Herlufsholm Fantasy bogmesse 2014 Del 2

Søndag

Godmorgen, kaffe og snak og afsted

Søndag morgen vågnede jeg før mit vækkeur ringede og befandt mig i en varme hule under dynen med en iskold luftmadras under mig. Vildt underlig følelse. Derudover var nerverne begyndt at gnave og jeg stod op og kom i tøjet.
Mens vi gjorde os klar, fik drukket morgenkaffe og spist lidt morgenmad (jeg turde ikke drikke mere end en kop og spise ½ rundstykke på grund af nerverne) snakkede vi og fik pakket baggage ud i bilen. Turen gik igen mod Herlufsholm kostskole.

Tellerups stand 

Vi nåede messen i øsende regnvejr, skyndte os at få armbånd og bevægede os ind i tørvejr. Det er på dette tidspunkt at halvdelen af mine minder begynder at blive påvirket af mine nerver. Derfor kan det godt være at jeg blander tidsforløbet lidt sammen. Jeg husker, at vi sad og så Nanna Foss på scenen, hvor hun fortalte om sin debutroman Spektrum. Hun var alene på scenen og gjorde det helt fantastisk. Jeg var så heldig at jeg skulle interviewes, men begyndte at blive mere nervøs. Jeg mødte hende, som skulle interviewe mig og vi aftalte at mødes kort før vi skulle på scenen og gennemgå hendes spørgsmål.

Hvad kom først ...

Som sagt, nu begynder minderne at blive lidt slørende med hensyn til hvad vi lavede. Da Nanna var færdig på scenen skulle hun ned og signere sin bog og fik en fantastisk farvestrålende kage (I kan se den på billedet). Jeg siger normalvis ALDRIG nej tak til kage og spiser det hvis jeg kan se mit snit. Jeg turde dog ikke smage på den fantastiske kage (som jeg hørte smagte vidunderligt) af frygt for at jeg på grund af nerverne ville begynde at brække mig i regnbuefarver, når jeg nåede op på scenen. Flere sagde godt nok at det ville være et fantastisk reklamestunt, men hvis det var sket tror jeg aldrig jeg kunne få mig selv op på en scene igen.
Det er så på dette tidspunkt at vi vist nok gik ud for at få noget at spise til frokost. Jeg havde egentlig ikke lyst til noget, men mine skrivebuddies overtalte mig til at jeg da skulle have noget at spise. Derefter gik ved ned ved mellerne, for at spise i tørvejr og nerverne begyndte for alvor at melde sig. Tror nok at mine skrivebuddies kunne fornemme panikken og den ene sagde noget, som bragte mig ned på jorden igen: På scenen skulle jeg bare snakke om det jeg elskede at snakke mest om ... Dominic og mit univers. 
Det havde hun jo fuldstændig ret i.

Stegende hede og snak i baglokalet.

Vi gik igen op til Tellerups stand. Nu var Nanna næsten færdig med at signere og mine skrivebuddies og jeg greb hver vores eksemplar af Spektrum og gik hen for at få dem signeret. Jeg skævede igen til den meget fristende kage, men turde stadig ikke spise af den. På grund af det våde vejr og de mange mennesker blev luften i salen nærmest drivhusagtig og jeg satte min taske ud i baglokalet og tog jakken af. Så fandt jeg mit eget eksemplar af Oprører frem og tog mod til mig for at spørge om min redaktør og sætteren gad signere i den. De har jo også være med til at forvandle historien til en bog, så det virkede bare rigtigt. Har også Black Veil Brides signaturer i bogen. Til min glæde sagde de begge ja og jeg fik samlet lidt flere kruseduller i min bog og uddelte selv et par stykker (dog ikke i min personlige bog). Derefter bevægende vi os ud i baglokalet, (skævede igen til den fantastiske kage) for at nyde den lidt køligere luft. Vi snakkede lidt og fik taget et billede af redaktør/forfatterkrammer. Derefter dukkede min interviewer op og vi gik ud i VIP-lokalet for at gennemgå spørgsmålene. Det var nogen gode spørgsmål og jeg nød at snakke med hende one on one. På vejen ud greb jeg en snøfle (snøfl? snøfler) ... kage. Som sagt kan normalvis ikke modstå kage. Jeg fortrød det dog i samme øjeblik jeg gik igang med at spise den.

