torsdag den 14. november 2013

Bogforum 2013 - del 2

Som lovet kommer her det sidste indlæg om Bogforum 2013.  


Lørdag



Godmorgen

Efter en ret urolig nat rullede jeg ud af sengen kl. 7.00 og vaklede i zombietilstand hen for at slukke for mit vækkeur. Er ikke vant til at stå tidligt op, da jeg normalvis først møder på arbejde kl. 12.30 og desuden er jeg vist et gigantisk b-menneske (Natteskriver). 
Jeg delte værelse med Pernille Eybye og vi påbegyndte den forudaftalte klargørning (Når jeg siger "forudaftalte" mener jeg ikke at vi ordnede hinandens hår og makeup, men at vi begge fik mulighed for at gøre os klar uden den vilde panik eller trippen foran badeværelsesdøren). 
Jeg var dog allerede nervøs og det blev ikke bedre, da jeg var i bad og blev ved med at slukke for vandet med måsen, hver gang jeg bukkede mig. Måske var det på grund af disse ufrivillige vandpauser, at jeg først fandt ud af at jeg havde pakket en bodylotion istedet for en bodyshampoo ... efter jeg havde smurt den ind i huden. Ikke desto mindre nåede jeg at blive færdig på badeværelset, fik tøj på, ordnet hår, lagt makeup og pakkede det meste af min baggage. Turen fortsatte til morgenmadsbordet. Den var vist nok ganske udemærket, men jeg kan faktisk ikke huske hvordan den smagte. Selvom jeg forsøgte at skjule det, så var jeg ved at blive virkelig nervøs og drak endda kun to små kopper kaffe.


Afgang, ankomst, fotoshoot og familie.

Efter morgenmaden og den sidste pakning tjekkede vi ud fra hotellet, fik ompakket bilen (på turen til hotellet om fredagen sad jeg med det ene hjul til min rulleracer, fordi der ikke var plads til det bagi) og begav os tilbage mod Bogforum. Nervøsiteten blev ikke mindre, men heldigvis har jeg nogle vidunderlige skrivebuddies, som var gode til at aflede mine tanker. Vi nåede frem og satte direkte kurs mod Tellerups stand, hvor vi startede ud med at få taget nogle billeder (I kan se bag kameraet på Anika Eibes blog). Det gik vist ganske godt, selvom jeg ikke kunne lade være med at smile. Må virkelig til at lære hvordan jeg holder op med det ... specielt når smilet bevæger sig ud i den type, der ser småpsykotisk ud. Jeg fik skrevet et par forud-signeringer og så ankom mine forældre med roser (Den røde langstilkede slags) og kram. Jeg har virkelig en dejlig familie og det var første gang de var på Bogforum. De nød det vist begge og endte med at komme hjem med et mindre læs bøger. Klokken nærmede sig 12 og jeg blev mere og mere nervøs. Nåede ud at ryge en enkelt gang og da jeg vendte tilbage var der blevet sat bord, stol, skilt, bøger og banner frem. Panik. Et øjeblik tror jeg faktisk at min hjerne skreg: FLYGT!


Signering og en dejlig mand

Jeg placerede min bagdel i stolen og forstillede mig at jeg var limet til den. Bare så jeg ikke i ren nervøsitet sprang op og styrtede afsted indtil jeg blev taklet af mine egne ben.
Begyndte allerede at skæve til alle store tasker (i tilfælde af rådden frugt) og frygtede på den anden side, at der slet ikke ville komme nogen. Men det gjorde der og ingen medbragte rådden frugt. 
Kan kun sige tusind tak til de vidunderlige søde læsere/købere der kom forbi for at få min signatur og jeg beklager hvis jeg ikke snakkede særlig meget. Har endnu ikke mestret talentet at skrive og snakke på samme tid. Hvis jeg skal være helt ærlig var jeg glad for at jeg overhovedet kunne finde ud af at skrive mit eget navn. 
Pludselig dukkede min dejlige kæreste op med favne fuld af røde roser (den dejlige mand jeg har dedikeret Oprører til. Livesize fantasimand og virkelige mand på samme sted ... kan man forlange mere?) og medbragte min søde svigermor. Var stadig springfyldt med nervøs energi, men fik vist givet nogle kys (ikke til svigermor, men til kæresten). Signeringen fortsatte og endnu engang må jeg takke køberne af Oprører mange tusind gange, fordi jeg ikke behøvede at sidde alene alt for ofte. Og tak til mine skrivebuddies, venner, kæreste og familie og Tellerup, fordi de var der til at støtte mig indtil timen var gået og jeg kunne springe op fra stolen.


