Soundtrack til Udvalgt - Dæmondræberen #2

Cover af Mette Breth

Stadig lidt forsinket med mine indlæg. Har fået senehindeskedebetændelse (fucking langt navn, når av eller fuck fungere bedre) i begge arme og tja, chefen på hverdagsjobbet forventer at jeg dropper skriv helt, så jeg kan holde ud resten af december. Han kunne lige så godt have bedre mig om at holde op med at trække vejret. Derfor forsøger jeg at prioritere skarpt: Hverdagsjob, afslapning af armbasserne og skriv, men nu til dagens indlæg, som jeg har arbejdet på et lille stykke tid.

Det andet bind om Dominic & co, har været til salg på Tellerups hjemmeside i et godt stykke tid og jeg tænkte at det var tid til at skrive et indlæg om mine soundtracks til Udvalgt - Dæmondræberen #2 (del 3).

Da det første bind udkom skrev jeg om soundtracks til det her: 
http://louisehaiberg.blogspot.dk/search/label/Musik 
og det giver nok nogle hint om hvilken form for musik jeg lytter til når jeg skriver, planlægger, redigerer og manusplejer. So if you don't like rock ... stop!

Som det var tilfældet med Oprører har jeg også flere soundtrack til Udvalgt og nogle til de bestemte personligheder. Da jeg har dækkede Dominic og Tia (Syranthia) vil jeg starte ud med soundtracket til personligheden, som fortæller på bagsiden: Benjamin

Benjamins soundtracks

Han har faktisk flere og dette er det første:

Wretched and Divine af Black Veil Brides

Det næste soundtrack er dette, som også er soundtrack til andre personligheder, men dem kommer jeg til:

I fucking hate you af Godsmack 

Daniella/Runa:

Jeg nævnte at der var andre personligheder, som havde et af de samme soundtracks som Benjamin og uden at afsløre for meget, så er det her. Hvis I læser bogen vil I lære dem at kende:

Cover af I fucking hate you af Godsmack

Denne næste sang brugte jeg kun, da jeg skrev om Daniella. Mest af alt fordi jeg godt kunne lide tempoet i omkvædet og titlen på sangen.

Don't know how to stop af Halestorm

Dominic & Tia (Syranthia):

Selvom de soundtracks jeg brugte ved skrivingen af Oprører - Dæmondræberen #1 stadig gør sig gældende for de to hovedpersoner (Dominic & Tia) dukkede der dog lidt flere op, mens jeg skrev på Udvalgt. Her er to sange:

Black Veil Brides version af Billy Idol's Rebel yell

Bed of Nails af Alice Cooper

Min skrivemusik

Disse soundtracks er alle sammen en del af min skrivemusik. Jeg vælger det musik, som jeg selv føler får fingrene til at flyve over tasterne og ikke virker forstyrrende, men motiverende. Dette ved jeg allerede efter jeg har lyttet kort tid til et nummer. På det område har Black Veil Brides virket absolut fortræffeligt. Derfor forbinder jeg næsten alle sangene på deres album 'Wretched and Divine' med skrivningen af Udvalgt. Når jeg skriver er det næsten altid rock og en smule klassisk, som virker mest motiverende.

Sidste cover til Dæmondræberen

Er som sagt lidt bagefter med mine blogindlæg ... der sker bare så meget. Før jeg nåede at skrive færdig om Bogforum blev coveret til Revolution - Dæmondræberen #3 offentliggjort. Derover har jeg senehindeskedebetændelse (fucking langt navn, når alt der betyder noget er at det gør skide ondt) i begge arme, så mit skriveri er rationeret (Argh!) i kampen for at kunne fungere på hverdagsjobbet. Men vil langt hellere fokusere på det positive ...

Cover til Revolution - Dæmondræberen #3

Endnu engang har Mette Breth bragt det billede jeg havde i hovedet til live og jeg kan nærmest ikke takke hende nok for det fantastiske arbejde og fordi hun tålmodigt fulgte mine krav og opfyldte mine ønsker.

Begyndelsen og jagten på det sidste billede

Jeg fandt faktisk allerede den person jeg ønskede på coveret, da jeg jagtede en person til Udvalgt. Havde en lille Dominic i baghovedet, som hoppede op og ned og holdt på at det skulle være hende. Hun var Tia (Syranthia)! 
Derfor gik det bare ud på at finde hende igen og derefter finde et billede, hvor hun var iført nogenlunde det rigtige tøj og placeret rigtigt. Absolut ikke let og det er altså mere sjovt at glo på mænd end på damer (Give me hunks not honeys). Jeg endte dog med at finde nogle billeder, som jeg håbede kunne fungere, skrev hvad jeg gerne ville have gjort ved et af dem og så var det op til Mette.

Lidt af en bitch

Jeg føler mig altid som lidt af en bitch, når coveret er ved at blive skabt og jeg følger skitserne undervejs. Jeg har et klart billede i hovedet og jeg ved hvordan jeg gerne vil have det til at se ud. Hvad personen skal sidde på, hvilken farve baggrunden skal have, hvordan vingerne skal være osv. Selvom jeg prøver at skrive på en høflig måde, hvordan jeg gerne vil have det og hvorfor, så føler jeg mig alligevel som en lille hystade ... eller måske bare prinsessen fra Klodshans - "Duer ikke, af med hovedet!" Fulgt af et hvæs.

Slutresultatet

På trods af min bitchperiode kunne jeg ikke være mere lykkelig for det endelige resultat. Jeg føler virkelig at dette cover er en værdig afslutning på serien. Den eneste kvindelige jeg-fortæller fik det sidste cover.

Cover af Mette Breth

Bogforum 2014 - del 3

Ja, jeg ved det ... mange dele i årets indlæg om Bogforum, men dette bliver et af de lange og afslutningen på fortællingen om Bogforum. Jeg har så mange andre ting jeg gerne vil skrive om - offentliggørelsen af coveret til Revolution - Dæmondræberen #3, ideer jeg arbejder på, soundtracks til Udvalgt - Dæmondræberen #2, osv.
Så nu får I fortællingen om resten af Lørdagen på Bogforum og søndagen i en kør.

Lørdag - fortsat.

Efter signeringen

Pernille og jeg har efterfølgende diskuteret, hvad vi egentlig havde gang i efter jeg signerede. Som jeg skrev i sidste indlæg, så føltes min hjerne ret blæst og Pernille var ved at forberede sig mentalt til hun skulle på Børnescenen og fortælle om Merlin og efterfølgende signere bøger. Vores hukommelser er ret plettede, men vi er begge overbevist om at vi fræsede mod udgangen, så jeg kunne ryge en cigaret (kan huske det, fordi vi hilste på nogen, på vejen ind igen). Vi var nede for at aflure Carina Evytt og Anika Eibe i Læs for Livets stand (Vi skulle stå der om søndagen, så vi håbede vist at opfange et par tricks) Derefter gik turen til Børnescenen, så Pernille kunne klargøre sig til sin tur på scenen. Jeg bliver gerne beroliget af at snakke eller folk snakker til mig, så jeg prøvede det samme til Pernille, mens jeg holdt diverse ting for hende (vandglas, papirer, Merlinbøger) og hun fik sluttet sin computer til en storskærm. Fra mit synspunkt gik tiden hurtigt og så skulle hun på scenen.

Pernille Eybye på scenen for at fortælle om Merlin.

Jeg har vist allerede nævnt, at jeg er vild med Merlin (sidder faktisk og er igang med at læse ham for øjeblikket). Jeg simpelthen elsker alt fra teksten til de fantastiske illustrationer. Pernille stod på scenen og fortalte om Merlin, mens en del af pladserne blev optaget foran scenen. Jeg syntes hun gjorde det fantastisk. Var især vild med, da hun læste op fra Merlinbøgerne. 

Billedet er taget af Anika Eibe

Carina og Anikas tjans i Læs for Livets stand var overstået og de sluttede sig til mig, så vi sammen kunne lytte til Pernille. Jeg var dybt imponeret, da hun let og elegant klarede sig gennem nogle lydproblemer (jeg var nok gået i panik, hvis det var set for mig) og så var tiden pludselig gået og hun gik ned fra scenen og fik en snak med nogle (muligvis kommende fans af Merlin) af lytterne, mens vi andre fik styr på hendes ting. Derefter skulle hun ned på Tellerups stand og signere bøger. Jeg blev i nærheden for at holde hende med selskab, hvis det blev nødvendigt, indtil min redaktør hidkaldte mig til baglokalet ved Tellerups stand.

Billedet er fra Tellerups fbside

Forfatterlounge hos Tellerup

Allerede før Bogforum modtog jeg en enormt fin sort kuvert, som indeholdt en fantastisk flot nøglesnor (overvejede at tilbyde min førstefødte som tak ... elsker simpelthen den nøglesnor) og en indbydelse til forfatterlounge ved Tellerups stand. Da jeg var sikker på at Pernille var beskæftiget bevægede jeg mig derfor ind i baglokalet. 
Det var enormt hyggeligt at møde andre Tellerup forfattere og få en snak med dem, et glas bobler, chips (som jeg tog godt for mig af) + KAGE! Jeg elsker kage! 
Simpelthen et fantastisk initiativ fra Tellerups side. Det var enormt hyggeligt og jeg fik endda lavet en fin lille tegning af Tatiana Goldberg i mit eksemplar af hendes Anima. Der blev snakket lidt frem og tilbage og så var klokken pludselig ved at være mange og vi (Tosserne) besluttede os for at sætte kurs mod vores hotel, så vi kunne få noget aftensmad.

Indlogeret på hotellet og hyggesnak og sengetid

Vi nåede sikkert frem til hotellet. Det var det samme, som vi har boet på de sidste par år, men i år havde det fået nyt navn og et nyt look. vi muggede lidt over at der ikke længere var gratis kaffe, men derudover var det fint. Efter vi havde moslet baggagen op på værelserne begav vi os til resturanten og fik noget at spise. Så vidt jeg husker fik jeg noget med laks. Maden var god, men det bedste er nu engang selskabet. Det er simpelthen så hyggeligt at snakke sammen og vi løber aldrig tør for samtaleemner. Da vi var færdige med maden gik vi op til et af værelserne og fortsatte snakken. Derudover modtog tre af os også hver et sæt fantastiske Merlinbøger. Elsker dem som sagt. Snakken fortsatte indtil vi alle var trætte og besluttede at kravle i seng, så vi kunne være friske dagen efter.
Jeg bor ude på landet, så jeg havde lidt svært ved at falde i søvn på grund af larmen. På et tidspunkt overvejede jeg kraftigt at springe hen til vinduet, åbne det og råbe som en meget gnaven dame af alle naboerne, men til sidst endte jeg med at falde i søvn.

Søndag

Godmorgen

Pernille og jeg var forholdsvis tidligt oppe og gjorde os klar, før vi gik ind for at banke på hos de to andre tosser, så vi kunne få noget morgenmad, pakke det sidste, tjekke ud og vende tilbage til Bogforum. Vi nød en dejligt morgenmads buffet, hvor der endda var de dersens bitte små pakker med marmelade. Gennem mine mange indlæggelser på sygehuset blev jeg ret vild med de små tingester. Da maden var spist, det sidste pakket og vi havde tjekket ud begav vi os mod Bellacenteret igen.

Billedet er fra Tellerups fbside

Carina Evytt signerer sin nye roman Den Fredsløse

Vi nåede godt frem og kort efter skulle Carina Evytt sætte sig til bordet, for at signere sin nye roman Den Fredsløse. Det er simpelthen en sindssyg smuk bog og efter min mening matcher coveret indholdet. Mens hun signerede blev der vist nok snakket mere. Jeg var ved at blive nervøs for mit kommende gig i Læs for Livets stand, så igen er min hukommelse en anelse hullet.

Tomboladuller (sælgere eller gamblere)

Billedet er taget af Anika Eibe

Da det blev tid bevægede Pernille og jeg os ned til Læs for Livets stand, blev sat ind i systemet og gjorde os klar til at sælge lodder. Ingen af os er den udfarende højtråbende "Køb lodder, Køb lodder!" type, men hvis nogen kiggede på mig bare et øjeblik for længe og smilede, så forsøgte jeg at sælge dem lodder. Jeg overvejede kraftigt om mit sortgrønne hår skræmte dem væk, for vi var vist ikke så gode til det. Mens vi stod og var dårlige sælgere fik vi dog øje på trøstepræmierne, som bla. var nogle fantastiske magneter, som vi begge var ret varme på. I de sidste ti minutter af vores tid forvandlede vi os derfor til gamblere, som gik efter nitterne. Vi endte hver med at bruge nogle hundreder kroner (de gik jo til et super godt formål) og tog et par magneter med os. Nogle til gaver og andre til os selv (kom hjem med to magneter til mig selv og gav en væk).

Frokost og "Bump forude ... BUMP FORUDE!"

