Sommerferie 2014

Min sommerferie for denne omgang er ved at være slut og jeg ved ikke helt helt, hvor de 2 uger blev af ... eller det ved jeg sådan set godt. De blev tilbragt med Dominic og resten af banden.

Planen før ferien

Allerede før jeg gik på ferie vidste jeg nøjagtig, hvad jeg ville. Jeg kunne allerede mærke skrivefeberen, så derfor skulle der bare skrives. Jeg satte et mål: Jeg ville nå sidetallet 200. Ved feriens opstart var jeg på ca. 165 sider, så det var ikke urealistisk.
Derudover havde jeg også tænkt mig at slappe lidt af med en god serie på fjernsynet og muligvis læse.

Ved afslutningen af ferien.

Det der med at slappe af, se serie og læse blev ikke rigtig til noget. Vups. 
Da først ferien begyndte tog skrivefeberen fuldstændig over. Jeg er nået til sidetal 227 og mangler nu kun 10 kapitler af Dæmondræberen #3. Det betyder at jeg på to uger har skrevet mere end 60 sider og jeg fatter det ikke. Det er virkelig mange sider for mig på så kort tid. 

Det imellem

Jeg fik som sagt, hverken set serier eller læst, men mellem alt skriveriet blev der dog tid til et par andre ting. 
Var blandt andet på Ørbækmarked, hvor jeg fik tatoveret lidt skrift omkring min ene dragetatovering. 
Jeg brækkede min lilletå, da jeg kom til at sparke til en kommode ude i vores gang. Tror kommoden vandt og den blev bestemt ikke imponeret af mine lange række eder og forbandelser. Tåen ser nu farlig fornem ud i blå og lilla og når jeg prøver at bevæge den eller går på den, så giver det et lille jag af smerte. Det er dog ikke så slemt (muligvis pga, nerveskaderne i mine ben) og jeg har ikke engang været ved lægen. De gør alligevel ikke noget ved en brækket lilletå. Suk. Min første brækkede knogle og så er det noget så usejt, som en lilletå. 
Og så var jeg ude at sejle med mine forældre, fangede fladfisk til aftensmaden og blev en smule solbrændt. Fregnerne er igen flyttet ind på min næse ... Grrrrr.

Alt i alt en god ferie. 

Min sidste feriedag for denne omgang (har en uge mere lidt senere) vil blive tilbragt på hospitalet, hvor jeg skal have lavet en ENG-undersøgelse (elektroneuronografi). 

Nyforelsket

Billedet er fundet på nettet og jeg har ingen rettigheder til det.

Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg har fundet en ny mand i virkeligheden. Den gamle fungerer stadig ... altså bortset fra, når jeg beder ham om noget, som han ikke gider. På den anden side er jeg selv exceptionelt god til at udsætte de ting jeg ikke gider.

Når jeg skriver nyforelsket tænker jeg på i en tekst og de personligheder som befolker det pågældende univers.

Det er den følelse man har, når man får en ny ide, udvikler den og bare føler man svæver, når personlighederne begynder at tage form og man er vild med dem. Holdt svævende af sommerfuglene i maven ... nøjagtig som ved en nyforelskelse.
Det var den følelse jeg havde dengang jeg startede på Dæmondræberen. Dominic bed sig bare fast og jeg blev så forelsket i ham og det univers han præsenterede, at jeg måtte skrive mere end et bind.

Problemet, når man skriver på en serie er dog at den nyforelskelse godt kan blive en anelse slidt jo mere man skrive. Man elsker stadig, men sommerfuglene i maven er forsvundet og svæveriet er så som så. Når personlighederne falder ind i deres roller ... eller som en af mine skrivebuddies beskrev det: Når de begynder at blive sløve som en kniv efter lang tids brug.

Jeg befinder mig netop nu i en skrivefeber, som kan være svær at skelne fra en nyforelskelse. På en uge har jeg skrevet cirka et kapitel om dagen og det er fantastisk.
Da jeg skrev på de sidste kapitler erkendte jeg dog, at jeg er blevet nyforelsket. Ordene kommer så hurtigt at min hænder dårlig nok kan følge med og jeg har ikke lyst til at lægge teksten fra mig. Jeg er igen nyforelsket i Dominics personlighed og de andre han har hevet med sig. Lidt ironisk at det sker nu, hvor jeg om 15 kapitler skal til at sige farvel til ham og vi ikke længere skal på flere nye eventyr. Hverken i fortiden eller nutiden.

Trøster dog mig selv med, at jeg nok aldrig kommer til at sige helt farvel til ham. Han vil altid være i mit baghoved, som den personlighed der langt om længe gav mig et ja fra et forlag og jeg vil altid se ham sidde på forsiden af Oprører. 

