Inspiration

Inspirationens kilde og hvor pokker man finder den.

I mit tilfælde giver det ikke den største åbenbaring, når jeg drikker et glas vand, og hvis denne kilde virkelig findes er dens bred/udløb nok ret overfyldt. Istedet finder jeg min inspiration og ideer alle andre steder (et glas vand er faktisk ikke helt uden muligheder). Jeg iagttager mine omgivelser og mennesker og dyr i dem. For mig indeholder hver eneste oplevelse en uvurderlig viden. Uanset om den så handler om smerte eller glæde.


Lad mig komme med et par eksempler:

Naturen

Intet kan få min hjerne i omdrejninger som naturen, og alt hvad den har at byde på. En gåtur på et par kilometer kan give indtil flere sider i notesbogen og årstidernes gang er jo ren poesi i sig selv. Farverne, duftene, lydene, smagen og følelsen. Hvis man er villig til at åbne op og bruge alle sine sanser er naturen en ren guldmine. Solnedgangen over havet. Rimfrost der dækker de sorte træer, som diamanter. Ilden på bålet der fremviser alt fra blåt, orange, rød og gul, mens det knitre hyggeligt og røgen bliver kastet rundt af vinden. Følelsen af græs mod ens kind. Duftene lige efter et regnvejr. En gåtur i en snestorm (kan ikke anbefales, men en uvurderlig viden) Dette er selvfølgelig taget ud fra det overordnede perspektiv, men hvis man går i dybden med sine omgivelser, og deres historier kan man finde så meget mere.

Mennesker

Hvis nogen sidder og stirre tomt på dig så tag det ikke ilde op, måske får de mere ud af det, end du kan forstille dig. Man kan lære så utrolig meget af at iagttage mennesker. Bare et ansigt har så ufattelig mange forskellige udtryk, og munden siger ofte noget andet end ansigtet og kroppen. Jeg ved godt at mange ser med mild hån på reality og talkshows, men jeg må tilstå, at jeg godt kan lide at se dem. Dr. Phil i´m whatching. Det er fascinerende at iagttage mennesker og deres adfærd overfor andre. Når jeg skriver basere jeg ofte mine personer på mennesker fra virkeligheden. Jeg overdriver måske deres karaktertræk, men basen kommer stadig fra et virkeligt menneske.

Dyrene

Her i huset bor der tre dyr (lyder allerede som starten på en børnebog). En hund og to katte. De har alle hver deres unikke personlighed og karaktertræk. Nu er jeg et udbredt kattemenneske og trækker derfor nok mest inspiration ud af vores katte. Vores 8 årige hankat Sofus aka. Lucifer, Sofus den grusomme, minipanter og vores 1 årige langhårede hunkat Totuga (hun har ikke fået sig så mange kælenavne endnu, bortset fra lortekat og piskat, fordi hun har et problem med at forstå, at lortene og de ildelugtende pytter skal udenfor). Især Sofus har givet mig spandfulde af "kildevand" (ikke ildelugtende pytter, men skriftlige guldkorn) og jeg har indtil flere gang brugt ham i mine tekster under et andet navn. Den selvstændige natur. Behovet for at powerkæle og evnen til at blive dybt foraget og arrig. Derudover vil jeg slet ikke fortælle hvilke tanker en sandorm sætter igang hos mig. Gys!

Livserfaringer

Mit liv har bestemt ikke været et af de letteste, og jeg lever dagligt med smerter. Derfor tog jeg ret tidligt i mit sygdomsforløb den beslutning, at hver eneste oplevelse var noget jeg skulle værdsætte. Både de gode og de dårlige og så lærte jeg også at se og sætte pris på alle livet små gode ting. If life gives you lemons - eat them. Seriøst jeg kan faktisk godt lide at spise citroner som appelsiner. De er så dejligt sure. ;o) Derfor glemmer jeg aldrig de dårlige oplevelser, for hvem ved måske får jeg brug for dem på et eller andet tidspunkt

Småting

Ind imellem kommer inspirationen fra steder hvor du mindst regnede med. En sætning du hørte i fjernsynet. En telefonsælger. En drøm. Mulighederne er uendelige, hvis du bare holder sanserne åbne.