Derefter gik vi lidt rundt på jagt efter de andre to tosser og fandt dem, fulgt af lidt mere kiggeri og snakkeri. Det var på dette tidspunkt at jeg begyndte at føle et behov for at benytte rulleraceren og den blev hentet ved Tellerups stand, hvor jeg havde parkeret den. Vi fik noget frokost og snakkede lidt mere. Der bliver seriøst snakket meget til højre og venstre. Nu er min tidsfornemmelse sådan lidt ved siden af, men jeg tror også det var på dette tidspunkt at Anika holdt op med at rulle mig i rulleraceren og Pernille overtog jobbet. Sidste år testede Anika min tillid, da hun nær havde givet mig en dukkert i et toilet, så i år fik hun ikke lov til at rulle mig hen til noget toilet. På et tidspunkt da vi skulle ud for at ryge fik jeg dog en ordentlig bumpetur da vi kørte over et dørtrin. På vejen ind igen tog vi en anden døråbning, men jeg kunne se bumpet forude og sagde pænt: "Bump forude." Anika reagerede ikke og jeg hævede stemmen: "BUMP FORUDE!" stadig ingen reaktion og så kørte vi over bumpet. Som sagt overtog Pernille rulletjansen efter dette. 
Derefter var det tid til at vende snuden hjemad, fyldt med nye indtryk.

Turen hjemad

Turen hjemad var som sædvanlig hyggelig og vi blev sat af på hvert vores aflæsningssted. Endnu et Bogforum var overstået og jeg glæder mig allerede til næste år. Føler stadig en overvældende trang til at takke alle de fantastiske mennesker, som gad købe mine bøger og alle dem jeg snakkede med i løbet af de to dage. Så TAK!

Bogforum 2014 - del 2

Pausen i korrekturlæsningen bliver lige brugt på at skrive næste del om Bogforum. I kan også læse med ved Pernille Eybye og Anika Eibe. De er lidt længere i fortællingen end jeg.

Lørdagen fortsat ...

Sidste forfatter bliver læsset

Turen fortsatte mod den sidste opsamling, før Bogforum og ligesom den tidligere del af turen gik det hurtigt med hyggesnak. Vi ser kun hinanden få gange om året, så der er aldrig pinlig tavshed. Desuden har jeg en tendens til at snakke meget ... især når jeg er sammen med andre, som har nogenlunde de samme interesser, som jeg. Eller hvis jeg er nervøs. 
Vi nåede frem og fik læsse Carina Evytt og hendes baggage (som inkluderede flere poser med bøger til Læs for Livet) ind i bilen og så var vi på vejen igen. Stadig en smule forsinket i forhold til tidsplanen, men ikke noget alarmerende. Snakken fortsatte og var en god afledning fra min nervøsitet.

Ankomst og rulleraceren kom i brug

Vi nåede sikkert frem til Bogforum og efter en kort jagt, fandt vi en parkeringsplads og gik igang med at pakke ud. Min rulleracer blev samlet og fyldt. Ikke af mig, men af bøger til Læs for Livet. Jeg medbragte kun en af poserne. Vi fik samling på Tosserne og begav os mod indgangen. 
Da vi var indenfor gik turen straks mod Læs for Livet's stand, så vi kunne læsse bøgerne af og desuden finde ud af, hvor den lå. Ifølge vores program skulle Carina og Anika, nemlig være tomboladamer kl. 13.00.

Tellerups stand

Derfor satte vi kurs mod Tellerups stand, hvor vi gik igang med at kramme os gennem Tellerups medarbejdere og fik snakket lidt. Jeg bemærkede med en smule nerver, at min redaktør var gået igang med at stille klar til min signering. Ved stadig ikke helt hvad jeg skal mene om mit giga hoved på et banner, men banneret med Dominic vil jeg gerne have med hjem. 

Billedet er fra Tellerups fbside

Signering

Ti minutter i tolv gjorde min redaktør mig opmærksom på at der allerede stod folk i kø for at få signeret Dæmondræberen (Wait, What?). Til mit chok havde hun ret. Af en eller anden grund havde jeg bare forstillet mig, at det ville blive lige som sidste år, hvor jeg sad stille og roligt og snakkede lidt med skrivebuddies ind imellem og så kom der måske en enkelt, som gerne ville have signeret. Jeg skyndte mig hen til bordet, hvor jeg skulle sidde og signere, foran bannerne med Dominic og mit giga hoved. Glemte endda min sodavand i kørestolen (Hurra for søde Ayaka, som kom med en flaske vand og et stykke chokolade til mig). 
Den næste time fløj simpelthen afsted og jeg kæmpede for ikke at lade nerverne få kontrollen og undlod at kigge for meget på køen. Jeg vil så gerne lige snakke og signere på samme tid og skrive en lille hilsen i hver bog, men jeg duer stadig ikke til det der med at snakke og skrive på samme tid. Derudover er der så mange forskellige stavemåder til navne og det er lidt en skræk, hvis jeg skriver forkert. På et tidspunkt tror jeg endda at jeg var ved at stave mit eget navn forkert. Hver gang jeg løftede pennen fra papiret kunne jeg se at min hånd rystede (fuck, fuck, fuck ... det kan godt være at jeg kan skrive kalligrafi, men sgu ikke når jeg ryster). På den anden side følte jeg en overvældende trang til at springe op fra stolen og uddele krammer til alle, som gad købe min bog (bøger) og gerne ville have den/dem signeret. Føler nærmest ikke at jeg kan takke nok. Fik også skrevet i et par bøger, som tilhørte Bogbloggere. Bla. Sabrina, som har skrevet sådan nogle fantastiske anmeldelser til de to bøger. 
Da der var gået en time stod der ikke flere i kø og jeg fattede ikke, at der virkelig var gået en hel time (Wait, What?). Pernille dukkede op (På dette tidspunkt havde Carina og Anika bevæget sig ned til Læs for Livet's stand for at være Tomboladamer) og jeg tror nok (min hjerne føltes helt blæst) vi gik en tur ud, så jeg kunne ryge før vi ville bevæge os ned for at se på Carina og Anika. Jeg kunne også godt fornemme at Pernille var ved at blive lidt nervøs, fordi hun skulle på scenen og fortælle om sin nye serie Merlin (har vist nævnt at jeg elsker den gut) kl. 14.00. 

Fortsættes ...

Bogforum 2014 - del 1

Bedre sent end aldrig ... 

Her kommer så det første af de årlige indlæg om Bogforum. Lidt forsinket, men der har været så mange indtryk at bearbejde og så blev jeg muligvis ... kan ske ... hevet ind i planlægningen af min næste roman. Plus jeg er igang med korrekturen på Revolution - Dæmondræberen #3. Jeg kan ikke påstå jeg keder mig. De sidste indlæg om Bogforum skal nok komme snart (når jeg holder pause fra korrekturen, som betyder at jeg sidder og læser højt for mig selv og føler mig en anelse åndssvag).

Forudgående planlægning

Jeg rejste traditionen tro sammen med mine tre skrivebuddies - Anika Eibe, Carina Evytt og Pernille Eybye. Normalvis plejer vi at deltage i Bogforum fredag og lørdag (så der kan hviles ud om søndagen) men i år var der en del på vores skema, så vi var afsted lørdag og søndag. Dette skema betød en del forudgående planlægning, som super effektive Anika stod for. Noget vi andre sætter voldsomt pris på.