Disse tanker fik en anden af mine skrivebuddies til at spørge om jeg så skulle have gang i flere ægtemænd (skriftversionen) på samme tid. Åh, shit. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg gider sgu ikke holde styr på en hel bunke mænd i min knold. Ville jo være nødt til at give dem en mandhule i mit hukommelsesarkiv og installere en mental playstation. Argh!!!

Og nu vil jeg vende tilbage til manuskriptet og nusse lidt om de sidst skrevne kapitler. 

Skrivefeber

Beklager det manglende indlæg i sidste uge, men jeg befinder mig i ren euforia for øjeblikket også kendt som skrivefeber. 
Jeg skrev lidt om det i et tidligere indlæg http://louisehaiberg.blogspot.dk/2013/01/blog-roman-skrivefeber.html og nu er jeg der så igen. Det eneste jeg har lyst til er at skrive og når jeg ikke gør det, så føler jeg mig konstant urolig. Der er en grund til at det kaldes skrivefeber. Det føles nærmest som om trangen brænder og når man skriver føler man sig svævende let.

Det er svært at forklare, muligvis fordi jeg har svært ved at samle tankerne om andet end mit manuskript, men jeg kan prøve at give et par hint.

1. Normalvis skriver jeg næsten kun om natten/aftenen. Når de fleste har slukket lyset og er gået i seng føler jeg mig mest inspireret. Min teori er at det er fordi verden er mere stille på dette tidspunkt og jeg er næsten 100% sikker på at ingen vil forstyrre mig. Altså udover to katte, der gerne vil give deres input til historien ved at trampe på tastaturet. Det er ikke værdsat. 
Det har ændret sig. Nu sidder jeg selv og skriver i dagslys og hvis nogen forstyrre, så kunne jeg muligvis føle mig motiveret til at bide. Just saying. 

2. At lytte til sin krop. Normalvis er jeg forholdvis god til at lytte til, når min krop siger at nu er det tid til at jeg slapper lidt af eller går i seng. 
Det er pludselig blevet meget svært. Det eneste jeg har lyst til er at skrive. Jeg sidder og spiser ved computeren og jeg skal nærmest tvinge mig selv til at gå i seng og det er først i et øjebliks skrivepause, når jeg pludselig opdager hvor træt min krop er. Hjernen har stadig ikke opdaget det på dette tidspunkt.

3. Når jeg sover. Jeg drømmer selvfølgelig som de fleste mennesker, men jeg kan ikke altid huske mine drømme. Når jeg har skrivefeber bliver alle drømme mere klare. Mareridt bliver mere intense. Jeg drømmer om Dominic, bøger og diverse andre karaktere fra universet. Som om min hjerne er blevet mere fokuseret. Selv i søvne. 

I bund og grund er en skrivefeber vist en form for besættelse, som man byder velkommen og udnytter så længe ilden brænder. Siden jeg vendte hjem fra ferie på Rhodos har jeg skrevet 8 kapitler og da jeg nu har to ugers sommerferie er der kun en plan. Skrive. Jeg har netop passeret sidetal 165 og jeg går efter de 200 sider. Hvis jeg holder tempoet hele ferien ud burde det helt sikkert være en mulighed.

Og nu må jeg hellere vende tilbage til skriv. 

Bibliotekspenge og skrivefeber.

Undskyld det manglende indlæg igår, men lageret af cola skulle fyldes op og aftenen/natten blev brugt på at skrive. Skrivefeberen har vist langt om længe ramt mig igen. Wuhu!

Bibliotekspenge

Fredag den 20 fik jeg en overraskelse. Min kæreste ringede for at fortælle, at hans gummisko nu var revnet fuldstændig. Dette resulterede i at han kiggede ind på vores fælles konto, hvor han opdagede, at der rent faktisk stod penge. Mine første bibliotekspenge var ankommet. Dette var lidt af en overraskelse, fordi jeg var blevet fortalt, at Oprører ikke ville nå med, fordi udgivelsen først var i November 2013. Ville nok være faldet bagover, hvis der ikke var ryglæn på min kontorstol. Det beløb jeg havde modtaget betød også at der var råd til at købe mere end et par nye gummisko til kæresten. Mine tanker gled straks i retning af mine ti år gamle Dr. Martens støvler. jeg bruger dem næsten hver dag, både på blomsterbinderjobbet og diverse bogmesser, hvilket betyder at de nu efter ti år er blevet ret slidte. Lynlåsen i siden på den ene kræver lidt trick og tålmodighed at lyne og nærmede sig tidspunktet for sikkerhedsnål-førstehjælp. Derudover er der en forholdsvis dyb flænge i snuden på den ene (tror nok jeg har tabt en kniv på et tidspunkt ude på blomsterbinderjobbet). Hurra for kraftigt læder. 
Da kæresten kom hjem fra arbejde gik turen derfor ind til byen, hvor vi begge fik nye sko og jeg tillod mig at shoppe en smule ekstra. Det blev også til et lille kig hos boghandleren, hvor jeg fandt Oprører på en hylde. Der er næsten intet, som slår følelsen når jeg ser min bog på en hylde. I årevis har jeg drømt om det øjeblik, hvor det ville ske og nu er det her.
Som afslutning gik vi ind og spiste asiatisk buffet, hvor jeg startede ud med 10-12 stykker sushi, før de varme retter og frugt til dessert. Da vi kørte hjem var jeg så proppet, at jeg slet ikke kunne tænke på at skrive.
Hvis I skulle være interesserede i at vide, hvor meget jeg fik i bibliotekspenge og hvad andre danske forfattere får, så kan det bla. læses herinde. http://www.bibliotekspenge.dk/oversigt/2013 
Selvom pengene bestemt er rare og i en fjern fremtid tilbyder en mulighed for at jeg kan leve af mit skriveri, så har de aldrig været det vigtigste for mig. Det har altid bare handlet om at skrive, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være, hvilket bringer mig til det næste.

Skrivefeber

Ferie på Rhodos var åbenbart nøjagtig, hvad jeg havde brug for. Det kapitel jeg skrev i hånden, mens vi var afsted satte gang i en begyndende skrivefeber og siden jeg kom hjem er ordene bare kommet flyvende. I løbet af juni måned har jeg skrevet over 30 wordsider og jeg har det fantastisk. For mig har skrivning altid fungeret, som den bedste terapi og når jeg skriver som nu føler jeg mig lykkelig. Det er noget helt særligt, når man hvert sekund kan fornemme ordene og det bare kribler i hænderne efter at skrive. Selv midt på dagen kan jeg føle det, hvilket er usædvaneligt for mig, Har altid skrevet bedst om natten. Måske fordi det er et tidspunkt hvor jeg er næsten helt sikker på at intet vil forstyrre. Når man bor ude på landet føles verden bare mere stille efter klokken 24. Og med det i tankerne vil jeg nu gennemlæse det jeg skrev igår nat og muligvis fortsætte. Jeg nærmer mig de 140 sider.

Genial eller ej.

Når jeg skriver kan jeg ofte have meget svingende følelser. Det ene øjeblik sidder jeg og føler mig genial over noget jeg har skrevet, mens jeg det næste tænker at det er noget lort.

Som nogle måske har bemærket gennem tidligere indlæg er jeg i gang med at skrive på det tredje og sidste bind i serien Dæmondræberen. 

Handlingen i dette bind blev allerede i (meget) grove træk planlagt samtidig med Udvalgt. Derfor har jeg haft kapiteloversigten liggende på computeren i mere end et år. Den lå bare og ventede på at jeg blev færdig med Udvalgt og fik tid til den. 
Afsnitsoversigten blev først skrevet, da jeg havde sendt manuskriptet til Udvalgt afsted til Tellerup. 

Nyforelsket

Allerede da jeg skrev kapiteloversigten til bind 3 (indtil videre har den kun en arbejdstitel. Top hemmelig) var der et bestemt kapitel jeg glædede mig mere til at skrive end nogen andre. Jeg kan ikke helt sætte min finger på, hvorfor jeg var så begejstret for det kapitel. Måske er det bare fordi jeg elsker at skrive kampscener, en ny form for modstander der dukker op i kapitlet eller de små hint til en ændret sindstilstand. 
Jeg kan som sagt ikke sige hvad årsagen er, men da jeg sad på Rhodos og opdagede at det var det kapitel jeg var nået til, gav det et sus i maven. Dominic har ellers været en anelse tilbageholdende, (muligvis pga. alle de andre ideer, som roder rundt i mit hoved) men nu var han pludselig klar med et ton af smarte bemærkninger og bandeord. Det var lige så jeg blev helt nyforelsket i ham.
Da jeg rejste hjem fra Rhodos var kapitlet nedskrevet i min skrivebog og skulle bare skrives ind på computeren. 

