Action på skrift og planlægning

Jeg elsker at skrive kampscener. Specielt, når de bliver så intens, at jeg selv sidder og holder vejret, mens jeg skriver.

Som jeg tidligere har nævnt planlægger jeg mine romaner med både kapitel og afsnitsoversigt, før jeg går igang med selve skrivningen ...

Planlægning vs. spænding
Derfor ved jeg selvfølgelig altid (med mindre ændringer pga. stædige personligheder) hvad der skal ske, hvornår og hvordan. Man skulle tro det ville hive spændingen ved at skrive ud af teksten, men det er absolut ikke tilfældet.

Når jeg skriver er det lidt som om jeg er til min egen private screening. Hver eneste scene glider forbi i mit hoved og ligesom når man er i biografen og se en god actionfilm er kampscenerne ofte det mest intense. Mens min hjerne udspiller de forskellige slag, bevægelser, følelser og handlinger kæmper mine fingre for at følge med og skrive det hele ned. Hovedpersonen dukker sig, for modstanderens våben, vrider sig op og rundt, så han selv kan tilføre det næste stød. Endnu en modstander springer frem mod hans ryg med en løftet kniv ... Og jeg holder vejret mens jeg med en anden del af min hjerne hepper på at min hovedperson klare sig gennem kampen uden alt for mange skrammer.

Jeg elsker at skrive kampscener.

Datoen er kommet.

Så kom datoen.
Jeg fik idag datoen for udgivelsen af min debutroman. Jeg ved ikke hvorfor det giver en anderledes følelse, men det gør det. Kontrakten blev jo underskrevet for flere måneder siden og jeg vidste at den ville blive udgivet i løbet af 2013, men det gav et sus i mig, da jeg fik datoen idag.

10 Juni 2013

Måske fordi det nu føles endnu mere virkeligt. Nu har jeg en dato at se frem til. Eventyret fortsætter. 

Når ens karaktere udvikler sig i en retning man ikke havde planlagt og gør hvad der passer dem.

Begyndelsen

I starten af skriveprocessen - i ideperioden - begynder de første svage aftegninger af de personer der skal bære teksten at tage form. Personerne er efter min mening noget af det vigtigste ved en tekst. Det er deres handlinger, følelser og personligheder der skaber historien. Derfor forsøger jeg altid at skabe de perfekte personligheder til den historie jeg ønsker at fortælle. Former dem efter mine ønsker. Ind imellem indeholder de hver især en lille bid af min egen personlighed. Andre bliver skabt med hensigten at være så anderledes som muligt. Når personerne føles så levende at jeg kan se dem for mig i mine tanker og kapiteloversigten og afsnitsoversigten er færdig er jeg klar til at gå igang med at skrive selve teksten. Og alt glider som planlagt ... Endnu.

Som planlagt

Jeg er begyndt at skrive. Alt glider som jeg har planlagt. Personerne gør nøjagtig hvad jeg havde tænkt og bygger historien op omkring sig, så alt glider perfekt. Men så sker det ...

Når personerne begynder at stritte imod.

Pludselig beslutter en personlighed sig for at bevæge sig i en lidt anden retning end jeg havde planlagt. Han eller hun var planlagt til at være koldblodig og hjerteløs, men beslutter sig pludselig for at udvikle hjerte eller omvendt. Den følelse personligheden skulle skabe hos læserne bliver ændret og jeg bider negle, mens jeg taster og personen på trods af mine ønsker bliver ved med at bevæge sig i sin egen retning og jeg håber at denne ændring ikke vil spolere min plan for historien. 

Det forbløffer mig altid når dette sker. Jeg har skabt personlighederne. De er ikke virkelige. Eksistere kun i mit eget hoved (og selvfølgelig på papiret) så hvordan kan det lade sig gøre. Hvordan kan de pludselig ændre retning? 

Blog, roman & skrivefeber

Ustabil

Først vil jeg lige beklage at mine indlæg på bloggen har været så ustabile, men der er så mange ting der kræver min opmærksomhed, så mange ting jeg gerne vil nå ... og det ender alligevel med at jeg ofte går i min zombietilstand (ikke en der betyder at jeg æder naboerne) og synker ned i sofaen foran fjernsynet. Jeg lover dog højt og helligt, at jeg nok skal blive en anelse mere stabil. Overvejer at sætte en fast dag af om ugen, hvor jeg lægger noget herind, men nu videre.

En af de der ting.

En af de ting, der kræver en stort del af min opmærksomhed for øjeblikket, er min skrivefeber og den roman som nyder godt af det. Romanen vokser dag for dag, mens min egen personlige deadline rykker nærmere. Og mens skrivefeberen raser skal den udnyttes.

Skrivefeber

Hvis man aldrig har følt den, er det svært at forklare, hvordan den føles, men jeg vil gøre et forsøg - også så dem der synes jeg er vildt fraværende får et indblik i, hvorfor. ;o)
Kender I følelsen af at være fyldt med urolig energi. Ikke den type der gør dig vildt frisk, men den type der kræver opmærksomhed og selvom du er dødtræt kan du ikke sidde stille, før du har lavet en bestemt ting og hvis du ignorere feberen og bare sidder hen bliver du ramt af en underlig fornemmelse, hvor du hverken er glad eller ked af det? Det er sådan skrivefeber føles for mig. Jeg er simpelthen bare nødt til at skrive. Den urolige energi er der konstant, men hvis jeg får skrevet bliver den midlertidig beroliget, før den blusser op igen.

Søvn og andre irriterende nødvendigheder

Når jeg virkelig er grebet af skrivefeber kommer ideerne væltende. Ofte, når jeg skal til at sove og jeg er lige nødt til at stå op for at skrive ideerne ned, før jeg kan gøre mig noget håb om at falde i søvn. Når jeg sidder og skriver flyver tiden afsted og jeg stopper ofte først på det tidspunkt, hvor min mave fortæller mig, at nu er det tid til at spise. Når jeg er i byen dukker der ofte ideer op og de fortsætter med at plage mig indtil de er skrevet ned. Årsagen til at jeg altid har en blok med alle steder.

For mig er skriving en brændende passion - grænsende til besættelse - og i de perioder, hvor feberen er faldet til ro føler jeg at der mangler noget.

Derfor håber jeg at andre bære over med mig og når jeg får det der blanke udtryk i øjnene, så er det ikke fordi jeg keder mig eller er uinteresseret i hvad der sker omkring mig ... feberen brænder bare. ;o)

Året der gik

Året der gik.

2012 har været et fantastisk år for mig, hvor mit livs største drøm er gået i opfyldelse og derfor tænkte jeg at jeg ville lave en lille gennemgang af året. Og jeg vil starte med ønsker:

Stjerneønsker

Sidste vinter (eller var det forrige? Tiden har det med at flyve, når man har travlt) var der en nat med stjerneskudsregn. jeg klædte mig godt på lavede en halv spand the (en stor ½ liters kop) og trak en havestol midt ud i vores indkørsel, så jeg havde god udsigt til nattehimlen. Så var jeg klar til at ønske.

Lidt ønskehistorie

Jeg ved godt at mange nok anser det for en smule tåbeligt at sætte sig ud for at ønske på stjerneskud, når man har rundet 25 år og burde være en voksen og fornuftig kvinde. Men da jeg var barn elskede jeg at ønske på stjerneskud. Mine forældre havde skråvinduer på førstesalen, så der kunne man ligge lunt og godt og kigge op på alle stjernerne og spejde efter stjerneskud. Min illusion om at det faktisk virker at ønske på stjerneskud (eller at det i hvert fald ikke kan skade) stammer nok fra det faktum, at indtil flere af mine barnlige stjerneønsker gik i opfyldelse. Og lad os nu vende tilbage til den vinternat i indkørslen med den nu kvarte liter the.

30 ønsker på det samme giver vel bedre odds end bare et enkelt.

Jeg holdt grundigt øje med himlen og ønskede på hvert eneste stjerneskud, igen og igen det samme ønske, mens jeg varmede fingrene på koppen og drak theen. Først efter tredive ønsker på det samme ting kom jeg til at tænke på at jeg måske også skulle ønske på noget andet og begyndte at lave et andet ønske, men jeg skal tilstå, at det første blev ved med at hænge i mit baghoved. Brændte som en lille sol.

Tilbage til overblikket.

Efter den lille stjernetur vil jeg nu vende tilbage til gennemgangen og så skal I nok få af vide, hvorfor jeg startede med stjernehistorien om et lille stykke tid.

Dette års gode ting startede med at jeg blev færdig med at skrive på del 1 af min roman - Oprører og påbegyndte redigeringen, så romanen kunne sendes videre til min årslange trofaste betalæser. Jeg elskede romanen lige fra starten og følte mig fra starten sikker på at den ville være den store. Den der blev udgivet også selvom jeg skulle prøve igen og igen.

I april sørgede min jobkonsulent for at jeg kom ud til en jobsamtale hos en nystartet blomsterbutik, hvilket jeg til min store glæde fik. Jeg har gået hjemme i over to år (kun afbrudt af praktik forskellige steder) og selvom jeg aldrig har problemer med at få tiden til at gå derhjemme (skrivning) så var det super dejligt endelig at finde et arbejde, der på trods af mit dårlige helbred, nedsat tid osv. havde tænkt sig at tilbyde mig en fastansættelse efter praktikken.

I slutningen af april var min kæreste overvældende gavmild og gav mig den tatovering jeg tegnede for over fem år siden, mens aldrig havde fået overført til hud Jeg elsker det hver gang jeg ser på den. Har altid haft en svaghed for drager.

Jeg begyndte på det nye arbejde den første maj og havde en fantastisk dag. Skal lige siges, at jeg på dette tidspunkt var gået igang med del 2 af romanen og skrev på den i fritiden.

I maj gik turen også til Mallorca, da mine forældre havde været så søde at invitere mig med ud at rejse sammen med dem og min moster. Det var en virkelig hyggelig tur, hvor jeg havde blokken med og hyggede mig på terrassen med en kop kaffe, høretelefoner i ørerne og historien i hovedet.

De næste måneder fløj afsted, mens jeg henholdsvis arbejde, skrev og var ved at bide neglene ned, mens jeg ventede på svaret fra det første forlag jeg havde sendt Oprører til og tvivlen prikkede til mig. Hvad nu, hvis de ikke syntes lige så godt om ham, som jeg selv gjorde? Hvad nu hvis min egen skrivestil var for dårlig til at viderebringe den historie jeg virkelig følte var god.
Jeg var allerede gået igang med at planlægge, hvilket forlag den skulle sendes videre til næste gang, da jeg hørte fra forlaget i August og nyheden var god. De kunne bestemt se muligheder i romanen, men følte at den ikke var lang nok. Kan huske at et sus gik gennem mig, fordi jeg var jo allerede igang med at skrive på den næste del til historien og manglede kun ti kapitler, før den var færdig. Nu fik jeg pludselig travlt. Jeg kunne fornemme at mit stjerneskudsønske var lige indenfor rækkevidde.

Den 12 september, på min fødselsdag, fik jeg mit ønske opfyldt. Tellerup sagde ja til min oprører, der kom til at inkludere både del 1 & 2. Selvom jeg på dette tidspunkt kæmpede mod en led virus blev champagnen åbnet og jeg fejrede det.
Herefter fulgte Herlufholms fantasybogmesse, hvor jeg fik en mulighed for at hilse på nogle af dem fra Tellerup og havde en super hyggelig weekend sammen med nogle kollegaer og venner. Har postet et indlæg om det tidligere.

I november gik turen endnu engang til Sjælland og bogforum, hvor jeg endnu engang mødtes med mine vidunderlige kollegaer, fik snakket med andre kollegaer og havde en super weekend, der dog smadrede mine ben fuldstændig, selvom jeg havde medbragt stokken.
I slutningen af november - nærmere betegnet den 27 - blev mine to noveller Sort forbandelse og Tosidet (hvilket jeg vist også har nævnt) lagt ud, som e-bøger og jeg har til min forundring set dem bedre sig over nettet. Stjerneskuds ønsket, det der brændte er gået i opfyldelse: Lad mig blive udgivet!