Fem centimeter på dybten af et sæde gør hele forskellen ved en rulleracer (kørestol).

Ligesom sidste år besluttede jeg mig for at medbringe en rulleracer. Gulvene i Bellacenteret er ret hårde for benene, når man vandre rundt i to dage og jeg vil hellere have stolen med end ende med at jeg er nødt til at gå glip af ting, fordi jeg dårlig nok kan gå. Heldigvis er mine skrivebuddies dejligt forstående og sætter ligefrem pris på at jeg medbringer rulleraceren (årsagen kommer jeg til senere). Jeg sørgede for at hente lånerulleraceren om onsdagen, proppede den ind i bilen og kørte hjem uden at prøve den først. Det kom jeg til at fortryde, for den var lidt større end sidste år. Ikke meget, men nok til at det føltes helt forkert. Fem centimeters forskel på dybden af sådan en stols sæde gør åbenbart en stor forskel. I stedet for at føle det som om den var lavet til mig havde jeg det som om jeg havde lånt min ikkeeksisterende storebrors kørestol (uh, ih,  jeg kunne ikke nå foddimserne ordentligt). Derfor måtte jeg om fredagen hen og bytte den til en lidt mindre version og så var jeg ved at være klar. Baggagen var pakket (forsøgte igen i år at begrænse mig) og jeg gik i seng.

Lørdag

Grrr ... Gps.

Jeg vågnede forholdsvis udhvilet, fik pakket det sidste og gjort mig klar. Så ringede min telefon pludselig og jeg var selvfølgelig på toilettet. Typisk. Da jeg slog op på telefonen opdagede jeg at det var Pernille, som havde ringet til mig og skyndte mig at ringe tilbage. Planen var at hun skulle samle mig og rulleraceren op på en rasteplads, så hvis hun var forsinket skulle vi jo vente med at køre hjemmefra (Jeg skulle signere kl. 12.00, så jeg følte en anelse nervøsitet). Jeg fik fat i hende og hun sagde at ifølge gps (djævlemaskine) var hun 50 minutter forsinket. (Argh! Tænk nu hvis jeg kom for sent til min egen signering) Da hun havde fået slukket og tændt gps, ændrede tallet 50 sig dog til 10 og jeg åndede lettet op. Og kom selv 5 minutter for sent ud af døren. 

Tosse 1 samler Tosse 2 op.

Min kæreste kørte mig til rastepladsen og hele vejen stirrede jeg panisk på uret og sørgede for at sende en sms til Pernille, for at fortælle, at hvis hun kom til tiden (i følge vores tidsplan) så var jeg 5-10 min forsinket. Kæresten og jeg nåede frem og Pernille var ikke ankommet endnu. Vi (nok mest mig ... kæresten var helt rolig) spejdede efter hendes bil og efter ca. 5 minutter ankom hun. Med en smule hjælp fra kæresten fik vi læsse rulleraceren, min baggage (inklusiv en pose bøger til Læs for Livet) ind i Pernille bil og var klar til at køre mod næste stop og Tosse 3 (Anika Eibe). Det var meningen at vi skulle fortsætte den videre rejse i hende bil.

3 Pitstop

Pernille og jeg snakkede da vi kørte mod Tosse 3. Pernille skulle på scenen samme dag kl. 14.00 og fortælle om sin nye serie (Merlin), som varmt kan anbefales. Jeg elsker simpelthen den fyr og hans familie. Vi sørgede også for at sende en besked til Anika om at vi var ca. 10 minutter forsinket, men fra mit synspunkt gik turen hurtigt og vi var snart fremme. Så hurtigt som muligt fik vi læsset baggagen (inklusiv rulleracer) fra Pernilles bil til Anikas og så kunne vi fortsætte rejsen (i større bil) mod sidste stop og opsamlingen af Tosse 4, før Bogforum.

I kan læse om Pernille og Anikas ture her.

Fortsættes ...

Herlufsholm Fantasy bogmesse 2014 Del 2

Søndag

Godmorgen, kaffe og snak og afsted

Søndag morgen vågnede jeg før mit vækkeur ringede og befandt mig i en varme hule under dynen med en iskold luftmadras under mig. Vildt underlig følelse. Derudover var nerverne begyndt at gnave og jeg stod op og kom i tøjet.
Mens vi gjorde os klar, fik drukket morgenkaffe og spist lidt morgenmad (jeg turde ikke drikke mere end en kop og spise ½ rundstykke på grund af nerverne) snakkede vi og fik pakket baggage ud i bilen. Turen gik igen mod Herlufsholm kostskole.

Tellerups stand 

Vi nåede messen i øsende regnvejr, skyndte os at få armbånd og bevægede os ind i tørvejr. Det er på dette tidspunkt at halvdelen af mine minder begynder at blive påvirket af mine nerver. Derfor kan det godt være at jeg blander tidsforløbet lidt sammen. Jeg husker, at vi sad og så Nanna Foss på scenen, hvor hun fortalte om sin debutroman Spektrum. Hun var alene på scenen og gjorde det helt fantastisk. Jeg var så heldig at jeg skulle interviewes, men begyndte at blive mere nervøs. Jeg mødte hende, som skulle interviewe mig og vi aftalte at mødes kort før vi skulle på scenen og gennemgå hendes spørgsmål.

Hvad kom først ...

Som sagt, nu begynder minderne at blive lidt slørende med hensyn til hvad vi lavede. Da Nanna var færdig på scenen skulle hun ned og signere sin bog og fik en fantastisk farvestrålende kage (I kan se den på billedet). Jeg siger normalvis ALDRIG nej tak til kage og spiser det hvis jeg kan se mit snit. Jeg turde dog ikke smage på den fantastiske kage (som jeg hørte smagte vidunderligt) af frygt for at jeg på grund af nerverne ville begynde at brække mig i regnbuefarver, når jeg nåede op på scenen. Flere sagde godt nok at det ville være et fantastisk reklamestunt, men hvis det var sket tror jeg aldrig jeg kunne få mig selv op på en scene igen.
Det er så på dette tidspunkt at vi vist nok gik ud for at få noget at spise til frokost. Jeg havde egentlig ikke lyst til noget, men mine skrivebuddies overtalte mig til at jeg da skulle have noget at spise. Derefter gik ved ned ved mellerne, for at spise i tørvejr og nerverne begyndte for alvor at melde sig. Tror nok at mine skrivebuddies kunne fornemme panikken og den ene sagde noget, som bragte mig ned på jorden igen: På scenen skulle jeg bare snakke om det jeg elskede at snakke mest om ... Dominic og mit univers. 
Det havde hun jo fuldstændig ret i.

Stegende hede og snak i baglokalet.

Vi gik igen op til Tellerups stand. Nu var Nanna næsten færdig med at signere og mine skrivebuddies og jeg greb hver vores eksemplar af Spektrum og gik hen for at få dem signeret. Jeg skævede igen til den meget fristende kage, men turde stadig ikke spise af den. På grund af det våde vejr og de mange mennesker blev luften i salen nærmest drivhusagtig og jeg satte min taske ud i baglokalet og tog jakken af. Så fandt jeg mit eget eksemplar af Oprører frem og tog mod til mig for at spørge om min redaktør og sætteren gad signere i den. De har jo også være med til at forvandle historien til en bog, så det virkede bare rigtigt. Har også Black Veil Brides signaturer i bogen. Til min glæde sagde de begge ja og jeg fik samlet lidt flere kruseduller i min bog og uddelte selv et par stykker (dog ikke i min personlige bog). Derefter bevægende vi os ud i baglokalet, (skævede igen til den fantastiske kage) for at nyde den lidt køligere luft. Vi snakkede lidt og fik taget et billede af redaktør/forfatterkrammer. Derefter dukkede min interviewer op og vi gik ud i VIP-lokalet for at gennemgå spørgsmålene. Det var nogen gode spørgsmål og jeg nød at snakke med hende one on one. På vejen ud greb jeg en snøfle (snøfl? snøfler) ... kage. Som sagt kan normalvis ikke modstå kage. Jeg fortrød det dog i samme øjeblik jeg gik igang med at spise den.

Panik og vands strategiske betydning

Nu var det ved at være tid til at jeg skulle på scenen. Mine skrivebuddies indfandt sig på et par pladser foran scenen, mens jeg stod og snakkede med en der hedder Thomas, som meget venligt prøvede at berolig mig. Tror jeg må have virket MEGET panikslagen. En af messearrangørene kom hen for at spørge om jeg ville have noget vand på scenen. Min første tanke var: "Nej! Jeg tør sgu ikke drikke noget." Fik dog råd om at det var smart at have et glas stående, så jeg lige kunne tage en tår, hvis jeg havde brug for at tænke over et spørgsmål, derfor endte jeg med at sige ja. 

Giga hoved

Det var så på dette tidspunkt at min redaktør pludselig kom gående forbi med min gigantiske knold på et stort fint banner. Tror nok jeg tænkte: "Fuck, fuck, fuck! Nu er det slut med at stå herude i siden og se anonym ud. Nu har det giga hoved da afsløret hvem jeg er." Et øjeblik følte jeg noget jeg vil betegne som ren ufortyndet frygt (når jeg har følt det tidligere var det i hvert fald ved udsigten til noget jeg frygter).

På scenen

Nu var det tid til at komme op på scenen (jeg var jo ligesom afsløret) og jeg fik mikrofon på. Argh! Husk altid at sætte håret op. 
Jeg blev præsenteret, lyden på min mikrofon tændt og interviewet var igang. Jeg stod og lænede mig til min stok med begge hænder og tænkte på hvor åndssvag jeg måtte se ud og så gik jeg igang med at besvare spørgsmål. Det var som sagt nogle gode spørgsmål, men hvis vi ikke havde gennemgået dem på forhånd ville jeg ikke kunne husk dem og jeg husker heller ikke mine svar. Huske kun det øjeblik, hvor jeg var ved at fortælle noget og min hjerne pludselig gik blank. Panik. Efter nogle øjeblikke fik jeg dog sparket hjernen igang igen og fortsatte. Mine skrivebuddies havde sat sig midt mellem publikum og det var en trøst, når jeg indimellem så på dem.
Og så lige i det øjeblik, hvor jeg faktisk var begyndt at føle mig bedre tilpas var det pludselig slut og jeg skulle ned til Tellerups stand for at signere bøger. Jeg bundede glasset med vand, som jeg ikke havde rørt en eneste gang under interviewet.
Mine skrivebuddies sagde efterfølgende, at jeg havde gjort det godt. Jeg virkede slet ikke så nervøs, som jeg i sandhed var.

Signering og farvel

Jeg satte mig ned ved Tellerups stand. Min hjerne føltes stadig som om den var i delvis chok og jeg håber virkelig at jeg ikke virkede alt for idiotisk, mens jeg sad og signerede. Har stadig ikke mestret det med at snakke og signere samtidig. Især ikke med chokramt hjerne. Til min glæde (eller måske ikke lige på det tidspunkt ... beklager) var der en del, som købte både Oprører og Udvalgt og fik dem signeret. Jeg håber at alle nyder at læse bøgerne og takker fordi de var så tålmodige med mig. 
Så var det pludselig ved at være slut. Vi samlede vores "boghøst" sammen og skulle til at hjemad. Sagde farvel til venner og bekendte og bevægede os ud til bilen. 

Årets høst

Jeg har nævnt et par af de ting jeg fik med hjem, men her er de fleste af dem samlede på et billed. Er især glad for den store flotte hvide bog, som er Carina Evytts nye roman - Den Fredsløse. Fik også en stak bøger på engelsk foræret af ham jeg tidligere har nævnt jeg snakkede med før mit Interview, så jeg har nok at gå igang med. 

Herlufsholm Fantasy bogmesse 2014 Del 1

I weekenden blev der for tredje år i træk afholdt fantasybogmesse på Herlufsholm kostskole. I år var det dog blevet flyttet til oktober (18 og 19) i stedet for september. Sidste år fortalte jeg også om weekenden på Herlufsholm: http://louisehaiberg.blogspot.dk/2013/09/fantasy-bogmesse-pa-herlufholm-og-mme.html
Igen i år gør jeg det gennem to indlæg, så jeg ikke ender med en helt roman. De fleste af billederne jeg har brugt er lånt fra Tellerups facebookside, fordi jeg som sædvanelig glemte alt om at tage billeder selv. 

Nerverne

I år starter jeg fortællingen lidt før weekenden, på grund af mine nerver. Ved årets fantasybogmesse skulle jeg nemlig på scenen om søndagen og nerverne begyndte allerede at melde sig i begyndelsen af ugen. Jeg forsøgte dog at ignorere dem og nøjes med at glæde mig.

Lørdag

Begyndelsen på rejsen

Ligesom jeg fortalte i indlægget sidste år blev jeg igen i år samlet op af Pernille Eybye og vi fik proppet alt min baggage ind i hendes lille bil og ræsede afsted. Hvert år tænker jeg: I år skal jeg begrænse alt mit lort!
Jeg endte dog igen med at have en ordentlig oppakning med. Sådan er det, når man fragter bøger frem og tilbage. Jeg medbragte ikke mindre end tre eksemplarer af Udvalgt - Dæmondræberen #2, som skulle have deres nye hjem hos mine skrivebuddies. Derudover medbragte jeg også mit eget personlige eksemplar af Oprører - Dæmondræberen #1. Årsagen til det, skal I nok få senere.

