Fredag
Baggage og opsamling
Dagen begyndte med at jeg væltede ud af sengen, ud under bruseren og gjorde mig i stand. Da håret havde fået så meget hårlak, at det enten kunne bruges som hjelm og holde til en mindre storm pakkede jeg de sidste ting ned. Skal lige siges, at jeg ikke er så god til at begrænse mine pakkenelliker. Der kan altid blive brug for ekstra bukser eller undertøj (specielt, hvis man sætter sig i noget ... hvilket jeg har prøvet) eller ekstra sokker (hvis man træder i noget inden man får sko på ... hvilket jeg også har prøvet) og så pakkede jeg også sutsko (som jeg slet ikke fik brug for) og min hovedpude (den brugte jeg) og sidst men ikke mindst min uundværlige skrivebog. Deruover medbragte jeg jo også en låneracer i år (en kørestol). Min dejlige svigermor var så sød at køre mig til det aftalte opsamlingssted, hvor min ene skrivebuddie (Pernille Eybye) skulle samle mig, bagagen og rulleraceren op. Med en smule hjælp fra svigermor fik vi pakket al baggagen ind i Pernilles bil (mens jeg overvejede, hvordan der skulle blive plads til de to andre skrivebuddies og deres bagage).De næste stop
I munter samtale racede Pernille og jeg videre mod næste opsamlingssted, hvor vi fandt den næste skrivebuddie (Anika Eibe) og fik hende læsset ind i bilen. Til min store lettelse havde hun været meget bedre end jeg til at begrænse sin baggage. Samtalen blev genoptaget i samme tone, mens vi fortsatte mod Sjælland, det næste opsamlingssted og den sidste skrivebuddie (Carina Evytt). Vi fandt hende og endnu engang var jeg lettet over at hun også var bedre end jeg til at begrænse sin oppakning (Må seriøst til at lære at pakke mindre). Hun faldt også ind i samtalen da vi forsatte mod det sidste stop: Bogforum.Ankomst
Vi nåede den endelige destination ved omkring middagstid og fik pakket min rulleracer ud af bilen og samlet den, så jeg kunne skubbe afsted med den. I begyndelsen følte jeg ikke behov for at bruge den, så derfor blev den brugt til at transportere vores tasker og jakker. Jeg skubbede den og den fungrede som en fortræffelig rollator. Der var bred enighed om at sådan en stol var meget nyttig. Selv før jeg satte mig i den.Hyggedag og nærdøds oplevelse på toilet (okay, overdriver en smule)
![]() |
Forskellige poser med bøger blev stablet op på kørestolen og så begyndte mine ben at føles svagere. Bagagen blev flyttet og jeg overtog pladsen på sædet. Anika Eibe tilbød at køre mig (muligvis fordi det så ud som om jeg risikerede at køre en masse ned, hvis jeg selv styrede). Skal siges at det faktisk føles ret grænseoverskridende at lade en anden styre. Lidt som hvis man sidder på passagersædet i en bil og forsøger at bremse ... uden nytte. Var også lige ved at miste tilliden til Anika, da hun på et tidspunkt åbnede døren til handikaptoilettet og gav mig et puf indenfor. Jeg nærmede mig toiletkummen og havde et øjebliks panik, før jeg kom i tanke om bremserne og trak dem. Derudover var der også en episode, hvor hun var ned at stikke mit ene øje ud med min stok. Til Anikas forsvar skal dog siges, at hun senere ved udsigten til at skulle fragte mig ned over en meget høj kantesten virkede ret bekymret. Så rejste jeg mig og gik selv ned.
Jeg fik også skrevet mine første signaturer til vidunderlige købere/læsere af Oprører, som ikke kunne komme om lørdagen.
Drengelitteraturprisen
Igen i år overværede vi også overrækkelsen af drengelitteraturprisen. Vi havde alle deltaget, men desværre ikke kvalificeret os til at være blandt de fem heldige noveller, som drengene (og nok også pigerne) kunne stemme på. Vinderen blev Mette Lauritsen med novellen: De levende døde.Vi er dog alle sammen så heldige at have vores noveller med i Tellerups novelleantologi, som indeholder ikke mindre en 29 bidrag.
Da vi fik udleveret vores frieksemplarer gik jagten ind på signaturer fra de andre forfattere med en novelle i samlingen. Jeg nåede blandt andet at luske mig til en fra Nanna Foss, som udkommer med sin debutroman hos Tellerup næste år.
Hotellet
Ved sekstiden brød vi op fra bogmessen, sagde farvel og på gensyn. Med en del besvær fik vi pakket kørestol, bøger og os selv ind i bilen og begav os mod det hotel, hvor effektive Anika havde booket værelser til os. Det var det samme sted, som vi boede sidste år. Aftenmåltidet blev indtaget med lige dele grineflip (endte med at jeg dårlig nok turde tage en slurk af min cola af frygt for at sprutte den ud over de andre) og snak, før vi forsatte op på et af værelserne, for at fortsætte snakken. Som altid var samtaleemnerne mangefoldige og vi fik hver især signeret hinandens eksemplarer af Tellerups novelleantologi. Carina forsøgte ved samme lejlighed at skyde mig ned med en kuglepen (Ved ikke helt om hun og Anika mente jeg ville se mere interessant ud med en klap for det ene øje). Vi snakkede til alt for sent, før vi langt om længe fik planlagt hvornår vi skulle op og afsted om lørdagen og så krøb vi alle i seng. Jeg var da overhovedet ikke det mindste nervøs for lørdagen, signering og meet n' greet ved Boggnaskerne. Nej, absolut ikke. Begyndte overhovedet ikke at tænke på rådden frugt og en endeløs time med stirren ud i luften. Nej. Helt sikkert ikke...Fortsættes i næste indlæg på torsdag ...
Ps. I denne uge kommer der nok tre indlæg. To om Bogforum og så et lille ekstra, der kommer til at handle om årsagen til at mine smilemuskler idag er kommet på overarbejde igen.
Det var SÅ hyggeligt at møde dig om fredagen. Og jeg er meget taknemmelig for at du ville komme stæsende for at signere min bog, når jeg nu ikke kunne komme om lørdagen. <3 Den står nok så smukt og pynter på min hylde, og så snart jeg er færdig med Chris Carters "Dødsshowet" (Endnu en fantastisk fiktiv mand - Og forfatter. Suk <3) så kaster jeg mig over Dominic. Glæder mig meget til at møde ham. :)
SvarSletMvh
Katja
I lige måde. Og jeg er glad for at du gad at vente indtil jeg nåede frem og jeg håber at du kan lide den og Dominic. ;o) Åh ja, Chris Carter. Absolut en mand med stil.
SletGlæder mig til at høre, hvad du synes om Dominic. ;o)