Med dette væltede jeg ind i en travlt december med traditioner, hygge og fortsat skriv.

Dette var i sandhed været et fantastisk år og jeg glæder mig så ufatteligt meget til den fortsatte rejse i 2013.

Håber I alle får følger mig og også får et ønskeår. ;o)

Udgivelser

Flere store nyheder

Så er jeg officielt forfatter.
Tirsdag d. 27 november 2012 blev mine to noveller Sort forbandelse og Tosidet udgivet som e-bøger hos Tellerup.

Lad os bare sige, at jeg udførte en vrikke vrikke, hoppe hoppe-dans, mens jeg gavmildt delte nyheden med alle jeg kendte.

I dag blev jeg så gjort opmærksom på af en kollega, at der ikke ville gå længe, før jeg begyndte at google mig selv og hvad gjorde jeg efterfølgende ... Jeg googlede mig selv. ;o/
Jeg må tilstå, at jeg ikke helt havde forventet det jeg fandt. Jeg vidste at novellerne var lagt ud på Tellerups hjemmeside, men til min overraskelse lå novellerne også hos tre andre forhandlere. ebogreolen.dk , mubook.dk og arnoldbusck.dk
Jeg må sige, at novellerne så sandelig har forladt deres småstøvede tilværelse på min harddisk og er fri på nettet.

Lige en lille tekst om hver novelle, som den også står ved de forskellige forhandlere og deres cover:

Når månen står højt på himlen er byens gader ikke sikre. 
I flere måneder har et mystisk dyr jaget mellem husene, og mennesker er dyrets foretrukne bytte.

Erik frygter at blive dyrets næste offer ...

Venetia er født med to forskellige øjne. 
Et blåt og et grønt. 
Et magisk og et almindeligt. 

Hun lever i en balance mellem de to sider, men da hun møder Pernille bliver hun stillet over for et svært valg.










Ikke for at tutte i mit eget horn, men jeg kan selvfølgelig varm anbefale dem. Okay. Jeg tutter på livet løs, men jeg er bare så glad. ;oD

BogForum 2012

BogForum 2012

Så gik turen endnu engang til Sjælland og BogForum, der i år blev afholdt i Bellacenteret for første gang. Så rejsen forgik med tog og metro. Et rent helvede for en som mig, der er født uden retningsans.

Sidste år

Sidste år var første gang jeg deltog, hvor det stadig blev afholdt i Forum og jeg mindes med glæde, da jeg trådte ind og følte mig som et barn i en slikbutik. Bøger. Kan ikke andet end elske det. BogForum 2011 var også det første år jeg mødte mange af de forfattere jeg har snakket med på nettet gennem en del år.

I år

I år rejste jeg sammen med tre kollegaer. De samme tre jeg hang ud med til Herlufholms Fantasybogmesse. Alle talentfulde forfattere. Vinderen (pladsen blev delt med Maria Kjær Madsen) af Drengelitteraturprisen 2012 Anika Eibe , horrorforfatter Carina Evytt og sidst men absolut ikke mindst en der er på vampyrholdet Pernille Eybye.

Der gik en smule kludder i mine overnatningsplaner, så jeg endte på et dobbeltværelse natten mellem fredag og lørdag på det samme hotel som kollegaerne. Absolut ikke dårligt. Vi havde en super hyggelig aften, hvor jeg lærte at sige når jeg skal tisse på tegnesprog og orme var et af samtaleemnerne.

Meget af vores tid blev tilbragt ved Tellerups stand, hvor jeg jo udkommer med en bog til næste år. Fik en ny - rød - rævepose til samlingen og købt en stak bøger til reolen. Bliver altså nødt til at lave en fast læsedag om ugen.

Må også hellere huske at sige mange tak til kollegaerne, fordi de hjalp mig med at holde styr på alle mine pakkeneliker og ikke mindst mig selv, så jeg kom sikkert hjem med det hele.