Firkløveren bliver samlet

Eller nok nærmere Tosse 1, Tosse 2, Tosse 3 og Tosse 4. (tror nok at jeg er Tosse 2).Pernille og jeg nåede sikker frem til Carina Evytt, hvor Anika Eibe allerede var ankommet. Lynhurtigt fik vi sagt hej og udvekslet forskellige gaver i form af bøger, krus og små figurer. Kruset er min nye favorit-kaffekop. Man kan da ikke andet end smile når man ser det krus, uanset hvor morgentræt man er. De tre små gutter på koppen hedder Dan, Tom og Bob. 
Jeg fik også et eksemplar af Pernille Eybyes nye bind i serien Blodets Bånd - Tågeslør. Yay! De tre eksemplarer af Udvalgt blev også udleveret til deres nye ejere og jeg havde medbragt nogle figurer, som jeg ikke kunne stå for. Så de fik også hver deres sæt med 4 små forskellige ugler.  Derefter  sprang vi ud i en bil og fortsatte mod Herlufsholm (en smule forsinket efter tidsplanen).

Ankomst på Herlufsholm kostskole

Vi nåede sikkert frem, fik med en smule besvær parkeret og skyndte os mod messen. Da jeg stod på programmet om søndagen (Argh!) havde jeg gratis adgang. Da jeg blev fortalt at forfatternes familiemedlemmer også kunne komme med gratis havde jeg meget tøvende spurgt om der var mulighed for at jeg kunne få mine tre skrivebuddies skrevet på som min brogede familie, da de jo på en måde er min skrivefamilie. Desuden er de alle tre forfattere. Jeg var dog ikke helt sikker på at de kunne lade sig gøre og derfor havde jeg vist ikke informeret pågældende 'brogede familie' på forhånd. Efter en kort forvirring, hvor jeg troede at jeg heller ikke stod på listen fandt vi alle navnene, fik vores armbånd og kunne bevæge os ind.
Vi trampede op mod Spisesalen, hvor Tellerup plejede at have deres stand og listede os ind, fordi Lene Dybdahl var på scenen (Som sagt vi blev jeg forsinkede).

Tellerups stand

Der var allerede fyldt med mennesker da vi fik listet os ned til Tellerups stand og det først jeg bemærkede var det fantastiske store hvide banner, som fremviste forsiden til min ene skrivebuddies (Carina Evytt) nye roman - Den Fredsløse. Bogen er simpelthen så smuk og jeg turde dårlige nok samle den op af frygt for at jeg ville afsætte fedtefingre på den. Derefter fik jeg øje på Dominic ovre i hjørnet (Er simpelthen vild forelsket i det banner) og under det lå Oprører og Udvalgt og så perfekte ud ved siden af hinanden. Så blev det tid til at hilse på Tellerups Crew. De er simpelthen alle nogle fantastiske mennesker og man føler sig som en del af en stor familie. 

Fra venstre: Anika Eibe, Pernille Eybye, lille freaking mig, Haidi Wigger Klaris og Carina Evytt

Vi mødte også Haidi Wigger Klaris, som til næste år udkommer hos Tellerup med første bind - Skyggernes bog i sin serie - Dæmonherskerens arving. Det er altid sjovt at møde folk man indtil nu kun har snakket med over cyberspace. Hun var da også nøjagtig lige så sød, som hun virker på skrift. 
Resten af dagen blev brugt med at hyggesnakke ved Tellerups stand, signere et par enkelte bøger eller lytte til de forskellige forfattere, som var på scenen.

Firkløveren bliver fodret og forvandler sig til en trekløver

Da messen skulle til at lukke ned for den dag tog vi afsted til den samme restaurant, som vi plejer at spise på og nød et måltid mad, mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Vi har altid nogle vældig interessante samtaler.
Derefter gik turen hjem til den ene skrivebuddie, hvor snakken fortsatte indtil Tosse 3 (tror nok det er hendes nr. Det er svært at holde styr på tosserne) var nødt til at vende snuden hjemad. Snakken fortsatte dog ud på natten, indtil vi måtte overgive os og finde vej ned under dynerne, så vi kunne være friske til dagen efter. Jeg prøvede så vidt muligt at lade være med at tænke på hvad jeg skulle næste dag.

Fortsætter i næste indlæg ...

I venteposition

Jeg har en hel bunke halvfærdige indlæg liggende, men det er som om halvdelen vil afsløre for meget om Dæmondræberen på nuværende tidspunkt, mens den anden halvdel bare er lidt lallede. Jeg har lidt problemer med at samle tankerne om indlæg (Muligvis fordi både fremtidige hovedpersoner og nerver prikker).

Nyt univers i venteposition

Jeg lider af seriøse skriveabstinenser og det kribler i mig efter at komme videre med planlægningen af mit næste univers. Ikke desto mindre har jeg besluttet mig for at vente indtil jeg er færdig med Dæmondræberen, så jeg ikke risikere at rode de to universer sammen og kan hellige mig komplet til det nye. Hvis man har læst Oprører - Dæmondræberen #1 og evt. Udvalgt - Dæmondræberen #2 ved man at jeg godt kan lide at arbejde i flere forskellige lag. Det betyder dog at jeg holder styr på en del ting undervejs og laver en del research. Derfor er planlægning altafgørende. Den første del er noget af det mest vigtige: Hvornår skal man give de forskellige informationer? hvordan skal personlighederne være og udvikle sig? Hvordan skal universet se ud?
Selvom jeg kun er gået igang med planlægningen i grove træk glæder jeg mig allerede ubeskriveligt til at komme igang med historien. Det er en helt særlig følelse, når man står foran et helt nyt univers og det jeg skal igang med har ligget i venteposition og udviklet sig over et års tid. 

Indtil videre (kan selvfølgelig nå at ændre sig) er dette soundtracket til mit næste univers:

Halestorm - Mz. Hyde (har ingen rettigheder til denne video)

En anden grund til at jeg holder mig tilbage, før jeg kaster mig helt ind i det nye univers er alle messerne. I weekenden bliver Herlufsholm fantasybogmesse afholdt og jeg er allerede ved at få nerver på, fordi jeg står på programmet. Jeg glæder mig dog til at gense mine skrivebuddies face to face. 

Revolution - Dæmondræberen #3

Manusplejen på Revolution - Dæmondræberen #3 er i fuld gang, jeg har været på jagt efter den perfekte person til coveret og illustratoren (Mette Breth) er i fuld gang. Jeg har allerede set de første skitser og er simpelthen vild med dem. Er overbevist om at det bliver helt fantastisk. Glæder mig simpelthen så meget til det bliver færdigt og offentliggjort, så jeg kan dele det med jer. 