Meet n' greet hos Boggnaskerne

Nu var klokken over 1. Jeg var hundesulten, hamrende nervøs, skulle tisse og trængte til en cigaret. Efter jeg lige havde stået og snakket en smule mere ved Tellerups stand, fået hilst lidt bedre på kæresten og overfaldet en køber af min bog for at give hende en signatur (Undskyld, Nanna) satte jeg kurs mod toilet og udgangen. Var simpelthen for nervøs til at prøve at få noget at spise. Derfor ordnede jeg kun det mest pressende, før jeg skubbede rulleraceren afsted mod Boggnasker.dk's stand og nåede den ti minutter i to. Der var travlt, så jeg placerede mig selv i kørestolen (aka. medbragt siddeplads) ved siden af standen og ventede til nogen fik øje på mig eller jeg selv turde gøre opmærksom på mig selv. Heldigvis blev jeg opdaget og flyttede op på en stol ved bordet der stod midt i deres stand. Det næste stykke tid sad jeg og snakkede om at skrive fantasy, min bog, aktionscener og lign. Håber virkelig at dem jeg snakkede med fik noget ud af det jeg sagde, for jeg var så nervøs at jeg på nuværende tidspunkt kun husker små bidder af det der kom ud af min mund. Da tiden var gået sprang jeg op fra stolen. Ville egentlig gerne været blevet længere, men på daværende tidspunkt skreg min mave så meget efter mad at jeg ikke længere kunne overhøre den. Desuden har jeg også en slem tendens til at blive gnaven, hvis jeg er virkelig sulten. Derfor mente jeg at det var bedst, hvis jeg undlod at udsætte boggnaskerne for min: Jeg er så sulten at jeg gnaver din arm af, hvis du ikke fodre mig-tilstand.
Et stort tak til Boggnaskerne, fordi de ville have mig på besøg og gad at lytte til mig. Håber at I fik noget ud af det. Jeg hyggede mig i hvert fald.


Afslutning

Jeg vidste ikke hvor hverken familie eller skrivebuddies var, men satsede på at finde dem, hvis jeg bevægede mig ned til Tellerups stand. Ganske rigtigt. Efter kort tid fandt jeg dem en efter en og kom ud for at få noget at spise. Et par meget tørre pølsehorn var ren Gudespise. Mine forældre, kæresten og svigermor sagde farvel og tog rulleraceren med, så jeg ikke skulle tænke på at fragte den med hjem. Var en smule bekymret for mine ben, for de var ikke helt friske, men besluttede at det nok skulle "gå". Efter de sidste indkøb, snakken og signeringer var det tid til at tage hjem. Mine ben var på det tidspunkt ved at udvikle sig til det værre og jeg kunne mærke at hvis der gik en time mere, så ville de knække sammen under mig. Derfor var jeg klar, da vi tog den sidste afsked med kollegaer, redaktør osv. Jeg vinkede farvel til livesize Dominic (Vi ses i mine drømme) og vi bevægede os ud til bilen og kunne tage turen hjem med de forskellige aflæsninger undervejs.


Bogforum 2013

Mit bogforum 2013 var slut og sikke et vidunderligt eventyr der blev afsluttet med pizzaspisning hjemme ved mine svigerforældre. Det var en fantastisk oplevelse på trods af nervøsitet og dårlige ben. Altid dejligt at være i selskab med  skrivebuddies, venner, kollegaer og tonsvis af bøger. Tusind tak til alle, fordi de havde tålmodighed med klodsede, nervøse, storsmilende mig. Glæder mig allerede til næste år. 


Mit rov

Nåede ikke at få købt så meget, som jeg gerne ville (det gør jeg aldrig, men kan jo ikke have råd til alt). Jeg havde d0g alligevel en smule med hjem:



Ps. Hvis I er interesserede i bogen i øverste venstre hjørne (Historier til drenge), så læs i ekstra ekstra indlægget på lørdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar