Koncert med Black Veil Brides

Her kommer så det oprindelige indlæg, som nu er blevet det ekstra. 
Som jeg afslørede i sidste indlæg kommer det til en forandring ikke til at handle om skrivning ... Eller det gør det vel på en måde, da det band jeg var til koncert med har lagt soundtrack til det meste af Oprører - Dæmondræberen.

Must do.

For cirka et år siden bestilte jeg spændt mine vip-billetter til Black Veil Brides koncert i Danmark. Den skulle oprindeligt have været afholdt i april, men pga. sygdom blev den aflyst og istedet flyttet til søndag d. 24/11.
Årsagen til at jeg havde købt vip-billetter var fordi jeg meget gerne ville have bandet til at signere i mit eksemplar af Oprører (hvis ikke selve bogen, så den oprindelige kladde). Nu havde jeg jo trods alt lyttet til deres musik, mens jeg skrev og de hjalp med at lægge tempoet på tasterne og holdt mig igang. Derfor virkede det i mit hoved passende at de skrev i mit eksemplar.

Rejsen

Nu er jeg jo lidt af en klaphat, når det kommer til at finde rundt. Desuden er mine ben ikke særlig gode for øjeblikket og det var min første koncert (hvis man ikke medregner festival), så det var med en del nervøsitet, at jeg begav mig afsted med toget mod København med stokken i hånden. Kom til at sidde på gulvet hele vejen (husk pladsbestilling), men nåede da hel til København hovedbanegård, hvor jeg efter en smule forvirring endte med at tage en taxi til Vega, hvor koncerten blev spillet. Havde egentlig tænkt mig at købe noget at spise på banegården, men var så nervøs for at komme for sent, at jeg ikke nåede det. 

VIP-køen (Meet n' Greet)

Jeg ankom og fik øje på en lang kø af mennesker. Var ret sikker på at det ikke var den jeg skulle stå i, så jeg gik på jagt efter Vip-køen, fandt den og kunne så vente sammen med de andre vipper. Inden der var gået 15 minutter hundefrøs jeg som bare pokker og da vi blev lukket ind efter ½ time var jeg gennemkold. Ved af erfaring, at når jeg når til et vist nedkølingspunkt, så er det næste umuligt for mig at genfinde varmen. Derfor rystede jeg stadig af kulde, da vi havde afleveret overtøj og stod i kø for at komme hen til bandet og får signeret vores ting og sager. Jeg snakkede med nogle enormt søde mennesker og det var faktisk ganske hyggeligt (selvom jeg stadig frøs og var virkelig sulten).

Jeg var blandt nogle af de sidste i køen og endelig nåede jeg frem til bandet, som signerede Oprører (tror nok at jeg lød lidt smådum, men min hjerne var vist også frosset til is). Blev komplimenteret på min hat (var iført min grå bowler) og med bogen og så gik turen videre ind i koncertsalen. Har på fornemmelsen, at jeg må have virket ret travl, men som sagt jeg frøs, var nervøs og desuden var jeg nu så sulten, at jeg kunne spise en arm. (Satsede på at bandet skulle bruge deres og det ville bestemt have sendt det forkerte indtryk, hvis jeg gik igang med at gnave i min egen)

Opvarmning

Der var to opvarmningsband før Black Veil Brides og på nuværende tidspunkt kunne jeg godt mærke at mine ben ikke var overvældende gode. Derfor fandt jeg en sofa at sidde i, mens de spillede og prøvede at luske mig til lidt varme fra radiatoren bag sofaen. Det havde ikke den store effekt og derfor endte jeg med at gå ned og købe en hættetrøje i oversize(havde egentlig ikke planlagt at købe noget). Den hjalp og da bandet gik på var jeg endelig ved at få varmen igen.

Koncerten

Selvom jeg indtil nu til tider havde følt mig lidt malplaceret, da jeg var taget alene til koncert og derfor ikke havde en ven at snakke med,  forsvandt denne følelse fuldstændig, da Black Veil Brides gik igang med at spille. Jeg var virkelig glad for at min kæreste havde givet mig nogle ørepropper med, så jeg kunne høre bandet, for hold da fast, hvor var der gang i publikum. Der blev sunget med, så taget næsten lettede og stemningen var så smittende, at jeg virkelig ærgede mig over at mine ben ikke tillod at jeg hoppede for meget. Det var muligvis min første koncert på et spillested, men bliver helt bestemt ikke den sidste.

Rejsen hjem.

Med en smule hjælp fra andre koncertdeltagere fandt jeg tilbage til Hovedbanegården, fik en billet og påbegyndte turen hjemad. I toget mødte jeg andre, som også var på vej mod Odense og de hjalp mig med at forblive vågen. Takket være hættetrøjen havde jeg en dejlig lun hjemrejse.

Dagen derpå.

Mandagen blev tilbragt i zombietilstand. Jeg følte mig enormt slatten, øm og træt, men det var en fantastisk oplevelse, så det er bestemt ikke sidste gang jeg tager til en koncert.

Ps. Ville også gerne have lagt en af de videoer ind, som jeg optog under koncerten, men jeg er ikke kun en klaphat, når det gælder at rejse og finde rundt.