Anmeldelse

Udvalgt har også fået sin næste anmeldelse, som fik mig til at smile fjoget hele dagen. Anmelderen kaldte blandt andet Benjamin/Ben (den "nye" personlighed jeg introducere i Udvalgt) for en 'kompleks karakter'. Det betød utrolig meget for mig, for lige præcis Ben var  virkelig et problembarn, som jeg arbejde en del med at få tilpasse og måtte omskrive, før jeg var tilfreds. Han var den første karakter i Dæmondræberen, som jeg virkelig måtte arbejde hårdt for at få til at fungere. Anmeldelsen kan læses her: http://www.boghjoernet.dk/udvalgt-af-louise-haiberg/

Inspirationsbilleder

For nogle uger siden skrev jeg et indlæg om jagten på inspirationsbilleder og så tænkte jeg, at jeg ville dele et par af dem jeg fandt til Dæmondræberen i sin tid.

Når jeg skriver er billeder utrolig vigtigt. Jeg har allerede nogle i hovedet før jeg går igang, så når jeg leder efter inspirationsbilleder er det for at finde nogle, som minder mest muligt om det jeg allerede har i hovedet. Indimellem er det bare følelsen ved billedet, andre gang et udtryk i et ansigt.

Her er tre inspirationsbilleder som jeg fandt til Dæmondræberen. (Følgende billeder er fundet på nettet og jeg har ingen rettigheder til dem)

1. Dette billede fik æren af at være mit baggrundsbillede på computeren i godt og vel to år. Årsagen til det var udtrykket i figurens ansigt. Det trodsige udtryk passede bare så perfekt på den Dominic jeg havde i hovedet. Plus selvfølgelig det lange sorte hår.

Billedet er fundet på nettet og jeg har ingen rettigheder til det.

2. Dette billede fandt jeg, da jeg skulle til at gå igang med at skrive på del 2 af Oprører - Dæmondræberen #1 Jeg syntes at det var så smukt og stemningen passede perfekt til et helt bestemt kapitel i del 2.

3. Dette billede fandt jeg, da jeg skulle til at igang med Udvalgt - Dæmondræberen #2 (del 3), men vil ikke afsløre for meget om, hvem det repræsentere.

Jeg har også et helt bestemt inspirationsbillede til Dæmondræberen #3, men jeg tror det vil afsløre for meget af handlingen, så det vil jeg tillade at holde for mig selv indtil videre. 


Her til sidste vil jeg så vise jer mit nye skærmbillede og nok vil være det i et års tid eller hvor lang tid det nu vil tage at få min næste roman færdig. Det er selvfølgelig et fyr (nærmere betegnet inspirationsbilledet til min næste mandlige hovedperson). Jeg er trods alt en kvinde og jeg gider nok ikke glo på inspirationsbilledet til den kvindelige hp i så lang tid.

Manuspleje, Messer, Cover og planlægning

Mit energinivau er ikke lige på det højeste, så jeg beklager, hvis jeg er ret ustabil herinde. Forhåbentlig blevet det snart bedre. Er dog mellem romaner lige for øjeblikket (nærmere betegnet mellem manusplejer) så jeg lider af en smule skriveabstinenser og ender måske med at skrive et par indlæg her til bloggen, som kan blive lagt ud i løbet af de næste par uger.

Dette bliver også lidt af et blandingsindlæg.

Manuspleje

Dæmondræberen #3, som indtil videre har fået titlen: Revolution, er i fuld gang med at blive manusplejet. Denne gang havde jeg ikke nået at udvikle et rosenrødt syn på manusplejen, men syntes alligevel ikke den var så slem. 
Jeg klarede den første manuspleje, som jeg plejer. 
Første gennemgang: Småtingene. 
Anden gennengang: De store rettelser, Som gerne tager et stykke tid, fordi jeg hele tiden rejser mig og vandre rundt, for at finde løsningen på problemet. 
Tredje gennemgang: Hele teksten bliver læst igennem og jeg tilføjer de skrivelser, som der mangler eller sletter stykker af teksten, som består af for mange gentagelser.
Dette blev ordnet på en uge, så jeg kunne sende manusplejen tilbage til min supereffektive redaktør i fredags ... eller var det torsdag nat? Manusplejehjerne. 

Cover

Når jeg holdt mine pauser fra manusplejen (eksempelvis for at gruble over en omformulering) sad jeg og kiggede på billeder. Det er nemlig også blevet tid til at finde motivet til det sidste cover. Vil ikke afsløre for meget endnu, men jeg fandt den person jeg gerne ville have. Nu håber jeg bare det kan lade sig gøre. 
Mette Breth har været helt fantastisk til at skabe de første to cover, så de kom levede op til de billeder jeg har i hovedet. Jeg tvivler ikke på at det sidste vil blive lige så fantastisk. Nu, da jeg har fundet den person jeg ønsker skal være på coveret er jeg villig til at gennemse 100.000 billeder mere, i jagten på denne person, så jeg kan finde det helt rigtige billede. Selvom man siger, at man ikke skal dømme en bog på coveret, så sker det alligevel ofte og jeg ønsker at dette sidste cover til Dæmondræberen skal leve op til de tidligere og give den samme følelse.

Næste roman

Før manusplejen på Revolution dumpede ind i min mailboks var jeg gået igang med planlægningen af min næste roman. MEGET stille og roligt. Da jeg skal til at opbygge et helt nyt univers med helt nye personligheder vil jeg helst være helt færdig med Dæmondræberen først, men derfor kan jeg jo godt begynde planlægningen (som jeg sagde tidligere - skriveabstinenser). 
Derfor har jeg allerede gang i en hel flok post-it og jeg glæder mig allerede til at komme igang. Personlighederne har ligget i mit baghovede og ventet (mere eller mindre tålmodigt) i over et år, så det er dejligt at jeg langt om længe kan begynde at  lære dem bedre at kende. 

Bogmesserne

Sidst, men absolut ikke mindst, så er programmet for både Bogforum og Herlufsholm fantasybogmesse blevet offentliggjort. Og jeg står på dem begge. Jeg føler mig dybt beæret over, at Dæmondræberen er blevet så populær, men er stadig vildt nervøs for at skulle "på". Det glæder mig dog, at bøgerne bliver så vel modtaget, for i bund og grund er det jo læserne, som skaber forfatteren. Hvis ingen gad læse det jeg skrev, så blev det nok heller ikke udgivet.
Derudover bliver jeg også ved med at tænke: Hvorfor? Misforstå mig ikke, jeg elsker min tekst, men jeg har svært ved at regne ud, hvad jeg har gjort rigtigt? Har aldrig været den populære type, så det føles bare underligt, at mine bøger åbenbart er det. 
Glædeligt, men underligt. 

