igennem og jeg tilføjer de skrivelser, som der mangler eller sletter stykker af teksten, som består af for mange gentagelser.
Dette blev ordnet på en uge, så jeg kunne sende manusplejen tilbage til min supereffektive redaktør i fredags ... eller var det torsdag nat? Manusplejehjerne. 

Cover

Når jeg holdt mine pauser fra manusplejen (eksempelvis for at gruble over en omformulering) sad jeg og kiggede på billeder. Det er nemlig også blevet tid til at finde motivet til det sidste cover. Vil ikke afsløre for meget endnu, men jeg fandt den person jeg gerne ville have. Nu håber jeg bare det kan lade sig gøre. 
Mette Breth har været helt fantastisk til at skabe de første to cover, så de kom levede op til de billeder jeg har i hovedet. Jeg tvivler ikke på at det sidste vil blive lige så fantastisk. Nu, da jeg har fundet den person jeg ønsker skal være på coveret er jeg villig til at gennemse 100.000 billeder mere, i jagten på denne person, så jeg kan finde det helt rigtige billede. Selvom man siger, at man ikke skal dømme en bog på coveret, så sker det alligevel ofte og jeg ønsker at dette sidste cover til Dæmondræberen skal leve op til de tidligere og give den samme følelse.

Næste roman

Før manusplejen på Revolution dumpede ind i min mailboks var jeg gået igang med planlægningen af min næste roman. MEGET stille og roligt. Da jeg skal til at opbygge et helt nyt univers med helt nye personligheder vil jeg helst være helt færdig med Dæmondræberen først, men derfor kan jeg jo godt begynde planlægningen (som jeg sagde tidligere - skriveabstinenser). 
Derfor har jeg allerede gang i en hel flok post-it og jeg glæder mig allerede til at komme igang. Personlighederne har ligget i mit baghovede og ventet (mere eller mindre tålmodigt) i over et år, så det er dejligt at jeg langt om længe kan begynde at  lære dem bedre at kende. 

Bogmesserne

Sidst, men absolut ikke mindst, så er programmet for både Bogforum og Herlufsholm fantasybogmesse blevet offentliggjort. Og jeg står på dem begge. Jeg føler mig dybt beæret over, at Dæmondræberen er blevet så populær, men er stadig vildt nervøs for at skulle "på". Det glæder mig dog, at bøgerne bliver så vel modtaget, for i bund og grund er det jo læserne, som skaber forfatteren. Hvis ingen gad læse det jeg skrev, så blev det nok heller ikke udgivet.
Derudover bliver jeg også ved med at tænke: Hvorfor? Misforstå mig ikke, jeg elsker min tekst, men jeg har svært ved at regne ud, hvad jeg har gjort rigtigt? Har aldrig været den populære type, så det føles bare underligt, at mine bøger åbenbart er det. 
Glædeligt, men underligt.