Nusseri

Jeg var hjemme mandag aften og onsdag var det skrevet ind. Når jeg har skrevet det første udkast af et kapitel kan jeg godt lide at nusse om det, før det ryger videre til betalæseren. I bund og grund går det jeg kalder nusseri bare ud på at jeg gennemlæser kapitlet igen og igen, mens jeg sletter lidt og tilføjer lidt. Og jeg har endnu mere lyst til at nusse, når det er et kapitel jeg godt kan lide. Muligvis fordi jeg vil holde fast i følelsen af genialitet lidt endnu, for når jeg kommer længere i historien og vender tilbage kan det have ændret sig og kun motivere til tanken: Sikke noget lort! Hvad helvede tænkte jeg på, da jeg skrev det og hvorfor kunne jeg så godt lide det?

Lige nu nyder jeg dog følelsen af genialitet i fulde drag og det faktum at kapitlet for alvor har sat gang i Dominic igen, så alle de andre ideer er ved at slippe grebet. Eller det satser jeg på. 

Ferie på Rhodos

Så er jeg hjemvendt fra Rhodos. En anelse mere solbrændt og en del oplevelser rigere. 
Som jeg lovede før jeg tog afsted vil dette indlæg derfor handle lidt om denne ferie. Jeg advare på forhånd om, at jeg ikke er overvældende god til at skrive om ferieoplevelser. Der er simpelthen alt for mange indtryk.

Vi boede på Avra Beachresort med all inclusiv. Der går nok længe før jeg glemmer de store buffeter både til morgen, middag og aften. Og desserterne. Åh, desserterne.  Når jeg bliver rig og berømt ansætter jeg en græsk kok bare til at lave desserter til frokost og aften. Af en eller anden grund fik jeg ikke taget noget billede af maden. Muligvis fordi jeg havde alt for travlt med at æde den.  

Ferien startede ud med overskyet vejr, blæst og regn, men det gjorde mig bestemt ikke noget. Jeg har aldrig været god til det der med bare at ligge og stege i solen. Desuden var det også mere behageligt at tage ud og se på ting, når solen ikke bagte ned i nakken. Et andet plus ved blæsevejret var at havet blev så oprørt, at det blev fik nogle usædvanlig smukke nuancer.

Det er nok svært at se, men der ligger en tremaster ude i horisonten

Det mest spændene vi så, var Stormesterens borg. Jeg kunne have fået mange flere timer til at gå med at vandre rundt på smukke mosaikgulve i værelser og sale, som førhen var beboet af korsriddere. Læse de store skilte og alle de små ved siden af hvert potteskår. Jeg elsker den slags steder, hvor man næsten kan føle de aftryk fortiden mennesker har sat. Det er som at træde tilbage i tiden. Jeg kunne sagtens se mig selv sidde på en af de små bænke ved vinduerne med min skrivebog i hænderne og bare suge inspirationen ud af murene.

Stormesterens borg. Jeg er den lille klat midt på trappen.

Ugen bød også på flere gåture i den gamle bydel, som var smuk og tilføjede et pust af historie, sammen med et ton af forskellige butikker. Vi besøgte også den hvide by, hvor jeg tog turen op af de stejle veje på æselryg. Et gnavent æsel vel at mærke.

Donkey? 

Og så var ugen pludselig gået og det var tid til at komme hjem. Jeg hjembragte alt fra honning til smykker og creme. Jeg var også lige ved at pakke et par grækere ned i kufferten, men måtte jo tænke på overvægt. Desuden havde jeg på fornemmelsen at min kæreste ville sætte pris på familieforøgelsen.

Mig med grækerne, som nær var kommet med i kufferten

Den sidste aften på hotellet stiftede jeg bekendtskab med Rhodos insektliv, da denne fyr prøvede at lande ovenpå mit hoved, da jeg sad ude på terassen. Mit hår er ikke en landingsbane, så vi blev ikke ligefrem gode venner.

Kan ikke ses på billedet, men den var ca. 7-8 cm lang.

Og så fik jeg endda også skrevet et kapitel mest jeg var på Rhodos. Et meget langt kapitel, så det ender muligvis med at blive til to kapitler i stedet for et.

Feriestilhed

Ville bare lige informere om, at der ikke komme noget indlæg i uge 23, fordi jeg rejser på ferie. Derfor skal I nok være forberedt på et ferieinspireret indlæg næste gang jeg lægger noget herind. Altså med mindre det var så dødkedeligt, at jeg sov hele ferien væk. Det satser jeg dog ikke på. 

Turen går til Rhodos, som har fantastisk meget historie og selvom Kalossen fra Rhodos ikke længere står, så er der meget andet at se. 

I må alle have en rigtig god uge og for at dette indlæg ikke bliver alt for tyndbenet slutter jeg af med et billede fra min sidste ferie, hvor turen gik til Mallorca og vi bla. besøgte Dragens grotte. Til min store skuffelse mødte jeg ikke nogen levende drage, men jeg kunne helt bestemt godt forestille mig at en drage kunne bo i hulen.