Panik og vands strategiske betydning

Nu var det ved at være tid til at jeg skulle på scenen. Mine skrivebuddies indfandt sig på et par pladser foran scenen, mens jeg stod og snakkede med en der hedder Thomas, som meget venligt prøvede at berolig mig. Tror jeg må have virket MEGET panikslagen. En af messearrangørene kom hen for at spørge om jeg ville have noget vand på scenen. Min første tanke var: "Nej! Jeg tør sgu ikke drikke noget." Fik dog råd om at det var smart at have et glas stående, så jeg lige kunne tage en tår, hvis jeg havde brug for at tænke over et spørgsmål, derfor endte jeg med at sige ja. 

Giga hoved

Det var så på dette tidspunkt at min redaktør pludselig kom gående forbi med min gigantiske knold på et stort fint banner. Tror nok jeg tænkte: "Fuck, fuck, fuck! Nu er det slut med at stå herude i siden og se anonym ud. Nu har det giga hoved da afsløret hvem jeg er." Et øjeblik følte jeg noget jeg vil betegne som ren ufortyndet frygt (når jeg har følt det tidligere var det i hvert fald ved udsigten til noget jeg frygter).

På scenen

Nu var det tid til at komme op på scenen (jeg var jo ligesom afsløret) og jeg fik mikrofon på. Argh! Husk altid at sætte håret op. 
Jeg blev præsenteret, lyden på min mikrofon tændt og interviewet var igang. Jeg stod og lænede mig til min stok med begge hænder og tænkte på hvor åndssvag jeg måtte se ud og så gik jeg igang med at besvare spørgsmål. Det var som sagt nogle gode spørgsmål, men hvis vi ikke havde gennemgået dem på forhånd ville jeg ikke kunne husk dem og jeg husker heller ikke mine svar. Huske kun det øjeblik, hvor jeg var ved at fortælle noget og min hjerne pludselig gik blank. Panik. Efter nogle øjeblikke fik jeg dog sparket hjernen igang igen og fortsatte. Mine skrivebuddies havde sat sig midt mellem publikum og det var en trøst, når jeg indimellem så på dem.
Og så lige i det øjeblik, hvor jeg faktisk var begyndt at føle mig bedre tilpas var det pludselig slut og jeg skulle ned til Tellerups stand for at signere bøger. Jeg bundede glasset med vand, som jeg ikke havde rørt en eneste gang under interviewet.
Mine skrivebuddies sagde efterfølgende, at jeg havde gjort det godt. Jeg virkede slet ikke så nervøs, som jeg i sandhed var.

Signering og farvel

Jeg satte mig ned ved Tellerups stand. Min hjerne føltes stadig som om den var i delvis chok og jeg håber virkelig at jeg ikke virkede alt for idiotisk, mens jeg sad og signerede. Har stadig ikke mestret det med at snakke og signere samtidig. Især ikke med chokramt hjerne. Til min glæde (eller måske ikke lige på det tidspunkt ... beklager) var der en del, som købte både Oprører og Udvalgt og fik dem signeret. Jeg håber at alle nyder at læse bøgerne og takker fordi de var så tålmodige med mig. 
Så var det pludselig ved at være slut. Vi samlede vores "boghøst" sammen og skulle til at hjemad. Sagde farvel til venner og bekendte og bevægede os ud til bilen. 

Årets høst

Jeg har nævnt et par af de ting jeg fik med hjem, men her er de fleste af dem samlede på et billed. Er især glad for den store flotte hvide bog, som er Carina Evytts nye roman - Den Fredsløse. Fik også en stak bøger på engelsk foræret af ham jeg tidligere har nævnt jeg snakkede med før mit Interview, så jeg har nok at gå igang med.