Pip Pip

Mangler seriøst en tidsmaskine. Det er alt for lang tid siden jeg har fået skrevet et indlæg herinde, men jeg har bare haft for meget om ørerne. Hvis jeg skriver en liste lyder det ikke af specielt meget, men tiden er bare forsvundet.

1. Har færdigskrevet Dæmondræberen #3, som indtil videre har fået titlen Revolution.
Selvom jeg (som altid) er nervøs på dens vegne føler jeg selv at den er en værdig afslutning på serien. Jeg har i hvert fald smilet, småklukket for mig selv, følt mig inderligt trist, haft tårer i øjnene og følt mig tilfreds, mens jeg har skrevet den og efterfølgende redigeret den igennem, så den kunne sendes videre til Tellerup.

2. Har allerede været igang med en smule manuspleje på Dæmondræberen #3.
Selvom jeg ikke har nået at udvikle et komplet rosenrødt syn på manuspleje siden sidst synes jeg alligevel ikke den første bid var så slem, men det kan jo nå at ændre sig. 

3. Jeg har haft fødselsdag. Jeg er stadig lyvertyve, hvis nogen skulle spørge. Og nej, 'l' i starten er ikke en tastefejl. 
Ikke noget stort, bare endnu et år ifølge min fødselsattest og jeg var så heldig at være syg (for tredje år i træk) på min fødselsdag. Når jeg er syg har jeg altid lyst til cheeseburger fra McD. Det er faktisk det eneste jeg har lyst til at spise, så det var fødselsdagsmenuen, som kæresten sørgede for. Jeg elskede ham usædvanlig højt lige i det øjeblik, fordi han hentede en stak cheesebugere til mig, selvom han også var syg.

4. Jeg har fået lektøren på Udvalgt - Dæmondræberen #2. Og wuhu! Den var god. Må kun dele 10%, men den sagde bla:  'Bind 2 er som forrige bind en rigtig underholdende page-turner, med samme kække sprog og sorte humor.'

5. Udvalgt har også fået sin første anmeldelse på bookeater.dk Jeg havde været rystende nervøs for, hvordan den ville blive modtaget, men nu er jeg mere rolig efter lektøren og anmeldelsen. Det skal nok gå, den kan godt flyve selv og dratter (forhåbentlig) ikke vingeskudt til jorden nu hvor den er blevet blidt puffet ud af reden.

6. Selvom Udvalgt - Dæmondræberen #2 først har officiel udgivelsesdato 20 november, har Tellerup netop idag sat den til salg på deres hjemmeside. Så nu er den virkelig blevet puffet ud af reden.

7. Sidst men ikke mindst er jeg så småt (tager det absolut helt stille og roligt) begyndt at kigge på det næste romanprojekt. Det er dog et helt nyt univers med nye væsner, så jeg skal til at bygge en helt ny verden op fra bunden og lære de nye personligheder at kende. Ikke noget der skal stresses igennem og jeg skal igang med en masse research. Alle messerne er også begyndt at nærme sig, så der bliver nok at se til i de kommende kolde måneder. Vil slutte af med et lille hint til en af messerne: http://fantasybogmesse.dk/forfatterne/

The grand finale

Undskyld tavsheden i sidste uge og hvis jeg også er lidt ustabil med indlæg de næste par uger. Dette indlæg bliver heller ikke så langt, fordi det kribler i mig efter at dykke ned i manuskriptet igen.

Jeg er igang med at skrive den store finale til Dæmondræberen. Alle trådene skal samles og brikker skal ryddes fra brættet med skånselsløs blodtørst ...


Okay, det lød farlig fornemt og koldblodigt, men det er ikke helt sådan det foregår.
Denne del af skriveprocessen er fra min side fyldt med tvivl og lysten til at vræle. Er det virkelig nødvendigt at rydde den brik? Det er fantasy, så behøver det vel ikke at være så realistisk?
I sidste uge måtte jeg også hen og tilføje flere kapitler, end jeg oprindeligt havde planlagt. Simpelthen fordi der var ikke nok plads til alt det jeg ville gøre og alt, hvad der skulle nås i de sidste kapitler.
Derudover nærmer deadlinen jeg har sat for mig selv sig også. Vil helst være færdig, inden alle messerne i efteråret. Derfor presser jeg på og høre tre skivesange på repeat:

Never give in af Black Veil Brides

Korn - Hater

Black Veil Brides - Revelation

De hjælper til at holde fingerne på tasterne og presse igennem de sidste kapitler. Og nu tilbage til de kapitler. 

Jagten på Inspirationsbilleder

Når jeg skriver bruger jeg ofte inspirationsbilleder. Det er billeder jeg finder på nettet eller andre steder, som jeg føler har en relevans for det jeg sidder og skriver på. Jeg har fundet en god sjat af den slags billeder til Dæmondræberen. Det kan være lidt af et trick at finde billeder som passer perfekt med de billeder man allerede har skabt i sit hoved.

Jeg mangler nu at skrive under 10 kapitler af Dæmondræberen #3 (eller i det mindste 10 kapitler af den første rå kladde), det betyder at jeg så småt er gået igang med at lede efter inspirationsbilleder til det næste univers jeg vil arbejde med. 
Jeg havde allerede et billede (som faktisk gav den aller første ide til universet), men efterhånden som ideen har udviklet sig følte jeg der var behov for flere billeder.

Jeg plejer gerne at sige, at Google er Gud, ud fra det kriterie at hvis viden er magt, så må Google være meget magtfuld. Man kan finde så utrolig meget ved hjælp af Google. Jeg ved ikke hvor ofte jeg søger på Google i løbet af en dag, men det er en del.

Jeg gik derfor igang med at søge efter inspirationsbilleder ... og hvor ville jeg dog ønske at jeg havde brugt nogle andre søgeord. Skal lige huske at sige, at den næste historie jeg arbejder på ideen til indeholder feer. Ikke de søde nuttede små feer, men de oprindelig fra folkesagn. Om den bliver en realitet ved jeg ikke endnu ... har i hvert fald set billeder, som virker meget forstyrrende på ideen. 
Da jeg gik igang med at søge med ordene: Male fairy 

(ADVARSEL!!! Søg ikke) 

forventede jeg at finde billeder som det herunder blandt en masse små nuttede tegneseriefeer. Jeg mener ... der må da være nogle som ved, at feer startede i mørket:

Har ingen rettigheder til dette billede, som er fundet via Google.

Jeg må have levet i en illusion, for det var SLET ikke den slags billeder jeg fandt. Skal lige hilse at sige, at det ovenstående billede blev fundet med søgeordene: Male elf.

Fremover forventer jeg ikke noget bestemt, når jeg søger med Google ... og hvis jeg lander på noget der ikke ligner det jeg forestiller mig, så forlader jeg siden med det samme.  Inden mine mentale billeder bliver fuldstændig traumatiserede.